Dommen fra The Verges anmelder er klar. Samsung Galaxy SIII er en teknologisk triumf. Regnekraften ligger i toppen af smartphone-fødekæden med den nye Exynos 4 Quad processor, og kameraet er det bedste på en android-enhed til dato.
Den 4,8 tommer store skærm er ikke cutting edge, men stadig særdeles kompetent. Den nærmeste konkurrent, HTC’s One X, er nemlig stadig kongen af Android-skærme. Berøringsresponsen er i top og vækker ingen grund til bekymring hos the Verge.
Batteriet har 2100mAh at gøre godt med, hvilket gav syv timer med intensiv brug med blandt andet video i fuld HD. Med almindelig brug af telefonen kunne batteriet klare sig fra klokken 8 til 23 inden en advarsel om lav batteriniveau meldte sig.
Den største bekymring anmelderen har, er Sumsungs manglende evne til at opdatere sine telefoner med den nyeste Android.