App-udvikler: DSB's kæmpe app-projekt er ubegribeligt og bizart
DSB er i gang med at udvikle en ny mobil-app til den halve million daglige rejsende. Men med den hastige teknologiudvikling er der stor risiko for, at appen er helt forældet, når den er færdig. Miseren er, at statsbanerne har lanceret udviklingsprojektet til 33 mio. kroner til at vare i hele fire år.
Sådan lyder kritikken fra en af Danmarks erfarne app-udviklere, David H. Christensen, om det store appudviklingsprojekt, som Version2 tidligere har omtalt.
David Christensen er mobil app-arkitekt ved det danske digitale bureau DIS/PLAY, som tidligere bl.a. har arbejdet ved den succesfulde trænings- og løbe-app Endomondo.
Beskrivelsen af projektet er relativt sparsom, men det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at DSB også ønsker en beskrivelse af tekniske muligheder og markedsmuligheder i projektet.
Om få år ser verden helt anderledes ud
Problemet med et årelangt langt udviklingsprojekt er, at de nuværende platforme til mobile apps – nemlig især Android og iOS til iPhones – udvikler sig så hurtigt, at ingen ved, hvordan teknologien ser ud om få år:
»Det helt bizarre er, at tidsrammen for DSB's projekt — nemlig fire år — dækker over størstedelen af begge mobilplatformes nuværende alder. Der er altså en stor risiko for, at nye platforme og versioner gør appen utidssvarende, før den er færdig,« siger David H. Christensen.
Han tilføjer, at den overvejelse bliver særligt væsentlig, fordi der er tale om en app-udviklingsopgaven af en størrelse og varighed, som går langt, langt ud over normen for både budget og tidsramme for app-projekter.
»Det allerstørste problem er, at man ud fra udbudsteksten nemt får mistanken, at DSB vil lave en kæmpe stor kravsspecifikation 'up front' og så afvente en app inden for tidsrammen. Men det er en alt for utidssvarende måde at udvikle apps på,« siger David H. Christensen.
iOS og Android begyndte at få markedsandele i Danmark i 2010; siden da har der alene på iOS-fronten været tre forskellige memory-management-modeller, seks operativsystemversioner, tre programmeringssprogsopdateringer og et helt nyt programmeringssprog, ny designstil, UX-paradigme og 'en forfærdelig masse nye skærmstørrelser, man skal forholde sig til'.
»Alene derfor er risikoen ved et så langt projekt, at forudsætningerne - som ellers sagtens kan være fornuftige og godt analyseret - kan være et helt andet sted, når app-projektet engang skal releases,« siger han.
Alternativt kommer DSB til at bruge en masse penge og tid på løbende at opdatere op mod nye OS-versioner.
»Det er mig derfor ubegribeligt, at man ikke - igen ud fra udbudsteksten - søger et mere agilt approach og satser på at levere et godt produkt inden for en fornuftig tidsramme på f.eks. 6-9 måneder og derefter løbende opdatere med nye features og tekniske opdateringer. Det er en metodik, som den stadig enormt hurtige udvikling i de mobile enheders teknologi lidt forudsætter,« siger han.
»Ellers ender man ofte med et resultat, der er dyrere og dårligere, end man forventede.«
Teknologiudviklingen suser forbi nogle udviklingsafdelinger
Generelt er der et problem med, at man i en del udviklingsenheder ikke har fanget, at teknologien stadig udvikler sig enormt hurtigt.
»Du kan ikke overføre produkt lifecycle-erfaringer fra anden organisationel IT til mobilapps; en SAP-løsning fra 2003 virker stadig, 'som den skal' - men en mobil-app fra for 4 år siden har en overhængende risiko for ikke at virke på nuværende mobilhardware- og operativsystemer.«
Problemet er, at API’er endnu ikke er på vej mod stabilisering, da både Google og Apple har fokus på produktivitet og nye features, som erstatter ældre. Og det fordrer bare en helt anden type projektstyring for mobil-apps, med kortere deadlines og kontinuerlig opdatering.
»Hellere release noget med færre features hurtigere - og forfine og udbygge det løbende - end vente, til produktet er 'perfekt', og teknologien er et helt andet sted, så arbejdet skal gøres om igen.«
IT-folkene og forretningsudviklerne skal med andre ord tænke med et betydeligt kortere tidsperspektiv, end de er vant til fra andre typer IT-projekter.
»Og det er efter alt at dømme dét, vi sér, DSB ikke helt har formået her. Meget tyder på, at organisationen måske skulle have haft for lidt input fra app-branchen, inden de kastede sig ud i et stort udbudsprojekt.«
Kritikken gælder ifølge ham dybest set for langt flere end DSB: Erhvervslivet - eller i hvert fald en del af det - er stadig udfordret, fordi man overfører sædvanlig praksis på et felt, der stadig er i alt for hurtig bevægelse til, at det giver mening.
DSB ønsker ikke at kommentere app-projektet til citat.
Udbudsbekendtgørelsen fra DSB kan ses her.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
