Apache Spark, som er et softwarebibliotek til big data, er tæt på at nedkomme med version 3.0, der tilføjer Nvidia GPU-support til maskinlæring.
Det skriver mediet Infoworld.
Den nye version, som er kommet i preview-udgave, vil understøtte GPU-accelererede funktioner med hjælp fra Nvidia RAPIDS.
RAPIDS er et softwarebibliotek, der er bygget på Nvidias CUDA-miljø, men udnytter GPU-parallelisme og hukommelseshastighed med høj båndbredde gennem brugervenlige Python-grænseflader. Og altså nu også via integration med Spark.
Allerede eksisterende Spark-applikationer kan drage fordel af GPU-accelerationen uden ændringer i koden.