Angularjs forlader scenen og giver plads til efterfølgeren

Illustration: Mehaniq/Bigstock
Den oprindelige udgave af Googles Javascript-miljø er nået slutningen af dets levetid.

Den første udgave af Googles Javascript-miljø, Angularjs, har nået slut-på-livet-status (end of life, EOL).

Det skriver Infoworld.

Efterfølgeren hedder blot Angular, men er ikke helt det samme som det oprindelige. Miljøet er nu omskrevet i Typescript.

Angularjs blev oprindeligt udgivet af Google i 2010.

Det kan indebære risici, når open source-produkter når EOL.

»For brugerne er risikoen ved at bruge EOL-versioner af software, at hvis der opdages en ny alvorlig eller kritisk sårbarhed, vil der ikke være nogen patches til rådighed,« udtaler Javier Perez, som er open source-evangelist i firmaet Perforce, ifølge Infoworld.

Baseret på downloads fra pakkebiblioteket Npm anslår Google, at 84 procent af udviklerne bruger Angular, mens 16 procent stadig bruger Angularjs.

Sammen med React og Vue er Angular et hypet miljø, men det gamle Jquery er stadig langt mere udbredt end konkurrenterne.

Læs også: Sådan ser webbet ud i dag: 400 kilobyte Javascript pr. site og Jquery er kongen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere