It-chefer kan spare stort - men klamrer sig til Fibre Channel af frygt for pakketab

Mange storage-ansvarlige tøver med at flytte storage-trafikken over på 10 gigabit Ethernet, selvom det kan spare kabler og føre til yderligere virtualisering af datacenteret.

Det er stadig et almindeligt syn at se farvestrålende bundter af Fibre Channel-kabler, når man går i de varme gange i et datacenter. Selvom der kan være mange fordele ved at droppe det særskilte storage-netværk, så tøver mange med at klippe Fibre Channel-kablerne.

»Der er meget skepsis i forhold til at køre alt på ét netværk. Mange er stadig old school og foretrækker Fibre Channel,« siger konceptchef Thomas Hejgaard fra infrastrukturvirksomheden Axcess.

Han råder ellers kunderne til at samle både storage og servere på samme netværk i datacenteret. Det sparer både mange kabler og potentielt også storage-switche, men den største fordel er muligheden for at virtualisere hele infrastrukturen.

Axcess benytter sig af Ciscos Nexus-switche og B- og C-serier af servere sammen med storage fra NetApp til at opbygge såkaldte Flexpods, som giver mulighed for at virtualisere stort set hele racket. Det gør, at man centralt får større kontrol over virtuelle netkort og VLAN til virtuelle servere.

I stedet for et Fibre Channel-netværk specifikt til storage, anbefaler han at bruge enten Fibre Channel over Ethernet (FCoE), iSCSI eller NFS.

»Det er stadig kontroversielt. Der er mange, der siger: NFS? Over my dead body!« siger Thomas Hejgaard.

Ethernet, og især 10 gigabit Ethernet, adskiller sig især fra Fibre Channel ved at tillade pakketab, og det er der stadig mange storage-ansvarlige, som har svært ved at sluge.

»Fibre Channel forventer slet ikke pakketab, men det gør det reelt mere skrøbeligt,« siger Thomas Hejgaard.

FCoE gør det i praksis muligt at føre Fibre Channel-data over Ethernet-netværket, uden hverken softwaren i begge ender eller storagesystemet bemærker det. Det er også med til at gøre FCoE til en relativt let overgangsteknologi.

»Hvis der står et relativt nyt Fibre Channel storage-system, så går vi ikke ud og skifter det, men kører FCoE,« siger Thomas Hejgaard.

Han ser dog kun FCoE som et mellemstadie, indtil de storage-ansvarlige bliver mere fortrolige med NFS og iSCSI, hvor NFS er den gamle, velafprøvede teknologi, mens iSCSI er en nyere standard, som bakkes op af alle de store storage-leverandører.

Thomas Hejgaard undrer sig over, at kunderne stadig er tøvende over for alternativer til Fibre Channel, men forventer, at det vil ændre sig i takt med, at netværket i datacentrene bliver opgraderet, og både netværk- server- og storage-folkene er nødt til at snakke sammen.

Det forudsætter dog, at eksempelvis serverfolkene også prioriterer 10 gigabit-netværk, når der skal indkøbes nyere servere i stedet for at investere i servere med kraftigere processorer og mere hukommelse, men med det sædvanlige 1 gigabit-netværkskort.

»Hos Danske Fragtmænd har de en kæmpe database, hvor hver gang en lastbil og de 500 pakker på ladet drejer fem grader på vejen, så bliver der genereret data. Det kører vi alt sammen på NFS,« siger Thomas Hejgaard.

Han henviser også til en sammenligning, som Oracle har lavet, hvor forskellen mellem Fibre Channel og de 10 gigabit Ethernet-baserede løsninger lå inden for tre procent af hinanden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Maciej Szeliga

Han henviser også til en sammenligning, som Oracle har lavet, hvor forskellen mellem Fibre Channel og de 10 gigabit Ethernet-baserede løsninger lå inden for tre procent af hinanden.

10Gbps Ethernet vs. 8Gbps FC og kun 3% hvor den burde ligge på ca. 20% ??? 10Gbps Ethernet trækkes ofte med fingertykke kabler hvor FC altid kører på fiber ?? Der er ingen fordele i at køre på 10Gbps Ethernet ud over måske prisen... på den anden side er infrastrukturen i FC optimeret til storage så jeg venter lidt endnu.

  • 0
  • 2
#4 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Vi bruger meget typisk direct attach kabler, kobber til 10G Ethernet - og de er altså ikke fingertykke. De minder mig mere om gammeldags tyndt ethernet, BNC kabler for dem som kan huske dem. NB: ikke at forveksle med 10G over patch kabler - som vist giver ringe latency. Dem vi bruger hedder nok SFP+ Direct Attach og et datablad jeg fandt sagde 0.180 inches i diameter, som svarer til 0.46 centimetres.

Prisen for direct attach kablerne er måske 500kr, mens en enkelt 10G SFP+ snildt kan koste mellem 500-1000kr i mærkevare og der skal bruges to plus fiberkablet til en forbindelse.

Hver gang snakken falder på FC ender jeg med at tænke på token-ring vs Ethernet.

Min anbefaling er at man bruger et antal switche til Ethernet og storage iSCSI primært, og andre switche til "LAN-traffik" data mellem servere og ud til internet, via routere som idag kører 10Gbit Ethernet.

  • 1
  • 0
#5 Martin Jensen

1 Meter SFP+DA kabler i kobber er som Henrik Kramshøj skriver, tynde BNC kabler med SFP+'er på enderne. 5 Meter er det samme - men det ligner mere installationskabel - det er tykt og tungt. Så I har begge ret. :-)

Cisco har SFP+DA kabler med fiber på deres produktside for 10 Gbps transceivere, men ikke på de prislister jeg har adgang til - så om de er billigere end at købe 2x SFP+ og selve fibren ved jeg ikke - men det er meget mere tiltrækkende med de tynde kabler, når man skal have 32 kabler ud af røven på et blade-chassis og mere end én meter.

  • 0
  • 0
#8 Karsten Nielsen

Vi har kørt Coraid i 1½år nu med rigtig gode erfaringer.

Vi købte den lille løsning med 2x vsx og 2x SR-4200 enheder med en samlet redundant storage capasitet på 22T med plads til udvidelse til det dobbelte det er basseret på 1Gb sata diske, konstant through put på disse diske er 250MB/s både r/w. Denne løsning blev lavet på 1Gbit netwærk.

I år udvidede vi systemet med 2x SRX-4200 med et lun på 4.5T sas og 1.2T ssd diske også mirrored på tværs af de to enheder som kører 10Gbit Vi har ikke lavet nogen specielt performance test af de nye bokse men de kan sagtens levere men det er begrænset af vores servere/1Gbit netværk ikke af storagen.

Vores næste udvidelse vil blive et skift til rent 10Gbit miljø.

Vi er yderst tilfreds med performance på hele vores setup også muligheden for at mikse og matche diske(sata,sas,ssd) i de forskellige kasser. Det er også linært skalerbart til 4096 storage enheder.

Vi køre i dag ca 100 virtuelle maskiner på dette setup med yderst tilfredsstillende performance.

  • 0
  • 0
#9 Jan Svarrer Sølvsten

Godt nok er artiklen 15 mdr. gammel, men det fritager mig ikke for at komme med lidt kritik.

Det kunne have været en fantastisk artikel - jeg så ved overskriften allerede det store battle - LAN mod SAN. Hvem vinder - er det pakkestringens mod asynkron spejling over tusinder af kilometer?

Men jeg blev skuffet!

Det er enøjet EB journalistik (sorry Jesper Stein Sandal) at man laver en kritisk artikel om et emne og så kun bruger argumenter fra en leverandør, hvis omsætning for 95% vedkommende kommer fra netværk og ét - fra hylden - belejligt plukket - whitepaper fra Oracle.

Den anden side af sagen bliver ikke belyst med øjne fra den anden side af sagen.

Generelt er det (i min optik) problematisk når såkaldte 'eksperter' kommer fra virksomheder med kommercielle interesser, der ikke er nogenlunde balancerede.

Just my 2 Cents...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere