Apache OpenOffice 4.0 klar med genbrugt IBM-kildekode

Apache gennemfører nu den største overhaling af brugergrænsefladen i OpenOffice med hjælp fra IBM. Læs mere om nyhederne og download kontorpakken her.

Apache Foundation sender nu version 4.0 af kontorpakken OpenOffice på gaden.

Den nye version lanceres mere end et år efter forgængeren OpenOffice 3.4, der så dagens lys i marts 2012, og fireren bringer angiveligt flere end 500 nye features med sig.

Det gælder blandt andet en ny sidebar, som er baseret på kildekode fra IBM's Lotus Symphony-suite.

»Med Apache OpenOffice har vi gjort store fremskridt i brugergrænsefladen ved at introducere Sidebar, som er den første gennemgribende forbedring af OpenOffice-grænsefladen i årevis,« oplyser underdirektør for Apache OpenOffice, Andrea Pescetti, i en pressemeddelelse.

OpenOffice 4.0 skulle også være blevet bedre til at udveksle dokumenter med ærkerivalen Microsoft Office.

»Microsoft Office-interoperabilitet har meget høj prioritet for projektet. Vi arbejder hårdt på at sikre, at vores brugere uden problemer kan udveksle dokumenter og indhold med kolleger, der fortsat bruger Microsoft Office,« udtaler Jürgen Schmidt, der er release manager på OpenOffice-projektet.

Du kan læse mere om nyhederne og downloade kontorpakken her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Johansen

Ibm's sidebar, er helt klart brugbar nytænkning. En feature jeg troede ville nå til libreoffice.
Og så er sidebaren meget bedre end ribbon fra MS.

Men sidebaren burde erstatte minimum 90% af topbaren, så der er mest mulig plads til lodratstående dokument.

Sidebaren er guld værd i eksempelvis parameterfyldte programmer såsom 3d cad programmer.

hvordan den så fungerer i spreadsheets hvor man har tilbøjelighed til at brede sig sideværs ved jeg ikke.

  • 5
  • 0
Kasper S. C.

Så vidt jeg kan læse i /.s kommentar sektion så er det openoffice der er længst fremme i skoene, og at det primært er libreoffice der tager og hapser gode hacks fra oo :) nok ikke helt sandheden, men tror generelt at de to projekter er så ens softwaremæssigt at det bør være licensen der gør forskellen for brugeren. De har også kodet et nyt plugin/extension system i samarbejde med sourceforge, så mindre hacks ikke nødvendigvis skal indplementeres i stable versionen!

Thomas: du kan enkelt ændre dine toolbars :) har tænkt mig at gøre det samme på min widescreen laptop!

  • 0
  • 0
Carsten Hansen

Hvad er det nye i en Sidebar? Er det ikke bare en værktøjslinie.

Hvis man sidder med en WideScreen eller en bærbar med 768 i højden, så er det smart med en værktøjslinie i siden.

Bare det ikke ender som Start-linien med ikoner i bunden af Windows, der en overgang var meget livlig og kunne flyttes de mærkeligste steder hen på skærmen.

  • 1
  • 0
Finn Christensen

og sammenlignet med Libre Office? .......... Hvad er forskellen?

Det væsentlige er vel, at du har en mulighed for en god tekstbehandler + kendte Office-stumper gratis, uden at smide penge efter monopolitiske firmaer.

Til de fleste formål vil LibreOffice du' til dagligt behov, og jeg er kun ramt på en enkelt eller to meget specielle filer, hvor der var en smule problemer. Ellers æder LibreOffice alt fra og med den gamle Office 97 og op til dato... faktisk pænt klaret.

Jeg brugte OpenOffice i en del år før skiftet til Libre nogle år tilbage, og har læssevis af materiale tilbage i tiden... Office97-format, Office2000+2003-format og fremefter. Har ikke brugt penge på købe-office-pakker i utallige år nu - det føles egentligt rart.

De par stykker der har knirkede, var selvfølgelig fra det offentlige, hvor en eller anden skarnsknægt havde leget med alle piber og trommer på en gang - det skal gå galt :)

  • 2
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize