Anonymous hævder fejlagtigt: Vi har hacket 28.000 passwords til PayPal

Illustration: Virrage Images/Bigstock
OPDATERET: Hackerbevægelsen anonymous hævder at have hacket 28.000 passwords fra den amerikanske betalingstjeneste PayPal. Dette er dog ikke tilfældet

Den verdensomspændende hackerbevægelse Anonymous hævder at have skaffet sig adgang til 28.000 kodeord på den amerikanske betalingstjeneste PayPal. Sammen med kodeordene har Anonymous angiveligt også fået adgang til brugernes navne, telefonnumre og emails. Det skriver Thenextweb.com.

Læs også: Anonymous lægger flere svenske offentlige sider ned

PayPal selv har fulgt op på hackergruppens udmelding, der blev givet på den sociale hjemmeside Twitter. Her skriver firmaet i følge Thenextweb.com, at de er ved at undersøge, om der er hold i påstanden. Tidligere på året har gruppen også haft held til at lægge flere svenske hjemmesider ned, fordi gruppen mente, at den svenske stat ikke burde have forhindret torrenttjenester som The Pirate Bay i at fungere.

Læs også: Anonymous’ næste mål: Vatikanet

Som man kan se i denne video, har Anonymous udråb den 5. november som global protestdag:

Opdateret 6. november 14.53: Paypal afviser, at de lækkede passwords stammer fra virksomheden. Nærmere efterforskning viser, at de lækkede passwords kommer fra firmaet ZPal, der ikke har noget med Paypal at gøre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

ar det ikke den autonome gruppes motiv at gå imod cencur og uretfærdigheder på nettet? Hvordan passer 28.000 mulige privat personers paypal konto på dette?

De skal jo også have til cola og wienerbrød! ;-) Mere seriøst, så synes jeg efterhånden Anonymous er en parodi. De truer og råber op om alverdens ting, der aldrig bliver til noget. Og så sker der så nogle tilfældige ting som f.eks. dette angreb på Paypal. Jeg har meget svært ved at se nogen logik eller mening bag det de laver.

  • 3
  • 0
Robert Voje

"Gruppen" består af et løst sammensat konsortium af hackere, som ikke er interesseret i at blive identificeret som en gruppe, dermed er de per definition umulige at tage alvorligt (som gruppe) i vores demokratiske samfund.

Hvis en gruppe skal have sin mening sat i perspektiv, og blive taget alvorligt, så skal de være interesserede i, at give sin mening som en gruppe. Det er ikke Anonymous (som ikke fremstår som en gruppe). De (enkeltindividerne) er kun interesserede i, at blive kendt for sine hacks, og de er ikke ret populære for tiden.. Patetisk, egentlig..

  • 3
  • 0
Mads Randstoft

Ikke at der er noget i vejen med artiklen om at Anonymous har stjålet passwords til PayPal, grunden er simpelthen at det er den eneste måde at gøre offentligheden opmærksom på hvor sårlig sikkerheden er hos de firmaer vi sætter til at passe på vores penge. Man kan gå lige ind ad bagdøren og hente dine penge, og dem stoler du på?

Men det jeg anfægter er at at de "nedlage Sverige" for at protestere mod angrebet på The Pirate Bay, den side var bare uheldigvis (men ikke tilfældigt) placeret samme sted som wikileaks, der var målet for det svenske angreb på ytringsfriheden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere