App-udvikler: DSB's kæmpe app-projekt er ubegribeligt og bizart

Nye versioner af operativsystem, programmeringssprog, designstile, UX-paradigme - og en forfærdelig masse nye skærmstørrelser - gør lange app-projekter som DSB's håbløse, lyder kritikken.

DSB er i gang med at udvikle en ny mobil-app til den halve million daglige rejsende. Men med den hastige teknologiudvikling er der stor risiko for, at appen er helt forældet, når den er færdig. Miseren er, at statsbanerne har lanceret udviklingsprojektet til 33 mio. kroner til at vare i hele fire år.

Sådan lyder kritikken fra en af Danmarks erfarne app-udviklere, David H. Christensen, om det store appudviklingsprojekt, som Version2 tidligere har omtalt.

David Christensen er mobil app-arkitekt ved det danske digitale bureau DIS/PLAY, som tidligere bl.a. har arbejdet ved den succesfulde trænings- og løbe-app Endomondo.

Beskrivelsen af projektet er relativt sparsom, men det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at DSB også ønsker en beskrivelse af tekniske muligheder og markedsmuligheder i projektet.

Læs også: DSB starter udvikling af app til 33 mio. kroner. Danmarks dyreste?

Om få år ser verden helt anderledes ud

Problemet med et årelangt langt udviklingsprojekt er, at de nuværende platforme til mobile apps – nemlig især Android og iOS til iPhones – udvikler sig så hurtigt, at ingen ved, hvordan teknologien ser ud om få år:

»Det helt bizarre er, at tidsrammen for DSB's projekt — nemlig fire år — dækker over størstedelen af begge mobilplatformes nuværende alder. Der er altså en stor risiko for, at nye platforme og versioner gør appen utidssvarende, før den er færdig,« siger David H. Christensen.

Han tilføjer, at den overvejelse bliver særligt væsentlig, fordi der er tale om en app-udviklingsopgaven af en størrelse og varighed, som går langt, langt ud over normen for både budget og tidsramme for app-projekter.

»Det allerstørste problem er, at man ud fra udbudsteksten nemt får mistanken, at DSB vil lave en kæmpe stor kravsspecifikation 'up front' og så afvente en app inden for tidsrammen. Men det er en alt for utidssvarende måde at udvikle apps på,« siger David H. Christensen.

iOS og Android begyndte at få markedsandele i Danmark i 2010; siden da har der alene på iOS-fronten været tre forskellige memory-management-modeller, seks operativsystemversioner, tre programmeringssprogsopdateringer og et helt nyt programmeringssprog, ny designstil, UX-paradigme og 'en forfærdelig masse nye skærmstørrelser, man skal forholde sig til'.

»Alene derfor er risikoen ved et så langt projekt, at forudsætningerne - som ellers sagtens kan være fornuftige og godt analyseret - kan være et helt andet sted, når app-projektet engang skal releases,« siger han.

Alternativt kommer DSB til at bruge en masse penge og tid på løbende at opdatere op mod nye OS-versioner.

»Det er mig derfor ubegribeligt, at man ikke - igen ud fra udbudsteksten - søger et mere agilt approach og satser på at levere et godt produkt inden for en fornuftig tidsramme på f.eks. 6-9 måneder og derefter løbende opdatere med nye features og tekniske opdateringer. Det er en metodik, som den stadig enormt hurtige udvikling i de mobile enheders teknologi lidt forudsætter,« siger han.

»Ellers ender man ofte med et resultat, der er dyrere og dårligere, end man forventede.«

Teknologiudviklingen suser forbi nogle udviklingsafdelinger

Generelt er der et problem med, at man i en del udviklingsenheder ikke har fanget, at teknologien stadig udvikler sig enormt hurtigt.

»Du kan ikke overføre produkt lifecycle-erfaringer fra anden organisationel IT til mobilapps; en SAP-løsning fra 2003 virker stadig, 'som den skal' - men en mobil-app fra for 4 år siden har en overhængende risiko for ikke at virke på nuværende mobilhardware- og operativsystemer.«

Problemet er, at API’er endnu ikke er på vej mod stabilisering, da både Google og Apple har fokus på produktivitet og nye features, som erstatter ældre. Og det fordrer bare en helt anden type projektstyring for mobil-apps, med kortere deadlines og kontinuerlig opdatering.

»Hellere release noget med færre features hurtigere - og forfine og udbygge det løbende - end vente, til produktet er 'perfekt', og teknologien er et helt andet sted, så arbejdet skal gøres om igen.«

IT-folkene og forretningsudviklerne skal med andre ord tænke med et betydeligt kortere tidsperspektiv, end de er vant til fra andre typer IT-projekter.

»Og det er efter alt at dømme dét, vi sér, DSB ikke helt har formået her. Meget tyder på, at organisationen måske skulle have haft for lidt input fra app-branchen, inden de kastede sig ud i et stort udbudsprojekt.«

Kritikken gælder ifølge ham dybest set for langt flere end DSB: Erhvervslivet - eller i hvert fald en del af det - er stadig udfordret, fordi man overfører sædvanlig praksis på et felt, der stadig er i alt for hurtig bevægelse til, at det giver mening.

DSB ønsker ikke at kommentere app-projektet til citat.

Udbudsbekendtgørelsen fra DSB kan ses her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Friis

Hele tankegangen om systemer, der kan indeholde alle funktioner, så alle kan bruge en app, er med til at, der bliver truffet dårlige beslutninger, i mange virksomheder. Som jeg hørte ved et foredrag, får et måned siden, så skal du mentalt, tilføje en fe, en enhjørning og måske lidt tryllestøv, når du ser et system som kan dække alt, dette er specielt sandt, når vi taler om mobile app.

  • 4
  • 0
Povl H. Pedersen

Hvis vi taler om, at der skal anvendes 2-4 personer i 4 år til at udvikle en app med løbende releases, samarbejde med backend folkene om API udvikling m.m., hvorfor fastansætter/projektansætter man så ikke nogle folk selv ?

Det er tåbeligt at udbyde statens opgaver til en virksomhed der måske vælger at sende den til udlandet, så man kan få den udviklet af billig arbejdskraft, der ikke lever i den verden hvor applikationen skal bruges. Og vi kan vel regne med, at der kommer mindst 50% oveni når det løber over budget, på trods af at der bruges den billigste arbejdskraft der kan opdrives.

Jeg tror man får det bedste resultat ved at komme hurtigt i luften, og så løbende opdatere og tilpasse. Og det skal laves af folk der bor i Danmark, de forstår app'en og hvordan folk her tænker.

  • 13
  • 0
David Christensen

Jeg tror man får det bedste resultat ved at komme hurtigt i luften, og så løbende opdatere og tilpasse. Og det skal laves af folk der bor i Danmark, de forstår app'en og hvordan folk her tænker.

Jeg er helt enig! Det er også præcis dét, jeg mener. Hellere komme i luften hurtigt, og så tilføje features og tilpasse løbende til den vej, mobilteknologien går, end sidde og ærgre sig lang tid efter.

  • 11
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Jeg tror man får det bedste resultat ved at komme hurtigt i luften, og så løbende opdatere og tilpasse. Og det skal laves af folk der bor i Danmark, de forstår app'en og hvordan folk her tænker.

Det kunne være meget bedre at have flere apps, til hvert sit formål. I Android kan man bruge intents til at gå til en funktionalitet i en anden app.

Deres alt-i-en app kunne så være en bruger grænseflade der bruger intents til at tilgå funktionalitet i andre DSB apps.

Mere om intents: https://developer.android.com/guide/components/intents-filters.html

  • 2
  • 0
David Christensen

Det kunne være meget bedre at have flere apps, til hvert sit formål. I Android kan man bruge intents til at gå til en funktionalitet i en anden app.

Principielt også på iOS med URL schemes og/eller universal links. However—man skal holde tungen lige i munden, da man så skal jonglere grænseflader mellem separate applikationer. Denne skal så være ret klart defineret. Samtidig skal man også sikre, at ens baseline-kode (fx UI-komponenter, navigation, whatever der skal være fælles...) kan spille med alle apps, så man idéelt set har de mange forskellige apps som forskellige targets i ét projekt (og dermed undgår at fragmentere kodebasen for meget...).

Samtidig skal man også være klar til at håndtere situationer, hvor brugeren kun har en begrænset mængde af applikationerne installeret - på en fed måde.

Pointen er, det lader sig sagtens gøre, men der er også noget overhead og nogle projekthåndterings-koreografiske udfordringer, man skal have med inde i billedet, før man går all in på et decideret app-univers.

  • 2
  • 0
Thomas Kjeldsen

Ideen med en RFI er vel netop at få input til hvordan elefanten kan spises.

Fra wikipedia:

It is common and accepted practice for a subcontractor or supplier to use an RFI to state his/her concern related to the omission or misapplication of a product, and seek further clarification of the building owner's intended use or the building official acceptance of the specified product. It is also acceptable for the subcontractor to use an RFI to call attention to an inferior product that may not meet the building owner's needs, and use his/her expertise to recommend the better/correct product.

@Henning / @David: Jeg synes ikke det fremgår tydeligt af artiklen om i har i læst dokumentet "‘DSB APP’ solution for DSB Instructions to ‘Request for Information’". Det kunne være sjovt at se hvis i må dele det.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

De kender ikke til software udvikling, de har været specialister i at køre tog. Men det er langt tid siden, også inden IC4 at der gik Djøf og new public management i den. Tror ikke at kundehensyn har været et isue siden slut 70-erne. De får jo et større og større offenligt tilskud jo mindre de laver.

Man skulle måske udlicitere strækningen Fredrikshavn-Købbenhavn, i stedet for at tænke på afløser til IC4. Arriva gør det godt her ude vest på, efter lidt begynder vanskeligheder. Så kunne DSB drive de små lokal strækninger med deres IC4.

  • 2
  • 3
Steffen Kirkegaard

Det er lige meget har I lavet noget projektmageri så er det fint, det giver jo arbejdspladser om det er i det offentlige eller det private, lige meget.

Ministrene rød eller blå tager ikke det så dybt, DSB er jo deres og pengene kan trækkes op af borgernes lommer så derfor er fokus ikke på den bold.

God dag til jer alle, her går det godt send flere penge.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere