Anmeldelse: Snowden-thriller er medrivende og personlig - men misser konsekvensen af historisk læk

Illustration: fra filmen Snowden, Open Road Films
Oliver Stone leder efter svaret på, hvad der fik en ung og talentfuld it-soldat til at gøre sig selv til landsforræder i den nye politiske thriller 'Snowden'. Dramatiseringen af historien om verdens mest berømte whistleblower er vellykket, men formår ikke at fange betydningen af Snowdens handlinger.

Det er stadig uvist, præcis hvordan det lykkedes den nu verdensberømte whistleblower Edward Snowden at begå et af verdenshistoriens mest signifikante datatyverier.

Hvordan han indsamlede bunker af afslørende digitale dokumenter og smuglede dem ud af en topsikret og underjordisk NSA-base på Hawaii - uden at blive opdaget, før efterretningstjenesten masseovervågning blev afsløret på spalterne hos The Guardian.

Det mest afgørende øjeblik i det historiske læk har Edward Snowden endnu ikke afsløret. Men det er angiveligt Snowden selv, der har fundet på, hvordan forløbet skal forklares i Oliver Stones nye biopic med den simple titel ‘Snowden’, der har premiere i dag.

Læs også: Instruktør om kommende Snowden-portrætfilm: Alle store filmstudier afviste os

Scenen involverer et micro SD-kort gemt i en Rubiks Cube og en hel del koldblodighed - og er fantastisk. Men altså også fiktiv.

Konceptet bag ‘Snowden’ - en dramatisering af virkelige begivenheder - kan i det hele taget virke frustrerende på biografgængeren, der må sidde i uvished omkring, hvilke dele af Snowden-filmen stemmer overens med den virkelige Snowden-historie, og hvilke der er et produkt af et kreativt hold af Hollywood-forfattere.

De kunstneriske friheder, den til tider overdrevne strygermusik og de efterhånden velkendte dramatiske greb obfuskerer imidlertid ikke historiens omdrejningspunkt: Spørgsmålet om, hvad der fik en ung, talentfuld og fremadstormende patriot til at gøre sig selv til landsforræder.

Plaster over kærestens webcam

Vi starter ved det første skæbnesvangre møde mellem Snowden og journalisterne Glenn Greenwald og Laura Poitras, der udveksler en på forhånd aftalt kodefrase i Hong Kong i 2013. På hotel Mira delagtigører Snowden dem i hans dokumentation, mens Laura Poitras (Melissa Leo) filmer, hvad der senere bliver til den anmelderroste Citizenfour.

Snart er vi tilbage i tiden, hvor en ung Edward træner til at blive elitesoldat, men tvinges til at skifte spor, da han brækker begge ben. I stedet søger han ind i CIA og gør lynkarriere både her og i NSA.

Arbejdet og den større og større sikkerhedsadgang giver både Snowden og filmseeren gradvist mere indsigt i NSA’s masseovervågning. I hvordan data tappes direkte fra verdens største it-selskaber, hvordan ordensmagten kan følge din adfærd gennem din computers webcam.

Oliver Stone lykkes for det meste med biografegnede, tekniske forklaringer på alt fra hemmelige FISA-domstole og overvågningssystemet xKeyScore uden at miste grebet om den historie, der er i fokus - Snowdens transformation fra loyal it-soldat til whistleblower.

Læs også: Selvransagelse hos NSA: Hvordan kunne Snowden få så bred adgang?

Forandringen hos Snowden kommer hovedsageligt til udtryk gennem forholdet til den venstreorienterede Lindsay Mills (Shailene Woodley), der bliver kæreste med den konservative Snowden, mens de begge er i 20’erne.

Forholdet mellem de to bliver giver indblik i, hvordan den viden, Snowden får, forstyrrer ham. Og får ham til at sætte et plaster over kærestens laptop-webcam under påskud af ny viden om russiske hackere.

Fra it-soldat til whistleblower

Både instruktør Oliver Stone og manuskriptforfatter Kieran Fitzgerald lægger ikke skjul på, at de ser Snowdens kærlighedsforhold som nøglen til at forstå Snowden som person.

»Pressen har overset, hvor meget hun betyder for ham. Det er som om hun får ham til at blive menneske,« siger Stone selv om dynamikken mellem de to.

Læs også: Kongresudvalg: Snowden er ikke en helt - han er en forræder

Lindsay Mills får med sin instinktive skepsis mod autoriteter da også en del af æren for at skabe whistlebloweren Snowden. Transformationen sker dog ikke med en pludselig opvågning, men med en velvalgt serie af datapunkter, der til sidst driver Snowden til at afsløre et verdensomspændende overvågningsnetværk.

Troværdigheden leveres ikke mindst af Joseph Gordon-Levitt, der fanger rollen som den stille og intellektuelle Snowden fortrinligt. Zachary Quinto - som nogen Version2-læsere måske vil kende som Spock - gør det glimrende som Glenn Greenwald, mens en undværlig Nicholas Cage leverer et harmløst bud på en NSA-koryfæ, der er kørt ud på et sidespor - inspireret af virkelighedens whistleblowere som for eksempel William Binney.

Politiske albuestød

Det var ellers en tøvende Snowden, der mødtes med Oliver Stone og Kieran Fitzgerald i Moskva.

»Han var ikke på udkig efter en filmkontrakt,« erindrer Oliver Stone om forløbet. Instruktøren fik det indtryk, at Snowdens advokat pressede på, for at få lavet en film, der kunne støtte op om whistleblowerens sag.

De politiske albuestød er da også tydelige - som da ‘Ed’ bliver spurgt, hvorfor han fortsatte i efterretningstjenesten efter det første møde med den ekstreme overvågning:

»Jeg troede, det ville blive bedre under Obama. Jeg tog fejl.«

Virkelighedens Snowden kæmper nu i alliance med Amnesty International for en benådning og dermed muligheden for at vende hjem uden at være så godt som garanteret årtiers fængsel. Og situationens alvor for historiens hovedperson har sat sig i baghovedet hos holdet bag.

Læs også: Amnesty lancerer global underskriftsindsamling for at få Snowden benådet

»Jeg følte, at det var den vigtigste historie, jeg nogensinde ville kommer til at skrive,« fortalte manuskriptforfatter Kieran Fitzgerald om sin beslutning om at tage opgaven.

Netop vigtigheden af historien går imidlertid delvist tabt i portrættet, der vælger at fokusere på de personlige konsekvenser for Edward Snowden. Af samme grund må det store politiske efterspil se sig skubbet til en montage under rulleteksterne. Ikke desto mindre er ‘Snowden’ en generelt medrivende og vellykket dramatisering af en af årtiets vigtigste begivenheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Nielsen

God mix af kærligheds-drama og storpolitik.
Filmen formår at vise hvordan masseovervågning påvirker alles hverdag samt global økonomi, frem for at fange terrorister.

Mikko Hyppönen har anbefalet den som en date-film
hvilket jeg kun kan bakke op om.

With great power
comes great responsibility

Men når ansvaret ligger i en hemmelig FISA domstol,
viser denne film hvordan misbruget hurtigt kan gribe om sig,
når en dommerkendelse fra FISA tillader overvågning i 3. led som eksempelvis
den mistænktes tandlæges datter,
og webcams kan aktiveres med tilladelse til at skaffe materiale til senere afpresning.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere