Anti-ad-blocker kan være i strid med EU-lovgivning

14 kommentarer.  Hop til debatten
Websider skal spørge om lov, før de må tjekke, om du bruger ad-blocker.
25. april 2016 kl. 14:25
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Når en webside opdager, at du benytter en ad-blocker, og derfor ikke vil give dig adgang til indholdet, kan det meget vel være i strid med EU-lovgivningen. Det skriver webmediet The Register.

Programmør og privacy-forkæmper Alexander Hanff fortæller til The Register, at han har modtaget et brev fra Europa-Kommissionen, der bekræfter hans antagelse om, at et script, der lurer, om brugeren benytter sig af en ad-blocker, tilgår brugerens personlige data, fordi det aktuelle plugin er lagret på brugerens computer.

Derfor skal du ifølge Hanff som bruger give websiden med anti-ad-blocker scripts lov til at tilgå denne information på samme måde, som du skal give en webside lov til at lagre og tilgå cookies på din computer.

Alexander Hanff vil nu med udgangspunkt i brevet sætte gang i en række juridiske opgør med firmaer, der benytter sig af anti-ad-blocker software. Ligesom han inden for kort tid planlægger at lancere en webside, hvor han vil offentliggøre navne på de websider, som han mener handler i strid med EU-lov.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
26. april 2016 kl. 21:59

Jeg ved godt folk er sure på reklamer, men i bliver nødt til at skelne mellem personfølsom data og et script der kører.

Nogle bemærkninger:

  • Persondataloven omfatter ikke kun personfølsomme data, men også almindelige persondata.
  • Direktiv 2002/58 omhandler også behandling af persondata (og altså heller ikke kun følsomme persondata), men i aktuelle diskussion har man altså taget fat i art. 5(3), og det har ikke direkte noget med persondata at gøre.
  • Som jeg har forstået, så går den omtalte regel populært sagt ud på at man kun må bruge dit udstyr til det, som du selv har bedt om eller givet lov til.

Personligt er jeg spændt på, hvor den diskussion ender.

PS: jeg har aldrig været god til jura, så måske siger jeg noget frygteligt vrøvl.

13
26. april 2016 kl. 18:56

Hej Gert, Hvilke løsninger kender du? Er der plugins som kan klare anti-add-block-scripts?

12
26. april 2016 kl. 18:47

Hej alle, jeg fandt lige ud af at man "bare" kan klikke på ESC-knappen 4-6 gange, lige når siden er blevet loadet, hvis man lander på et website som bruger anti-add-blocker.

På den måde stopper I browserens indlæsning af Anti-add-scriptet, som jo skal loades efter at siden (DOM'en) er loadet. Det virker hos mig og jeg kan stadig have Add-Blocker på, og der vises IKKE reklamer :)

/ God aften til alle

10
26. april 2016 kl. 15:22

Det betyder bare, at i stedet for at blokere indholdet af web-siden hvis de ser der er en ad-blocker, så popper der sådan en 'Må vi se om du bruger ad-blocker (ja/nej)?' op. Og må de så ikke det, ja så blokerer de også indholdet af siden. Så vænner vi os hurtigt til at klikke 'Ja' med det samme (ligesom med cookies), og så er vi hvor vi hele tiden har været. Men nogle programmører har fået lidt mere arbejde, og nogle politikere går i seng og sover godt ved tanken om at de igen har udrettet en hel masse for befolkningen.

8
26. april 2016 kl. 12:55

Da en god del af ad-blockere fjerner elementer fra DOM-træet eller skjuler dem, så er det vel bare et spørgsmål om at have et javascript der kontrollerer om elementerne er til stede og synlige.

Netop, du kan tjekke for AdBlock ved at have noget JavaScript, der undersøger DOM-træet. Dermed bliver der hverken hentet personlig data om brugeren eller gemt personlig data om brugeren.

Jeg tvivler på at han kan få ret i en domstol.

7
26. april 2016 kl. 10:00

Du er inde på noget af det samme. Man kunne jo argumenter for at det er kvalitetssikring.

Nej, Det er indsamling af oplysninger om personens PC, og der med personlige oplysninger som kan bliver misbrugt i blandt andet reklame øjemed.

I har vist ikke forstået at Googles, Facebooks og andre indsamling og spredning af personlige data, samt regeringens og magtelitens forsøg på endnu mere kontrol også af informationer. Noget som de mistet for første gang nogensinde med Internet. Samt efter samvitighedsfangen og frihedshelten Edward Snowden afsløringer. Så vil vi som borger ikke finde os i sådan forsøg. Så vi reagere med blocker, kryptering og fravalg af hjemmesider og webbutiker samt firmaer der ikke følger trop.

EU og domstole er her mere demokratisk anlagt end nogen af de enkelte lande, da de for det første har ugyldiggjort Safe Harbor, og nu også kommer med bøder der kan mærkes.

Men jeg synes da i skulle prøve med kvalitetssikring, også få en anmodninger om oplysninger om indsamlet data, fra personer der følger sig krænket.

Håber jeres data ansvarlig har styr på det, især om et år eller to.

http://amnesty.dk/emner/frihed/overvaagning?gclid=Cj0KEQjwo_y4BRD0nMnfoqqnxtEBEiQAWdA12w2gHTEsPUPdxXgy8R-td7dD94ryZZOLqYEgTzTPbFIaAqni8P8HAQ

6
25. april 2016 kl. 22:19

"Det efterspurgte"?

Jeg spørger da virkelig ikke om forstyrrende og forvirrende reklamer når jeg åbner en side med fx nyheder.

Den må I længere ud på landet med.

5
25. april 2016 kl. 20:22

Du er inde på noget af det samme. Man kunne jo argumenter for at det er kvalitetssikring. Fik forbrugeren det efterspurgte (som er hele DOM-en) ellers må der vel informeres om at det efterspurgte ikke kom frem, evt med løsningsforslag om at deaktivere diverse browser plug-ins, herunder adblock. På den måde spørger man ikke om hvad brugeren har installeret, men blot konstatere at der er sket en fejl.

4
25. april 2016 kl. 16:22

Der eksisterer plugins som løser det "problem".

3
25. april 2016 kl. 16:16

Da en god del af ad-blockere fjerner elementer fra DOM-træet eller skjuler dem, så er det vel bare et spørgsmål om at have et javascript der kontrollerer om elementerne er til stede og synlige.

Man kan eventuelt sende asynkrone forespørgsler til serveren for at kontrollere/rapportere tilbage om de forventede ting bliver vist eller ej.

På den måde går det vel uden om den "problematik" der skulle være her, og samtidig holder den sig inden for rammerne af hvad en browser tillader.

Man kan så diskutere om det er i orden eller ej...

2
25. april 2016 kl. 15:37

Hvor går grænsen for hvad der er private informationer? Ligeså snart du sprøger eller gemmer nogen informationer om en client. At du ikke mener det betyder så meget , har ikke noget med loven eller virkeligheden at gøre.

Allerede nu misbruges informationer om brugers default sprog ved feks. biludlejning. Så det er ikke bare !

Men ville nu vente til den nye EU lov var vedtaget, en 4% bøde på omsætningen, kan nok få nogen til at rette ind.

1
25. april 2016 kl. 15:09

Hvor går grænsen for hvad der er private informationer? Man har da altid checket for f.eks. java og flash i forskellige sammenhænge. Nu kan man så ikke bede folk om at installere et plugin da man ikke må checke om de har det? Man hiver også et hav af andre informationer ud af browseren bla. for at kunne levere et layout der passer til den enhed brugeren benytter.

Jeg håber det bliver defineret lidt mere fornuftigt end cookie-reglerne så brugere og udviklere ikke skal belemres unødigt igen.