Anklage: Staten favoriserede e-Boks i kæmpe it-ordre
It-selskabet e-Boks fik sidste år til opgave at levere det offentliges nye digitale dokumentboks - efter et udbud, der på en række punkter viser forskelsbehandling af tilbudsgiverne.
Det fremgår af en omfattende aktindsigt i sagen, som Version2 har fået, efter den er blevet indbragt for Klagenævnet for Udbud af firmaet Assemble.
Assemble var underleverandør til CSC - det eneste firma udover e-Boks, der i 2008 bød på systemet, som fra denne sommer skal gøre det enklere at sende elektroniske dokumenter sikkert frem og tilbage mellem borgere og myndigheder.
Tilbuddet fra e-Boks, der ejes ligeligt af PBS og Post Danmark, levede på en lang række punkter ikke op til mindstekravene i udbuddet. Derfor var det 'ukonditionelt', fastslog Økonomistyrelsen, hvilket e-Boks selv erkendte på et tilbagemeldingsmøde.
CSC's tilbud levede derimod op til alle mindstekrav. Alligevel kendte Økonomistyrelsen også det ukonditionelt på grund af en skrivefejl om bodssatser og en tvivlsom fortolkning af, at et forbehold for at få stillet et større antal digitale test-signaturer til rådighed for at kunne teste løsningen, i virkeligheden var et forbehold for hele løsningen.
Økonomistyrelsen har på et efterfølgende tilbagemeldingsmøde erkendt, at forbeholdet blot var en beskrivelse af virkeligheden og dermed måtte gælde for alle bydere.
Styrelsens fremgangsmåde omkring afvisningen af de to første bud undrer Grith Ølykke fra CBS, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling om udbudsret.
»Selvom ordregiver har ret til at afvise tilbud med selv små fejl, kan det virke som en urimelig fortolkning, hvis sådanne petitesser gør buddet ukonditionelt. Umiddelbart lyder det, som om CSC's oprindelige tilbud var egnet til at opfylde Økonomistyrelsens krav,« siger hun.
Da Økonomistyrelsen havde dumpet begge udbud for ikke at leve op til betingelserne, kunne styrelsen udnytte en undtagelsesbestemmelse til at indlede såkaldt 'udbud efter forhandling' med de to tilbudsgivere.
»I og med at det er en undtagelsesbestemmelse, skal den fortolkes snævert og kun anvendes i tilfælde af, at der ikke er egnede tilbud. Ud fra materialet kunne man godt få den tanke, at e-Boks med vilje har budt ukonditionelt for at komme i udbud efter forhandling,« siger Grith Ølykke.
Administrerende direktør Henrik Andersen, e-Boks, var I klar over, at jeres første tilbud ikke levede op til udbudsbetingelserne?
»Taktisk kan jeg ikke svare på vores udbudsstrategi. Vi mener, at vi leverede et godt bud på udbudsbesvarelsen.«
Mistanken om et bevidst ukonditionelt bud bestyrkes af en e-mail, der i januar 2009, forud for et møde i Dokumentboks-styregruppen, blev sendt fra Kommunernes Landsforenings repræsentant i styregruppen til Økonomistyrelsens projektleder. Gennem det nu frasolgte KMD var Kommunernes Landsforening dengang medejer af e-Boks.
»Er målet med mødet, at vi træffer beslutning om, hvordan vi går videre - herunder muligheden for at indgå i udbud efter forhandling med e-Boks?« står der således i mailen. CSC bliver ikke nævnt.
Den nidkære fortolkning af, at CSC's oprindelige tilbud var ukonditionelt, står i grel kontrast til den måde, hvorpå Økonomistyrelsen håndterer e-Boks' endelige tilbud i den nye 'udbud efter forhandling'-runde.
E-Boks har i det endelige tilbud sat kryds i kolonnen 'Kravet er opfyldt' overalt i de såkaldte compliance-skemaer, som tegn på, at alle mindstekrav er opfyldt. Men Ingeniørens aktindsigt viser, at der mindst 35 steder i det endelige tilbud er indskrevet de samme ændringer og tilføjelser til mindstekrav, som fandtes både i e-Boks' oprindelige tilbud og i e-Boks' foreløbige tilbud under 'udbud efter forhandling' - og som der ikke havde krydser i 'Kravet er opfyldt'.
De 35 punkter er en del af Assembles klage over forløbet af udbudssagen. Undervejs i klagesagen finder Økonomistyrelsen imidlertid nogle 'korrekturbilag', som justerer krydserne i skemaerne, så de nu stemmer overens med teksten.
At Økonomistyrelsen finder disse korrekturbilag, dokumenterer ifølge Assemble blot, at det var en bevidst handling fra e-Boks at byde ukonditionelt, og at nogen har forsøgt at skjule dette forhold. Over for Klagenævnet for Udbud har Økonomistyrelsen argumenteret, at ingen ændringer og tilføjelser i korrekturbilagene strider mod mindstekravene.
Det sidste store kritikpunkt af Økonomistyrelsens håndtering af udbuddet går på, at e-Boks fik adgang til at ændre sit endelige tilbud efter fristens udløb fredag 1. maj 2009.
I en e-mail fra 4. maj 2009 skriver en medarbejder i e-Boks, at firmaet har afleveret den forkerte version af 'bilag 8', og vedhæfter den korrekte.
Ingeniøren har forelagt forløbet for advokat Jesper Langemark fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Han er medlem af Danske IT-advokaters bestyrelse. Advokaten ønsker ikke at forholde sig til den konkrete sag, men fastslår, at udbudsreglerne generelt er 'meget rigide'.
»Det vil generelt være i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip at give en tilbudsgiver mulighed for at 'reparere' på sit tilbud efter tilbudsfristens udløb i form af at eftersende manglende bilag eller korrigere oplysninger. Der er kun en meget snæver adgang til teknisk afklaring, som f.eks. kan benyttes til at afklare åbenbare skrivefejl eller uklarheder i tilbuddet,« siger han.
Bilag 8 er dog ikke et perifert teknisk bilag. Det er det såkaldte vederlagsbilag, der omhandler den samlede pris for tilbuddet.
Økonomistyrelsen forklarer de to versioner af bilag 8 med, at den første version ved en åbenlys forglemmelse manglede et tekstafsnit om volumenrabat. Som dokumentation sender Økonomistyrelsen to Word-filer med de to versioner, hvor forskellen netop er et indsat punkt 8.15 om volumenrabat.
Men Ingeniørens aktindsigt i e-Boks' endelige tilbud indeholder ikke noget punkt 8.15 om volumenrabat. Økonomistyrelsen har med henvisning til den verserende klagesag ikke ønsket at forklare dette nærmere.
Ingeniøren har talt med flere CSC-medarbejdere, der er dybt frustrerede over forløbet af Dokumentboks-udbuddet. Ingen af dem ønsker dog at stå frem med en kritik af Økonomistyrelsen af frygt for at skade forholdet til selskabets allerstørste kunde, staten.
Chefkonsulent René Møllegaard Jørgensen fra CSC's underleverandør, Assemble, bekræfter forundringen hos både CSC og Assemble.
»Ja, vi var overraskede over både forløbet og udfaldet af udbudssagen. Ikke mindst fordi vores løsning vandt på to ud af tre tildelingskriterier, herunder den bedste løsning.«.
Økonomistyrelsen argumenterer i sin gennemgang af tilbuddene før det endelige valg i maj sidste år, at e-Boks til gengæld er så meget billigere, at det mere end opvejer, at der er tale om det teknisk dårligste bud.
Økonomistyrelsen har ikke ønsket at lade sig interviewe af Ingeniøren, men har besvaret en række skriftlige spørgsmål. Overordnet afviser vicedirektør Thomas Fjeldberg, at Økonomistyrelsen har behandlet e-Boks og CSC forskelligt.
Klagenævnet for udbud træffer afgørelse i sagen i løbet af foråret.
Fakta: Danskernes dokumentboks
Dokumentboks skal give offentlige myndigheder mulighed for at kommunikere digitalt og sikkert med borgere og virksomheder. Alle, der er tilmeldt, kan se deres dokumenter fra det offentlige i deres Dokumentboks.
Bruger man e-Boks i dag, vil man kunne se dokumenter fra Dokumentboks direkte i sin e-Boks, mens dokumenter i e-Boks ikke vil dukke op i ens Dokumentboks. Dokumentboks bliver tilknyttet den såkaldte NemSMS-løsning, der bl.a. kan give mobilen besked om nye dokumenter i Dokumentboks.
Ifølge Økonomistyrelsen vil Dokumentboks spare porto for 250 mio. kr., hvis 50 millioner offentlige dokumenter bliver sendt i systemet. De offentlige kunder skal betale et gebyr for hvert dokument, de uploader. Prisen afhænger af størrelsen, men udgør mindst 70 øre per dokument. Gebyrindtægerne over fire år er medregnet i e-Boks' bud på 102 mio. kr.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
