Anti-malware-virksomhed: Hackere stjæler betalingskort-oplysninger via falske betalingsportaler

Illustration: shmeljov/Bigstock
Især små og mellemstore webshops anvender ofte tredjeparts-betalingsportaler. Hackere kan efterligne denne type eksterne betalingsportaler, hvortil kunder risikerer at levere betalingskortoplysninger til uønskede parter.

Kunder på diverse webshops risikerer at levere deres betalingskortoplysninger til svindlere, når den givne webshop anvender en tredjepart til at administrere deres betalingsportal.

Anti-malware-selskabet MalwareBytes fortæller, at hackere kan fabrikkere falske betalingsportaler, der aktiveres, når kunder på en webshop ønsker at betale for de varer, de har lagt i deres virtuelle indkøbskurve. Hvis alt går efter hackernes hensigt, vil den købeglade kunde blive omdirigeret til den falske betalingsportal og indtaste de nødvendige kort-, konto- og betalingsoplysninger i troen om, at alt er i skønneste orden, og at portalen er legitim.

Det fortæller [Arstechnica.com)(https://arstechnica.com/information-technology/2019/11/scammers-try-a-new-way-to-steal-online-shoppers-payment-card-data/)

Læs også: Efter adskillige angreb mod webshops erkender Magento: »Ingen platform kan blive 100 pct. sikker«

Ifølge MalwareBytes er det især hos mindre virksomheder, der ikke har ressourcerne til at lave eller sikre deres egne betalingsportaler, som kan have interesse i at udlicitere opretholdelsen og vedligeholdelsen af en betalingsportal til en ekstern part, hvorfor det ikke er unormalt i e-handlens verden, at ganske almindelige webshops sender kunden videre til ganske legitime og sikre betalingsportaler via en tredjepart. Derfor kan denne praksis også være en gevinst for skimmer-glade hackere, fordi webshop-kunder ikke nødvendigvis skænker det en tanke, når man ved betaling videreføres til en ekstern hjemmeside.

Læs også: 17.000 domæner ramt af ondsindet skimming-script via skrivbart cloud-storage

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere