IBM stiller nu seks grænseflader, API'er, til rådighed til supercomputeren Watson sammen med det japanske tele- og internetselskab SoftBank. Det skriver TechCrunch.
Ud over at tale-til-tekst og tekst-til-tale-tjenester, omfatter API'erne:
Klassificering af sprog: møntet på at skabe apps, der kan skelne mellem hensigt og betydning i vores spørgsmål og ytringer.
Dialog: skræddersyr app-interaktion til en brugers talestil
Retrieve og Rank: anvender machine learning til at vurdere kvaliteten af og 'meningen' med data for at forbedre deres anvendelighed
Dokument-konvertering: konverterer indhold i filformater som PDF, Word eller HTML, til formater, der kan forstås af andre Watson-tjenester
De nye API'er vil gøre det muligt for udviklere at udnytte Watson til brug for deres applikationsudvikling. Det kan potentielt hjælpe IBM til at få bedre fat i det japanske marked.
Ifølge en pressemeddelelse fra SoftBank deltager cirka 12 partnere i et team omkring udnyttelsen af Watson til japanske tjenester.