CSC har arbejdet 5 år på fyringer

CSC har i mere end 5 år forsøgt at slippe af med overflødig dødvægt, siger kilde til Version2 - der i øvrigt er overrasket over, at antallet af fyringer ikke er højere.

Onsdagens udmelding om, at CSC på nordisk plan skal af med 450 medarbejdere, er kulminationen på et meget langstrakt forløb hos it-giganten.

Læs også: CSC fyrer 450 i Norden – flest i Danmark

Ifølge en anonym kilde med indgående kendskab til CSC, som Version2 har talt med, har CSC i mere end fem år arbejdet på at fyre et antal medarbejdere.

»Det er en proces, der har været i gang længe. CSC har i mindst fem år arbejdet på at skære i medarbejderstaben,« siger kilden til Version2.

Version2's kilde argumenterer med, at behovet for at skære har eksisteret lige så længe.

»Du kan bare tage udgangspunkt i fakta: En række fejlende projekter, en lang konflikt med Prosa og nu senest en tabt ordre på driften hos TDC. Det er klart, det må have en effekt på medarbejderstaben,« siger kilden til Version2.

Dermed bekræfter kilden indirekte, at en fyringsrunde hele tiden fra CSC's side har været en usagt præmis under de to år lange overenskomstforhandlinger med it-fagforeningen Prosa, der endte med en opslidende konflikt i foråret 2011.

Læs også: Analyse: CSC's lockout er tak for sidst til Prosa

CSC holdt stejlt på, at den såkaldte tryghedsaftale om ekstra løn i tilfælde af fyring skulle væk, mens Prosa på den anden side holdt lige så stejlt på, at tryghedsaftalen netop var designet som værn mod den slags.

»Lige så snart, at medarbejderne kom væk fra den meget lukrative Prosa-overenskomst og over på den nye, hvor der er mere almindelige opsigelsesvilkår, giver det mening at skille sig af med medarbejderne,« siger kilden.

Prosa har tidligere i dag meldt ud, at fagforeningen var chokeret over, at CSC skulle afskedige så mange som tilfældet er, mens den anonyme kilde nærmest er chokeret med omvendt fortegn

»Jeg er overrasket over, at tallet ikke er større,« siger kilden.

Læs også: CSC skal fyre 600 i Danmark

CSC beskæftiger cirka 2.500 ansatte i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Leif Nielsen

»Lige så snart, at medarbejderne kom væk fra den meget lukrative Prosa-overenskomst og over på den nye, hvor der er mere almindelige opsigelsesvilkår, giver det mening at skille sig af med medarbejderne,« siger kilden.

Hvis problemet var der for 5 år siden var der vel mening i at opsige medarbejdere allerede dengang - selv med 22 måneders varsel. Så havde problemet ikke været så stort de seneste 3 år

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere