Angreb på amerikanske sygehuse: Over 31.000 patienters data lækket

Gifford Medical Center, som er et af de sygehuse, der er ramt af hackerangrebet. Illustration: Jessamyn via Wikipedia
Hackere har infiltreret platformen CaptureRx og ramt flere amerikanske sygehuse med ransomware. De kriminelle har stjålet titusindvis af patienters personfølsomme oplysninger.

Flere sygehuse i USA er ramt af et cyberangreb, hvor ondsindede hackere har fået fat på flere tusinde patienters personfølsomme oplysninger.

Det skriver Zdnet.

Sygehusene er ramt gennem platformen CaptureRx, som er en lægemiddelrelateret administrativ tjeneste, og sammenlagt har hackerne tilgået mindst 31.832 patienters personlige oplysninger. Det fulde antal er dog ikke offentliggjort endnu, så derfor kan der være flere ofre.

De kriminelle har fået fat på patientjournalerne, herunder navne, fødselsdage, receptsinformationer og medicinske journalnumre. Det opdagede virksomheden bag CaptureRx sidste februar efter mistænkelig aktivitet i systemerne.

Læs også: Ransomware-hackere slukker for USA's største brændstofforsyning

Ifølge Justin Fier, direktør for strategisk trusselsanalyse hos it-sikkerhedsvirksomheden Darktrace, er ransomware-hackere meget interesserede i at ramme sundhedssektoren. Der ligger ofte følsom persondata gemt, og så kan sygehuse ikke håndtere særlig meget nedetid.

Derfor ender datalæk fra sundhedssektoren ofte med en efterforskning fra den amerikanske regerings kontor for borgerrettigheder. Sidste år fik to sundhedsorganisationer i USA bøder på 1,5 og 1,04 millioner amerikanske dollars efter datalæk.

Mellem marts og april notificerede CaptureRx alle berørte virksomheder.

Læs også: Ransomware-hackere stjæler rapporter fra amerikansk politi

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere