Anonymous lægger KL's hjemmeside ned med DDoS-angreb

Hjemmesiden for KL, den ene part i den verserende konflikt om lærernes overenskomst, blev mandag aften lagt ned ved at bombardere hjemmesiden med besøg.

Mandag aften blev hjemmesiden for KL, Kommunernes Landsforening, lagt ned af et distribueret denial-of-service-angreb, DDoS-angreb. Det skriver mx.dk.

Angrebet kom ifølge mx.dk, efter personer, som hævder at være en del af Anonymous-bevægelsen, havde truet med at udføre et DDoS-angreb mod KL's hjemmeside.

»Når Anonymous sagde, at de ville lægge vores side ned på dette tidspunkt, så går vi stærkt ud fra, at det er dem,« siger kommunikationschef Line Aarsland fra KL til mx.dk.

Angiveligt er der tale om et angreb af den type, som Anonymous-bevægelsen flere gange tidligere har benyttet som protestaktioner, hvor hjemmesiden bombarderes med forespørgsler, så den bliver utilgængelig.

Angrebet begyndte klokken 19, og KL valgte derfor blot at vente, indtil angrebet drev over, da hjemmesiden primært benyttes i dagtimerne.

Senere mandag aften var KL's hjemmeside atter tilgængelig.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Lykke

Og hvis i nu havde udøvet det man kalder journalistik fremfor bare at afskrive en nyhed fra mx.dk, så ville i måske være kommet frem til noget i stil med DR som rent faktisk har kontaktet en kilde/ekspert - At angrebet formentligt ikke har noget at gøre med anonymous.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/08/224515.htm

Jeg ved godt det skal gå hurtigt i dag, men det ville virkelig klæde jer at stoppe med de direkte afskrivninger af nyheder fra andre medier, uden så meget som at tilføje det mindste element selv.

  • 11
  • 1
#2 Henrik Korsgaard

Omkring 6-tiden udførte Anonymous et dristig angreb på mit vækkeur, som svar på udtalelsen "man skal stå tidligt op for at fange en ideologisk script-kiddie!". Resultatet var, at jeg først var i stand til at komme op kl. 6.55. Det må være dem - de har tidligere pillet ved uret på min mikroovn!

Hold nu op med at give dem skylden for samtlige DDoS angreb - Version2.dk burde være klogere end dr.dk og de politikere der tror, at samtlige nedbrud skyldes Anonymous. Det kan jo være at de lock-outede lærer har gjort det manuelt med "en-to-tre klik"-metoden :) KLs ligner vel andre offentlige sider mht. trafik og skalering.

Det kan være så mange - Hvad koster det at booke et DDoS angreb i disse dage?

  • 2
  • 1
#3 Jesper Stein Sandal

Nu kender jeg godt Lars, og jeg forsøger også at være forsigtig i måden, hvorpå jeg benytter Anonymous-begrebet, for det er en temmelig svær størrelse at have med at gøre.

For hvordan fortæller man i overskriftform, at ukendte personer, som giver udtryk for at være en del af en bevægelse, som ikke findes i traditionel forstand, har udført en aktion i førnævnte bevægelses navn?

Anon består af flere løse fragmenteringer. Der er ganske givet en kerne af dem, der deltog i koordineringen af de første aktioner, som vil hævde, at de er de rigtige Anon. Men konstruktionen af Anon betyder også, at alle kan udføre aktioner under bevægelsens banner. Det har da også flere gange ført til irettesættelser fra én fraktion til en anden, selvom det dybest set strider mod bevægelsens anarkistiske grundlag.

I en citathistorie som denne er det ikke muligt som journalist at ændre på kildens fortælling. Jeg sætter det i perspektiv ved at nævne, at det er personer, der hævder at være en af Anon, men derudover dikterer spillereglerne, at jeg må holde mig til originalkilden. Ikke mindst fordi det i sagens natur er umuligt at verificere officiel tilknytning til en organisation, man ikke kan være officielt tilknyttet, fordi den hverken er officiel eller en decideret organisation, men snarere et kulturfænomen.

Man kan så argumentere for, at de danske aktioner, der er foregået under et Anon-banner, mangler det globale element, og derfor ikke kan være "de rigtige Anon", men det er et emne, der kan diskuteres.

  • 5
  • 0
#4 s_ mejlhede

Og hvis i nu havde udøvet det man kalder journalistik fremfor bare at afskrive en nyhed fra mx.dk, så ville i måske være kommet frem til noget i stil med DR som rent faktisk har kontaktet en kilde/ekspert - At angrebet formentligt ikke har noget at gøre med anonymous.

Det er meget tit at artikler her på v2 er kopier , og sjælden har nogen dybde. Nogen skribenter er bedre ind andre. Det er også grunden til at jeg ikke så tit er forbi mere. Hvis det ikke var for debatten, var jeg nok smuttet helt.

  • 2
  • 4
#5 Michael Lykke

@Jesper Stein - Det er ikke så meget hvorvidt man mener det ene eller andet om anonymous. Det er mere det faktum at jeres "historie" er en direkte kopi fra et andet medie. Det i sig selv finder jeg ret useriøst når den ikke uddybes med mere information. Selvom det er en citat historie er der intet juridisk eller etisk der forhindre jer i at tilføje jeres egne elementer. I vil nemt kunne refere til kilden i form af "I følge mx.dk, står anonymous bag angrebet bla bla bla.... En oprigning til Hans hansen fra CERT afslører dog bla bla bla". Fordi man henviser til eller citere en kilde så forhindre det jo ikke at man uddyber med flere kilder/informationer.

Som Søren Mejlhede nævner så er debatten snart det eneste der gør at man kommer forbi og det er en skam.

  • 3
  • 1
#6 Jette Hartmann

Kan man overhovedet finde ét eneste medie, som ikke bare kopierer fra andre? Ritzau er storleverandør af "nyheder" som ukritisk proppes ind på samtlige netmedier - med div. stave- og faktuelle fejl.

Selv korrektur er sparet bort.

Hvis I kræver dybdeborende research på hver enkelt artikel/nyhed, så kommer I nok til at betale for overhovedet at få lov til at læse med! Er det dét, I gerne vil?

  • 1
  • 3
#7 Michael Lykke

Nu snakker vi ikke om at journalisten skal bruge 6 måneder på at infiltrere Anonymous, men man må formode at et nyhedsmedie rent faktisk udføre journalistik frem for copy/paste eller har de ingen berettigelse. Så kunne vi alle jo ligeså godt bare læse direkte fra Ritzau, Reuters etc.

Det kan godt være vi ikke betaler direkte op af lommen for version2, men det gør vi så igennem de reklamer m.m. vi præsenteres for. Det er i hvertfald nok til at de kan betale løn til en flok journalister og så vil jeg også forvente at de rent faktisk arbejder som sådanne.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere