Android-telefon for sikkerhedsnørder imponerer anmelder

Blackphone holder hvad den lover og holder dine data sikker, lyder det fra anmelder.

En ny telefon designet til at beskytte brugerens privatliv er i skrivende stunde tæt på klar til salg. Ars Technica har fået fingrene i en tidlig udgave af Blackphone, og i det store hele holder telefonen hvad den lover. Den holder din data sikret for uvedkommende.

Blackphone er udviklet af en lille virksomhed ved navn SGP Technologies. Telefonen kommer som svar til alle, der bekymrer sig om sit digitale privatliv. Den er nemlig udviklet med sikkerhed som den vigtigste funktion.

Derfor er hardware specifikationerne heller ikke specielt bemærkelsesværdig. Skærmen er 4,7 tommer med en HD opløsning. Den er udstyret med 2GHz quad-core Nvidia Tegra 4i og 1 gigabyte ram. Derudover har den et 8 megapixel kamera på bagsiden og et 5 megapixel kamera på forsiden. Alt i alt temmelig middelmådig hardware.

Til gengæld er den spækket med specialudviklet software, der skal sikre dine data. Operativsystemet er en specialudgave af Android 4,4 som SGP Technologies kalder PrivatOS. Her er den mest bemærkelsesværdige nye funktion et sikkerhedscenter.

Sikkerhedscentret i PrivatOS giver brugeren langt større kontrol over hvad apps skal have adgang til. På den måde kan brugeren for eksempel sikre at tredjeparts apps ikke spionerer i private data.

Derudover kommer telefonen med et to års abonnement til Silent Circle som gør det muligt at krypterer samtaler og teksbeskeder til andre brugere. Samtidig følger der også et to årigt abonnement med til VPN-tjenesten Disconnect, som sikrer at din internet trafik er krypteret.

Da er dog ingen adgang til Googles tjenester, som man normalt finder på en Android-telefon. Derfor mener anmelderen, at den formentlig ikke vil slå igennem hos den gængse bruger, men kun for dem, der i høj grad interesserer sig for sikkerhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere