Anspændt stemning, da Zuckerberg blev bombarderet med kritiske spørgsmål fra EU

Illustration: Europa-Parlamentet
Flere EU-repræsentanter er utilfredse med, at Facebook-chefen ikke besvarede en del af ders spørgsmål. Zuckerberg lover, at alle bekymringer vil blive besvaret skriftlig senere.

Efter at have forklaret sig foran den amerikanske kongres sagde Facebook-chefen Mark Zuckerberg for nylig også ja til at svare på spørgsmål fra EU.

Høringen i EU-Parlamentet blev afholdt tirsdag i en live-transmission på Facebook og blev en ganske intens affære, hvor Zuckerberg fik relativt lidt tid til at svare på mange spørgsmål – noget som irriterede nogle af de fremmødte.

I sin åbningsmonolog gentog Zuckerberg meget af det, vi allerede ved, såsom at selskabet arbejder på at efterforske tusindvis af apps for at komme til bunds i, hvor mange der eventuelt har misbrugt persondata, og at selskabet er i færd med at rette ind i tråd med EU’s nye persondataforordning GDPR (General Data Protection Regulation) – som indebærer, at give Facebook-brugere meget bedre får kontrol over, hvad der indsamles af data, og hvordan den håndteres.

Ifølge Zuckerberg har et stort team hos Facebook arbejdet på at gøre tjenesten klar til leve op til samtlige af GDPR-kravene, den dag de nye regler træder i kraft, altså den 25. maj.

Facebook-chefen bedyrede, at de allerede har haft de nye GDPR-indstillinger implementeret et stykke tid, og at en stor andel af de europæiske brugere allerede har gennemset dem.

Undgik en del spørgsmål

Fra den 25. maj vil tjenesten kræve, at brugerne gennemgår indstillingerne, før de kan bruge tjenesten, som de plejer, sagde Zuckerberg.

Facebook-chefen fik ellers spørgsmålet om, hvorvidt han mente, at Cambridge Analytica-skandalen bare var toppen af isbjerget, eller om andre tilsvarende skandaler kunne ske.

Til det gentog han blot, at de ændringer, som Facebook foretog i 2014 omkring datatilgang, har gjort det umuligt, at en Cambridge Analytica-hændelse kan gentage sig, men at der altså skal foretages en efterforskning af de apps, som anvendte Facebooks system, før 2014-reglerne trådte i kraft.

Efterforskningen har allerede givet en del resultater i form af, at omkring 200 nye apps er udpeget som potentielle misbrugere af persondata. Zuckerberg sagde under høringen, at det vil tage mange måneder at gennemgå de mere end tusind aktuelle apps.

Ud over dette fik Facebook-chefen mange konkrete, kritiske spørgsmål, blandt andet om, hvorvidt han mente, at Facebook befinder sig i en monopol-situation – det afviste han.

Der blev også spurgt til, om han ville overveje at splitte selskabet op. Det sidste svarede Zuckerberg ikke direkte på, og det gjorde han heller ikke på en række andre spørgsmål, deriblandt et om, hvorvidt tjenesten vil overveje at give brugerne mulighed for at ‘afmelde’ tjenestens målrettede reklamer.

Ved slutningen af høringen var der flere af EU-repræsentanterne, der udtrykte utilfredshed med, at Facebook-chefen ikke besvarede en del af spørgsmålene. Zuckerberg selv lovede, at alle bekymringer vil blive besvaret skriftlig senere.

Du kan se videoen her

Denne artikel er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Pallesen

Alt for kort tid til at fuldt besvare alle disse spørgsmål, og føre en dybdeborende samtale om det, det bør foregå i første runde elektronisk, så man kan få et fyldestgørende svar på spørgsmålende, så har man mulighed for at diskutere emnet så meget man vil.

Da Zuckerberg var til høring i USA var der ca kun tid til 3 min til at stille spørgsmålet og få svar, hvilket var alt forhastet og der var ikke tid til yderligere dybdegående spørgsmål til emnet.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Igen fokuseres der på "tys-tys-kilden"(1), i stedet for at adressere det virkelige problem :
At facebook er i stand til at påvirke SÅ meget mere end Cambridge Analytica var.
K
(1)

Til det gentog han blot, at de ændringer, som Facebook foretog i 2014 omkring datatilgang, har gjort det umuligt, at en Cambridge Analytica-hændelse kan gentage sig, men at der altså skal foretages en efterforskning af de apps, som anvendte Facebooks system, før 2014-reglerne trådte i kraft.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

"Efterforskningen har allerede givet en del resultater i form af, at omkring 200 nye apps er udpeget som potentielle misbrugere af persondata. Zuckerberg sagde under høringen, at det vil tage mange måneder at gennemgå de mere end tusind aktuelle apps."

Indtil man har gennemgået og godkendt dem.

Tror ikke at der er meget lunte tilbage over for facebook, i forhold til ikke at give dem en 4%, meget hurtigt. Hvis ikke de har styr på det hele ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize