Anonymous hackergruppe offentliggør OL-guldvinder Pernille Blumes dopingprøver

Det internationale Antidopingagentur Wada anklages for svindel af hackergruppen Fancy Bear, fordi at de legitimerer flere atleters anvendelse af præstationsfremmende astmamedicin.

OL-svømmer Pernille Blume bruger astmamidlet terbutaline, der er på Wadas liste over forbudte stoffer, fordi at det forbedrer vejrtrækningen.

Lækkede dokumenter afslører, at Blume og adskillige andre medaljevindere har benyttet sig af terbutaline og lignende. Denne brug har været accepteret af Det internationale Antidopingagentur, Wada, fordi at atleterne har lægerecepter og en særlig godkendelse fra Wada. Det skriver TV2.

Pernille Blume udtalte selv i 2010, at hun pga. anstrengelsesastma tager terbutaline. I konkurrencemæssig sammenhæng har hun fået tilladelse til at indtage en dosis på op til 0,5 milligram terbutaline ad gangen gennem en inhalator.

Læs også: OL-whistleblower frygter for sikkerhed efter hack

»Vi vil fortælle jer, hvordan man vinder olympiske medaljer. Vi hackede det internationale antidoping agenturs database og var chokerede over, hvad vi så,« skriver hackergruppen Fancy Bear i deres pressemeddelelse. De er fortørnede over antidoping organisationens blåstempling af atleternes dopingmisbrug, som de mener kompromitterer adskillige sportsgrene.

Wadas direktør svarer i en offentlige udtalelse, at angrebet ifølge politimyndigheder stammer fra Rusland, men Fancy Bear beskriver sig selv som en international it-forbrydergruppe på deres hjemmeside mellem løjerlige gif animationer og olympiske fair play drømme.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bent Jensen

Så er det en Russisk gruppe, enten direkte, eller med tæt tilknytning til den Russiske stat. For at sprede FUT omkring deres egen systematisk snyd og bedrag. Herunder indbrud og ombytning af prøver fortaget af deres efterretningsvæsen.

En af whistleblower i sagen, frygter med god grund for sit liv, og er gået under jorden i USA.

Ret mig hvis jeg tager fejl,

  • 12
  • 0
#3 Brian Hansen

Jeg tror vitterligt ikke det er muligt at vinde guld, uden at der er doping med i spillet i dag. Det er så udbredt og lettilgængeligt. Og selvfølgelig giver er det ikke bare doping der tæller, men hvis du kan få bare 1% mere ilt i blodet, så har du en fordel de andre ikke har. Efter min mening kan de lige så godt lovliggøre det. Lad os få en sportsgren hvor det gælder om at dope så meget som muligt! Falder de om med hjertestop bliver de diskvalificeret!

  • 3
  • 9
#4 Martin Olesen

Hvad er det for noget at skrive, der står jo klart og tydeligt at det er hackergruppen Fancy Bear som selv har hacket "Vi hackede det internationale antidoping agenturs database..." og derfor kan det så ikke være Anonymous som har gjort det, hvis man mente "en anonym hacker gruppe" skulle man have skrevet det.

Noget passer ik sammen!

  • 17
  • 0
#5 Povl H. Pedersen

Kan man ikke lave en ny klasse til de para-olympiske lege for folk uden synligt handicap (eks Astma), og å holde det almindelige OL fri for syge mennesker på præstationsfremmende medikamenter ?

Jeg tror alle at præstationsastma. Hvis jeg spurter 400 meter har jeg også svært ved at få vejret.

  • 6
  • 8
#9 Gert G. Larsen

Hvordan vurderes pålideligheden og integriteten af de data der kommer til offentlighedens lys via "leaks" ? Både denne sag, panamapapers, ashley-madison-datingsitet og alle de andre? Jeg ser en god forretning for kriminelle i at "justere" på data før leak frigivet. Både forretning i at fjerne entries mod betaling, og at indsætte falske entries mod betaling.

  • 2
  • 0
#10 Ulrik Rasmussen

Kan man ikke lave en ny klasse til de para-olympiske lege for folk uden synligt handicap (eks Astma), og å holde det almindelige OL fri for syge mennesker på præstationsfremmende medikamenter ?

Jeg tror alle at præstationsastma. Hvis jeg spurter 400 meter har jeg også svært ved at få vejret.

Jeg tror man skal passe på med at hoppe til den slags konklusioner. Der er altså ret mange der har astma som vitterligt har brug for at tage forebyggende medicin, men som ellers kan konkurrere på lige fod med andre. De bør ikke mistænkeliggøres bare fordi nogle vælger at misbruge den samme medicin.

Jeg har selv allergi- og anstrengelsesudløst astma, men når jeg tager forebyggende medicin (formoterol) kan jeg præstere på lige fod med ikke-astmatikere. Jeg deltager samtidig i sportsstævner, og har også været udsat for en dopingtest (uden problemer). Min sportsgren har så vidt jeg ved ikke rigtig noget handicap-forbund, så med dit forslag ville jeg bare ikke kunne konkurrere.

Reglerne for astma-medicin er nødt til at være pragmatiske i den forstand at det meste ikke kræver godkendelse så længe at man har en lægeerklæring og holder sig indenfor en terapeutisk dose som generelt ikke vil have en præstationsfremmende effekt. Hvis WADA har godkendt brugen af medicinen må vi som udgangspunkt gå ud fra at der er en god grund til det, inden vi begynder at mistænkeliggøre alle sportsudøvere med astma.

  • 10
  • 1
#11 Peter Christiansen

Jeg ved ikke, hvor fast de er knyttet til Anonymous, mig bekendt er deres medlemsdatabase ikke blevet hacket.

Anonymous har ingen medlemsdatabase, det er løst koblede tech elskere, og trolls der nogle gange går sammen og får ting til at ske og så bruger anonymous navnet for at signalere at de er en del af et hemmeligt netværk.

Hvilket de ikke er, men de er produktet af en ide der blev til på 4chan.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere