AP: Google sporer dine bevægelser, om du vil det eller ej

Illustration: Screenshot google maps
Selv når indstillingen 'placeringshistorik' er deaktiveret, gemmer Google stadig lokationsdata fra søgninger, Maps og andre apps. Google giver klare beskrivelser af deres forskellige værktøjer, siger Google i en udtalelse.

Flere Google-tjenester på både iPhones og Android-enheder gemmer lokationsdata uden at spørge om tilladelse, selvom indstillingen 'Placeringshistorik' er slået fra.

Det viser en undersøgelse foretaget af The Associated Press., hvis resultater er blevet bekræftet af dataloger fra Princeton University.

Mestendels fortæller Google om indsamlingen af lokationsdata, skriver AP. For eksempel beder Google Maps om, at man aktivérer 'placering', når man vil bruge appen til navigering.

Samtidig har Google også en indstilling, der hedder placeringshistorik, som »hjælper dig med at få bedre resultater og anbefalinger i Google-produkter,« skriver Google på virksomhedens support-side.

Den kan deaktiveres, og når du gør det, så »bliver de steder, du tager hen, ikke længere gemt«, skriver virksomheden.

Ifølge AP er det dog ikke sandt. Selv med indstillingen deaktiveret, gemmer visse Google-apps automatisk lokationsdata uden at spørge om lov.

For eksempel gemmer Google et »snapshot« af, hvor man er, når man blot åbner Maps-appen, automatiske vejr-opdateringer på Android-mobiler lokaliserer omtrent ens placering, og nogle søgninger, der intet har at gøre med placering - som for eksempel 'chocolate chip cookies' - lokaliserer enhedens præcise længde- og breddegrad og gemmer det på brugerens Google-konto.

Problematikken påvirker ifølge AP to milliarder enheder, der kører Googles Android-styresystem, og hundrede af millioner iPhone-brugere som benytter Google til Maps og søgning.

Læs også: Australske myndigheder undersøger Googles datahøst fra Android-telefoner

AP har selv foretaget test af Googles lagring af lokationsdata på Android-enheder, som dataloger ved Princeton siden har bekræftet resultaterne af, mens AP har foretaget egen test på iPhones, hvor lignende resultater blev fundet.

»Hvis du lader brugere deaktivere noget, som hedder 'Placeringshistorik,' så bør alle steder, hvor der foretages placeringshistorik, også slås fra. Det synes at være en meget ligetil holdning,« siger Jonathan Mayer, datalog ved Princeton University,

Google svarer, at de beskriver deres forskellige værktøjer klart og tydeligt.

»Der er en række måder, hvorpå Google kan bruge placering til at forbedre brugerens oplevelse, inklusive: Placeringshistorik, 'Web and App Activity' og gennem Placeringstjenester på enhedsniveau. Vi giver klare beskrivelser af disse værktøjer og robuste kontrolmekanismer, så folk kan slå dem fra eller til samt til hver en tid slette deres historik,« siger Google i en udtalelse.

I stedet bør brugere, hvis de vil slippe for, at Google gemmer disse placeringsmarkører, ifølge Google slå indstillingen 'Web and App Activity' fra. Indstillingen er slået til som standardindstilling og gemmer forskellige oplysninger fra Google-apps og hjemmesider til ens Google-konto.

Slår man Placeringshistorik fra, men lader 'Web & App Activity' forblive aktiveret, forhindrer man kun Google i at tilføje ens placeringer til 'tidslinjen' i Google Maps, der visualiserer brugeres daglige bevægelser.

De gemte placeringsmarkører kan ses på ens Google-konto på siden myactivity.google.com. AP har lavet sin egen visualisering af Princeton postdoc Gunes Acar, for at vise hvor betydningsfulde sådanne placeringsmarkører er.

Læs også: The Intercept: Google har brugt kinesisk underselskab til at udvikle censur-lister

Mens Google på sin support-side skriver, at »de steder, du tager hen« ikke længere bliver gemt, når Placeringshistorik deaktiveres, så er beskrivelsen mere præcis andre steder.

Når indstillingen deaktiveres på hjemmesiden for ens Google-konto, kommer der et pop-up, som lyder:

»Noget lokationsdata kan blive gemt som del af din aktivitet på andre Google-tjenester, som Search og Maps.«

I enhedsindstillingerne på Android-enheder og iPhones bliver man mødt med en mere tvetydig besked. På Android står der:

»Når du sætter Placeringshistorik på pause, føjes de steder, hvor du færdes med dine enheder, ikke længere til kortet under Placeringshistorik. Dette begrænser med tiden funktionaliteten af visse Google-produkter som f.eks. Google Maps og Google Nu.«

På iPhone står der blot ifølge AP:

»Ingen af dine Google-apps vil kunne gemme lokationsdata i Placeringshistorik.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Juul

Find en android telefon, som LineageOS understøtter.
Fjern så producentens OS og installere LineageOS.
Du kan vælg også at installere Open GApps, men her begynder der også en smule overvågning.
Uden Open GApps fungere telefonen som den skal du kan sideloade de apps du gerne vil og du kan måske også finde en appstore du stoler på.

Bjørn Engsig

Jeg kører Lineage på min mobilos, og også med OpenGApps, og jeg er ret sikker på, at det som artiklen omtaler om tracking også gælder der. Men uden OpenGApps har du ikke Playstore. Der findes en GPS applikation, OSMAND, hvor man kan downloade en .apk til sideload, som Claus beskriver.

Sven Waskönig

Man kan stadig købe en Sony Xperia X og lægge en Sailfish på den, hvis man vil slippe slanterne for mobil + os: https://jolla.com/sailfishxinstall/

Sailfish er også på vej til flere enheder, bl.a. den noget nyere Xperia XA2: https://uk.pcmag.com/news/93599/hands-on-with-a-sony-xperia-xa2-running-...

Android-understøttelse kan vælges til og fra, alt efter behov. Og de installerede apps kan - så vidt jeg kan se - ikke se din placering, hvis det er slået fra i indstillingerne.

Axel Nielsen

Jeg har en gammel HTC telefon som er installeret med Lineage.
Har brugt den til backup, derfor har jeg haft den koblet til min Google-konto, men uden nogen form for aktiveret synkronisering, positionssøgning, mailkonti eller lign.

Standbytid: 2,5-3 døgn.

Nu har jeg så resat den for at ungerne har en telefon i huset hvis de skal være alene hjemme.

Har undladt at konfigurere Google-konto da der ikke behøves apps mm.

Standbytid: >8 døgn.

Hvis Google skulle betale for al den tid folk bruger på at lede efter stikkontakter, så holdt de hurtigt op med deres data-snabel-praksis...

Jiko Biko

Hej, du skal simpelthen bare købe den mobil dit hjerte begær eller lad helt vær med at bruge internettet! for at slippe udenom at blive overvåget på den ene eller anden måde nu om dage slipper vi ikke for. Men i det mindste skal de ikke tro at de kan narre nogen de narre kun sig selv for vi er jo på vagt. Men det ærgerligt at man hele tiden skal være på vagt pga. Man føler sig overvåget af sin egen mobil. Skamløst af regeringerne og brugerne at fortsætte brugen af mobilerne osv.. gælder alle også mig selv

Kim Henriksen

men så kan du også vinke farvel til mobilepay, nemid-godkendelse via telefonen, ... og ja, stort set alle andre apps...

Præcis, altså en telefon som er "moderne" og "kompatibel" med de services og tjenester der i vores samfund.

Nej jeg gider ikke root min telefon, samt bruge en masse tid på at downloade third party software.

Det findes ikke - gør det ?

Finn Christensen

Hvis jeg gerne vil have en telefon, som ikke spionere mod mig, imod min vilje..

Brug evt. den nuværende telefon, da der er flere muligheder både med Android og iDims.

Undlad Google konto.

Du kan forfalske din position med en VPN App, der også er nyttig i andre forbindelser.

Du kan forfalske din position med en App (Fake location) ..https://trickstalks.com/best-fake-location-apps-for-android-gps-location...

Anton Juul-Naber

Jeg mener ikke at artiklen er fair. Google spammer dig hele tiden med deres privatlivstjek, som tager dig til en nemt overskuelig side, der fortæller dig, at du skal slå "Web- og appaktivitet" fra, hvis Google skal holde op med at tracke din placering. Hvordan hænger det sammen med jeres overskrift "Google sporer dine bevægelser, om du vil det eller ej"?

Google har lavet et uheldigt design, da det kan lyde som om "Placeringshistorik" er noget andet end det er, og det burde de klarificere lidt bedre: De kunne fx. skrive direkte at "Web- og Appaktivitet" tracker brugeren, i stedet for kun at nævne det direkte hvis man trykker på "flere informationer", og så kunne de skrive direkte i "Placeringshistorik" at det ikke stopper app'en fra at bruge brugerens placering.
Jeres overskrift får det til at lyde som om det er umuligt at slå tracking fra, og at Google aktivt prøver at snyde os til at tro noget andet, men i virkeligheden kræver det bare at man rent faktisk læser de 20 linjer der står på deres hjemmeside om emnet.

Desuden skriver i at søgningen "Chocolate chip cookies" har intet at gøre med ens placering. Google skriver at de bruger ens placering til at forbedre deres resultater, og det er præcis det de gør. Ved at vide hvor du er, kan de vise dig steder i nærheden der sælger chocolate chip cookies. Rimelig simpel logik hvis i spørger mig.

Jeg prøver ikke at sige at Google gør intet forkert, men jeg synes denne artikel rammer helt ved siden af problematikken, og glemmer at nævne nogle vigtige detaljer.

Log ind eller Opret konto for at kommentere