Anmeldelser af digital svindel i skydespil fordobles
Antallet af anmeldelser af »svindel med virtuelle effekter« er mere end fordoblet fra 107 i 2019 til 252 i 2020.
Det skriver DR på baggrund af den seneste årsrapport fra Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).
LCIK modtager alle anmeldelser om digital svindel i Danmark og behandler blandt andet sager om snyd på den Den Blå Avis, men altså også svindel med såkaldte skins i det populære spil Counter-Strike. Et skin ændrer udseendet af eksempelvis et våben. Da nogle skins er mere populære end andre, opstår svindlen.
På trods af at antallet af anmeldelser er fordoblet, vurderer Mads Lodberg, der er politikommissær i LCIK, at der er et stort mørketal.
»Derudover viser undersøgelser fra Justitsministeriet, at der er et stort mørketal, når det kommer til snyd med onlinehandel, og det kan også være endnu større i de her typer af sager, hvor målgruppen er yngre – så der er helt sikkert mange flere sager, end vi får ind,« siger Mads Lodberg til DR.
Bliver man kendt skyldig i svindlen, koster det en plet på straffeattesten, og afhængigt af sagens karakter og grovhed kan straffen variere fra bøde til fængselsstraf.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.