Op imod en halv milliard skattekroner er brændt af på it-leverandører og dyre konsulenter. Et ukendt, men helt sikkert meget stort antal timer hos Politiet er spildt.
Med skrotningen af det kommende Polsag-system, der skulle have været politiets helt centrale database over sager, kan de 11.000 betjente se frem til mange år endnu med it fra fortiden.
Men hvordan kunne det gå så galt, lyder nu det store spørgsmål.
Hverken CSC eller Rigspolitiet ønsker at sige mere end de sætninger, der er blevet indstuderet på forhånd, så i stedet har Version2 forhørt sig rundt omkring i it-miljøet hos kilder, der har kendskab til processen, men som ikke kan stå frem med navn.
Polsag blev undfanget som en del af det store moderniseringsprogram, som blev planlagt i årene 2004-2006. Politiet stod efter mange år uden en samlet it-strategi med et sært landskab af isolerede systemer, skabt gennem knopskydning og ad hoc-tilføjelser.
Det skulle være slut nu. Med Polsag som det nye, centrale sagsbehandlingssystem skulle Politiet endelig få en platform, der for første gang gjorde Politiet digitalt og med tiden kunne bygges videre til at samle systemerne.
Men da man i løbet af 2006 skulle finde en leverandør, gik man ikke ud i et traditionelt udbud - som nu om dage i øvrigt også er meget udskældt. Der var pres på Rigspolitiet for at bruge rammeaftalen for ESDH-systemer, FESD, som staten havde fået oprettet nogle år før, for politiet havde selv været med i processen.
Her var tre konsortier blevet udvalgt som statens leverandører af ESDH, og Rigspolitiet kunne dermed vælge mellem Accenture/Traen, Software Innovation eller CSC/Scanjour som leverandør til det nye Polsag.
Det blev som bekendt CSC, som bevæbnet med Scanjours ESDH-produkt Captia skulle udvikle Polsag, men at forsøge at få et helt normalt sagshåndteringssystem til at passe til Politiets krav, var som at få en vandmelon igennem en brevsprække.
»Ingen af løsningerne var optimale, og så var CSC og Captia det mindst ringe valg. Men internt hos Rigspolitiet var man fra starten ikke så optimistisk. Holdningen var, at man aldrig skulle have startet det projekt, og politiet kom skævt ind fra starten af,« siger en kilde til Version2.
Resultatet blev også, at Polsag endte med at bestå af cirka 80 procent egenudvikling oven i Captia-løsningen, og ifølge kilden er Captia ikke det mest fleksible stykke software, hvis det skal bøjes i mange retninger.
Da Polsag skulle integreres med mange forskellige systemer, valgte man hos CSC at bygge det op med service-orienteret arkitektur (SOA). Det var nyt og smart dengang, men satsningen tændte op under nye problemer i projektet, vurderer en kilde i konsulentbranchen.
»SOA var en ny ting på det tidspunkt, så det var en giftig kombination. Selvom de store leverandører sagde noget andet, var det også nyt for dem. Og når det så skulle kombineres med et standardsystem, som ikke var bygget til SOA, har det indiskutabelt givet nogle udfordringer,« siger kilden.
Fuldstændig dysfunktionel it-organisation
Om kombinationen af Captia og SOA var afgørende for de store forsinkelser, CSC kom ud i, har Version2’s gravearbejde ikke afsløret. Men faktum er, at CSC ad flere omgange måtte bede om flere penge og mere tid.
Ved sidste status inden nedlukningen var projektet mindst tre år forsinket, og prisen for projektet var steget fra 153 millioner kroner, da Polsag fik grønt lys, til de 221 millioner kroner CSC skrev kontrakt om, og siden hen næsten fordoblet til over 400 millioner kroner.
Men ud over CSC’s manglende evne til at levere varen, spillede Rigspolitiets it-ledelse dengang også en afgørende rolle i, at Polsag gik så galt, lyder vurderingen fra alle sider.
»Det var almindeligt kendt i it-kredse, at Rigspolitiet dengang havde en fuldstændig dysfunktionel it-organisation. I den slags projekter er det vigtigt, at kunden selv forstår kompleksiteten, og det er helt åbenlyst, at politiet havde en helt utilstrækkelig organisation til det,« lyder den ubarmhjertige vurdering fra en kilde.
Den garvede it-journalist Dorte Toft har i et blogindlæg om Polsag-fiaskoen peget på den mangeårige leder af Rigspolitiets it-afdeling, Peter Carpentier, som en hæmsko for udviklingen.
»Carpentier kan meget vel være en inderlig kompetent jurist, men over årene har han gang på gang afsløret, at hans styrke IKKE ligger på den it-strategiske front. Carpentier har desuden udvist en resistens mod it-viden, der ikke passede i hans kram,« skriver hun.
Da Rigspolitiet måtte bede Folketinget om nye bevillinger til Polsag-projektet, kom der politisk fokus på den voksende skandale. En ekstern undersøgelse af Polsag-systemet blev sat i værk i 2009, og en ny og langt mere it-professionel organisation blev bygget op hos Rigspolitiet. Peter Carpentier blev flyttet væk som overordnet it-chef i 2010 og fik ansvaret for nødradionettet Sine i stedet.
Undersøgelsen, som Boston Consulting Group stod bag, pegede også på tekniske problemer i Polsag. I et svar til Finansudvalget fra august 2010 bliver rapportens konklusioner ridset op:
»… der er en række mere tekniske uhensigtsmæssigheder i den måde, POLSAG eksempelvis er kodet på, som kan risikere at have en negativ indvirkning på svartiderne,« lød det.
CSC lovede dog, at man ville tage højde for problemet, men da Polsag endelig i slutningen af 2010 var klar nok til, at det kunne komme i pilotdrift, dukker problemerne op.
De 80 betjente på Bornholm, der er Danmarks klart mindste politikreds, bliver forsøgskaniner for Polsag, og selvom der er startvanskeligheder og lange svartider, var lederen af Rigspolitiets kontor for it-projekter optimistisk. Der er ikke så mange fejl som frygtet, fortalte Camilla Borchorst til Version2 i marts 2011.
»Det har ikke været fuldstændigt smertefrit, men det forventede vi heller ikke. Vi har ikke mødt så mange fejl, som vi havde forudset, men vi har haft udfordringer med performance og svartider, som nu er godt på vej til at blive løst,« sagde hun.
Når en betjent mødte om morgenen og skulle se døgnrapporten, tog det meget lang tid at få den klar. Der var nemlig 7.000 datatræk rundt i forskellige systemer, fortalte Camilla Borchorst, og fik dermed løftet sløret for, hvor tungt og komplekst et system, Polsag var endt med at blive.
Sammen med CSC blev de 7.000 datatræk skåret ned til 700, men problemerne fortsatte på Bornholm, i en grad så medarbejderne gik ned med stress. Sammen med en ny ekstern teknisk vurdering af Polsag, der ikke var positiv, blev erfaringerne på Bornholm udslagsgivende for, at Polsag fik dødsstødet.
Midt i al forundringen over, hvor svært det mon kunne være at udvikle sådan et system, skal vi også huske på, at opgaven var utaknemmelig, pointerer en kilde.
Udover at det skulle ske igennem FESD-rammeaftalen og med brug af et standardsystem, var - og er - politiets it-miljø så besværligt at gå ind i, at det uanset hvad bliver meget kompliceret.
»Løsningen, som blev tegnet dengang, var et meget godt bud på den opgave, der blev stillet. Det kunne ikke simplificeres, for politiet havde dengang det absolut værste it-miljø i det offentlige - måske i hele Norden. Det er et kongeeksempel på, hvordan et it-miljø forvitrer, når der ikke er nogen styring,« siger kilden.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
