Antipirater søger sortlistning af fildelere uden dom

Britiske antipiratorganisation vil have internetudbydere til at udelukke fildelere udenom domstolene.

Den britiske organisation til bekæmpelse af piratkopiering af software, FAST, forsøger at få internetudbyderne til at indgå aftaler om at udelukke kunder, der ulovligt deler kopier af software.

Vel at mærke uden at FAST behøver at gå gennem besværet med at få udstedt en dommerkendelse, skriver ZDNet UK.

Organisationen beklager sig over, at dets medlemmer er nødt til først at dokumentere den ulovlige fildeling med tidsstempler og skærmdumps, hvorefter den skal have en dommerkendelse for at kunne få internetudbyderen til at udlevere navn og adresse.

»At gå gennem så meget besvær og gå gennem domstolene er en frygtelig langsommelig og gammeldags måde at beskytte folks ophavsret på,« siger direktør John Lovelock fra FAST til ZDNet.

I stedet for at få udleveret navn og adresse på fildelerne fra internetudbyderen for at sende erstatningskrav, vil FAST derfor have en frivillig aftale, hvor internetudbyderen selv får mulighed for at se beviserne og lukke for kundens adgang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Heden

Som software udvikler er jeg ikke særligt glad for piratkopiering, men men men.

Hvis FAST har de samme forretningsmetoder som APG så komme det til at stå ilde til i England. Jeg kan forestille mig et land som fungere ligesom Burma, hvor man skal søge skriftligt hos FAST om en internetopkopling(som man ikke får). Men hey så har FAST jo udelukket at man deler piratkopier over internettet.

Sidst jeg så noget om APG så havde de tabt langt de fleste sager og kun vundet få - og har ingen grund til at tro at FAST skulle være anderledes så selvfølgelig vil de helst gå udenom domstolene. Hellere lukke for 10 internetforbindelser end lade en pirat være online.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Mistanke om piratkopiering er et alt for tyndt grundlag til at udstede en dommerkendelse til telefon/data aflytning. Det er bl.a. slået fast i nogle Svenske domme.
Jeg tror egentlig det er det, som er hovedårsagen til at antipirat piraterne går efter internet udbyderen.

  • 0
  • 0
Uffe R. B. Andersen

Der er jo mange andre sammenhænge, hvor det også er besværligt først at skulle præsentere vandtætte beviser for et retsinstans, før man kan gå i gang med afstraffelse af synderen. Der er mange penge at spare, hvis der gives mulighed for at kortslutte retssystemet.

Det er skræmmende, at der er folk, der seriøst kan foreslå den slags! Besvær, min r..! Det er grundlæggende retssikkerhed og det kan der ikke pilles ved.

  • 0
  • 0
Brian Aagesen

Jeg er selv modstander af pirateri(har selv over 600 DVD'er og 20 BD'er), men hvis det ikke kan bevises over for en domstol, så skal PRIVATE firmaer bare holde snuden for sig selv, og de må under ingen omstendigheder få en udøvene og dømmene magt, det er det vi har politi og domstole til, og når de overskrider hvad der er tilladt for private, så mener jeg at folk skal melde dem til politiet.

Dette vil jo være start skudet på et dårlig Sci-fi plot, hvor at de private firmaer styre verdenen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere