Danmarks første GDPR-sag får lov at gå en omgang til i det danske retssystem.
Anklagemyndigheden har valgt at anke sagen, så den nu skal behandles i landsretten.
Det skriver Ritzau ifølge DR.
Sagen drejer sig om, hvorvidt møbelkæden ulovligt har gemt kundeoplysninger på 350.000 danskere i et gammelt og udfaset it-system.
Da sagen begyndte var der lagt op til en markant bøde fra Datatilsynets og anklagemyndighedens side. Der var således stillet krav om en bøde på halvanden million kroner til møbelkæden, men retten fandt ikke grundlag for at give en så heftig bøde.
Det var nemlig formildende omstændigheder, at der var tale om en førstegangs-forseelse, og at overtrædelsen i rettens øjne var uagtsom. Derfor blev bøden også nedsat til 100.000 kroner, hvilket anklagemyndigheden nu har valgt at få efterprøvet ved en højere retsinstans.
Bøden er den første af sin slags herhjemme, og resultatet i Retten i Aarhus har skabt stor debat. For mens nogle hylder, at der ses med milde øjne på en uagtsom overtrædelse, så frygter andre, at sagen kan danne præcedens for lave bøder for brud på reglerne herhjemme.
Anklagemyndigheden sigter med ankesagen efter en hårdere straf til ILVA, mens møbelkæden selv går efter frifindelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.