DF-politiker hacket for ikke at være nok imod ACTA

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Hjemmesiden for EU-politikeren Morten Messerschmidt er blevet hacket af gruppen Anonoymous i protest mod ACTA-traktaten.

Selvom Morten Messerschmidt (DF) har udtalt sig kritisk om ACTA-traktaten, som Danmark skrev under på i sidste uge, var det ikke godt nok for ’hacktivisterne’ i gruppen Anonymous.

Politikerens hjemmeside blev nemlig ’defaced’, hvor forsiden bliver ændret, af Anonymous, fordi Morten Messerschmidt ikke har taget klar afstand fra ACTA-aftalen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Danmark underskriver den kontroversielle anti-kopi-traktat ACTA

Nu er hjemmesiden genskabt efter hackerangrebet, men da den var ramt af Anonymous’ vrede, stod følgende budskab at læse på forsiden, inklusive sprogfejl:

»Vi er Anonymous. Det er kommet til vores kendskab, at Morten Messerschmidt har udtryk bekymring om ACTA. Dog har han ikke, taget afstand fra dette hyrlige indgreb i vores frihed!
Anonymous sender derfor en lille hilsen, for at minde ham og de danske politikere om, at hvis i lukker nettet, lukker vi jer!«

Læs også: GovCert: Sådan tackler du angreb fra hacktivister

Anonymous og andre grupper af hacktivister har på det seneste brugt hacking af hjemmesider som våben i mange sager, mest markant da det amerikanske justitsministerium, FBI og en række andre store websider blev lagt ned i det voldsomt denial-of-service-angreb tidligere på måneden.

Det skete som protest mod lukningen af fildelingstjenesten Megaupload.

Læs også: Hackergruppe brugte uskyldige besøgende til denial-of-service-angreb

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Hvis de anonyme tror, at deres hackerangreb (hvis man efterhånden kan kalde defacements dét) gavner noget som helst, så tager de fejl. Lige netop Messerschmidt er én af de politikere, som både har sat sig ind i- og tager afstand fra ACTA.

  • 10
  • 0
Maciej Szeliga

Heh, de er så absurd selvhøjtidlige at man skræmmes væk selv om man evt. skulle være enig med deres budskaber.

Du tabte os... er det DF, EU, politikerne som støtter ACTA eller Anonymous som er absurd selvhøjtidelige ?

  • 0
  • 0
Jørgen Viera

Husk lige at Anonops altså er en gruppe med mere end 10.000 mennesker.
DF's eu hjemmeside er altså smækket med sql injection huller hvis i lige checker efter, derfor har det højst sandsynligt kun været 1 person.
Om 1 person's mening skal tages for at være hele Anonymous's syntes jeg ikke, selv om personen nok støtter op om Anonymous.
PSN hackingen sidste år var jo heller ikke støttet op af alle og er blevet et rigtig tabu ifølge anonymous medlemmer.

  • 2
  • 1
Thomas Jensen

Der hersker nok ikke tvivl om at mere end 1 person tager del i diverse angreb på diverse hjemmesider.

Der florerer scripts som alene har det formål at scriptkiddies kan forsøge at passificere hjemmesider.

Uden at tage del i diskussionen om ACTA eller lign. vil jeg altid betragte den slags barnagtigheder som plat. Faktisk så plat at det er lige før det kan ændre mit private syn på ACTA.

vh
thomas

  • 0
  • 2
Anonym

Anonoymous taber troværdighed. Det har jeg trollet med før.
De skal få styr på dem selv, for ellers fjerner de deres eget fundament.

ACTA.
Jeg vil gerne gentage hvad jeg har skrevet i en anden tråd.
Hvis regelsæt som ACTA, skal have troværdighed og dermed grundlag, så skal ACTA gælde for alle.
Når Google indrømmer at de uretmæssigt har fisket data, fra en virksomhed i Afrika, som gennem svedigt arbejde har opbygget denne data, så skal der gælde samme regler for Google, som for andre.
Set i lyset af, at man har anholdt ledelsen af et fildelingssite, lukket sitet, beslaglagt alle værdier, og nu kræver ledelsen dømt, så må det samme gælde for Google.

Ellers er regler som ACTA helt utroværdigt, og har ikke grundlag for udbredelse i noget land.

Tilsvarende er det korrekt, at Danmark ikke på et Demokratisk grundlag, kan tilslutte sig ACTA.
Da lov i Danmark, har grundlag i Demokrati, så kan der kun være tale om vejledende retningslinier, for hvordan loven bør udformes.

Har Danmark valgt at ACTA er lov, så er der tale om et brud på grundlovens omkring Suverænitet og Demokrati.
Skulle dette alligevel være sket, så må det forventes, at de ansvarshavende myndigheder selvstændigt taget initiativ til at Google's Danske domæne bliver lukket, deres Danske ejendom beslaglagt, og den Danske ledelse anholdt, samt udleveret til retsforfølgelse i Afrika.

At der skal være lov, der gælder også på internettet, kan netop ses af ovenstående. Alternativet, er et internet hvor kun de mest magtfulde og økonomisk stærke, har mulighed for at agerer.

Hvilket politisk grundlag Morten Messerschmidt har, er her underordnet. Morten Messerschmidt har forholdt sig til ACTA, i det Demokratiske forum som EU udgør.
Op på barrikaderne og kæmp for og i Demokratiet, frem for at hyle op og "hacke" andre, det er den vej Morten Messerschmidt har valgt.
Det kan jeg ikke se noget galt i, slet ikke hvis man vil påberåbe sig beskyttelse af folkets frie rettigheder.

Skulle Anonoymous virkeligt gøre noget, så kunne de jo kigge på deres frie ret til at anmelde Google, i en helt almindelig tilståelsessag.
De skulle, om nogen, være i stand til at fremlægge den fornødne dokumentation, der kan medføre at de frie rettigheder og pligter, også gælder for Google.
ACTA eller ej.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere