Annonce afslører: iPad i butikkerne tirsdag

Elektronikforhandlerne havde fået strenge ordre på ikke at sige et kvæk om at iPad kan købes i butikkerne i morgen tirsdag, men Computercity har indrykket en annonce i BT, der afslører salgsdatoen.

Butikkerne har allerede stakkevis af iPads på lager, men må efter strenge ordrer fra Apple ikke sælge dem før i morgen tirsdag.

Faktisk var det først meningen, at salget skulle offentliggøres i morgen, men Computercity har indrykket en annonce i B.T., der afslører at danskerne kan få fingre i den længe ventede gadget i morgen.

Det skriver ekstrabladet.dk.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere kilder, der bekræfter at iPad'en allerede er på lager i butikkerne, men den ikke må sælges før tirsdag.

Derudover afslører annoncen, at iPad'en kommer til at koste 5.999 kr. for en model med 64 GB hukommelse, wifi og 3G-forbindelse. Hvis man kan nøjes med at bruge wifi og ikke har brug for at fylde tavle-pc'en med mere end 16 GB film og andre godter, så kan den dog erhverves fra 3.799 kr.

Den populære tavle-computer blev lanceret af Apple i USA i april måned, men firmaet havde svært ved at følge med efterspørgslen og rullede derfor salget ud over resten af verden i etaper. Man har dog længe kunne købe parallelimporterede iPads i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Nicholas Colding

Det må gøre avs, på dem som har smidt 6000 kr efter en 7" Samsung...

Jeg har dog hørt, at der har været problemer på de kære iPads, efter sidste opdatering: Nogle oplever, at deres musikfiler forsvinder på iPad, selv om de stadig kan ses på iTunes. Der er også utilfredshed med "tilt-knappen" som låser orienteringen på skærmen. Den er nu ændret til en Mute-knap. Ikke så anvendeligt i længden.

VH Nicholas

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere