Anmelder: Ja, skærmen på New iPad er 'skandaløst fantastisk'

Den nye iPad byder ikke på en væsentlige bedre oplevelse end iPad 2. Alligevel kan den nye skærm få enhver tabletejer til at overveje en ny iPad, mener anmelder.

Den nye iPad byder ikke på meget nyt målt på rå regnekraft. Til gengæld har den fået en skærm, som får alle andre tablets til at falme ved sammenligning. Det skriver The Verge i en anmeldelse af den nye iPad.

Læs også: Benchmark afslører: Ny iPad bruger gammel processor - men fordobler RAM

Den nye iPad er udstyret med en 9,7 tommer skærm, der kan præstere en opløsning på 2048 x 1536 pixels. Det giver en pixeldensitet på 264 ppi. Anmelderen insisterer på, at det giver en nærmest magisk oplevelse. Faktisk går han så langt, at han kalder oplevelsen med den nye skærm for surrealistisk. Som et lysende stykke papir.

Læs også: Her er svaghederne: Det fortalte Apple ikke om ny iPad

Derudover er den nye iPad blevet en smule hurtigere, dog ikke nok til, at det i sig selv kan retfærdiggøre at opgradere sin iPad2. Hvis man ser bort fra skærmen giver den nye iPad ikke en væsentlig anderledes oplevelse end iPad2. Dog advarer anmelderen om, at et blik på en nye skærm kan få enhver til at drømme om at udskifte sin gamle tablet.

Læs hele anmeldelsen på The Verge

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carl Nielsen Ejendomsmægler

Jeg er allerede ejer af en iPad2, og jeg frygter også at så snart jeg får en iPad3 i hånden, at jeg vil stå med en følese af, "sådan MÅ jeg eje!".

Og for at gøre ondt være, så blev min iPad opgraderet til en 2'er, men så igen, man er vel gadget og Apple nørd. Jeg må godt nok indrømme at den nye skærm lyder for god til at være sandt, så jeg vil glæde mig enormt meget til at få fingrene i en.

  • 4
  • 2
#3 Jakob Damkjær

At man ikke kan afmontere skærmen på iPad.... Så hvis man ser bort fra den så er man useriøs... Det er lidt som at sige at hvis man ser bort fra undervognen eller chassiet på en bil så har den jo bare 4 hjul...

Desuden så er så meget af det man skal bruge regnekraft til på iOS GPU accelereret som fx video encoding (hvis der er nogen der faktisk husker tilbage på iOS 4.0 introduktionen så nævnte de GPU accelererede libs af forskellig art som udviklere har adgang til) så at sige at der ikke er nogen forskel i regnekraften mellem den ny iPad og den gamle har er det samme som at sige at man synes en sportsvogn har en underdimentioneret motor... hvis man ser bort fra den tredobbelte turbolader... Jup det er hellere ikke en god beskrivelse af virkeligheden.

Og hvornår var det lige at syntetiske benchmarks har benyttet de optimerede libs de forskellige platforme har... Så hvis man ser på videoencoding (som er en traditionel cpu tung opgave) så kan den nye iPad encode 1080p lige så hurtigt som iPad 2 kan encode 720p... Same same og den nye iPad kan encode 1080p hurtigere end realtime.

Fra slashgear: "For a five minute 720p HD clip, the iPad 2 took 5 minutes 11 seconds, whereas the new iPad took 3 minutes 39 seconds. A five minute 1080p HD clip on the new iPad took 4 minutes 20 seconds to export, still comfortably under the iPad 2 despite the higher resolution."

  • 2
  • 4
#4 Thomas Johansen

pixel størrelser

Ipad3 2048x1536 = 0,1mm pr pixel Ipad2 1048x768 = 0,2mm pr pixel 20" skærm 1680x1050 = 0,26mm pr pixel 24" skærm 1920x1080 = 0,31mm pr pixel

Ovenstående er løse beregninger, men det er bare for at sætte det i korrekt perspektiv.

Jeg vil mene at forskellen på 0,3mm til 0,1mm pr pixel er fuldstændig ligegyldigt, især på en tablet som bruges til at læse avis og surfe med...

  • 1
  • 6
#6 Deleted User

Mmmmm... pixels!

Som programmør er jeg ikke i tvivl om at 0,1mm pixels vil være en stor fordel. Det betyder i praksis at vi kan abstrahere opløsningen helt væk, brugerne kan frit vælge hvorledes vores applikationer skal skaleres, billedet forbliver knivskarp uanset.

Der går selvfølgelig nok en rum tid før vi kan regne med at alle har skærme i så fin opløsning, men jeg er ikke i tvivl om at det kommer. Det næste skridt på vejen bliver sandsynligvis TV og computerskærme i 4K opløsning aka. 4096 x 2304. Mon ikke der allerede er nogen panelproducenter som roder med ideen.

  • 2
  • 0
#8 Dennis Schafroth

Bliver du ikke nødt til at kigge på areal (0,01 vs 0,04 vs 0,09)? En pixel er vel minimum 2D (i vores perspektiv). Du får 4 pixels for hver pixel på iPad 2.

Og til sammenligning: Jeg har kun lidt flere pixels (2500x1600) på min 30" skærm... på 10".

  • 0
  • 0
#9 Thomas Johansen

Jeg er helt enig i at flere pixels har betydning, bare ikke lige på en 10" tablet.

Når vi snakker 20" og især opefter, er det en helt anden side af samme sag. For så bruges computeren bag til lidt andre opgaver, f.eks grafiske opgaver som billederedigering, 3d tegning mv.

Eks. 3d tegning, er det dejligt hvis pixileringen af en vektor ikke kan ses. Men det er jo så her at antialias kommer ind i billedet til at kompensere for dette, indtil hardwaren/programmerne kan følge med.

  • 0
  • 1
#10 Jan Lunddal Larsen

Jeg er helt enig i at flere pixels har betydning, bare ikke lige på en 10" tablet.

Og hvorfor ikke? Bl.a. tekst står knivskarpt, og det er da derfor perfekt "til at læse avis og surfe med..."

Når man først har brugt en iPhone 4/4S vil man ikke tilbage igen til en lavere ppi.

Antialiasing er da en hjælp ved lavere ppi, men der er stadigvæk en markant forskel.

Det virker lidt som om at din holdning er at fordi den høje ppi ikke er tilgængelig på 20" og derover, så er det pjat at have det på mindre skærmstørrelser?

Som oftest, når vi taler skærmteknologi, er det de små størrelser der kommer først med en teknologi, da det er billigere og nemmere at producere, samt kræver mindre computerkraft.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere