Android stormer frem - iPad er ikke længere tablet-kongen

På et år er Apples markedsandel for tablets gået fra 58 til 40 procent. Dermed har Android-tablets nu overtaget førstepladsen, mens Windows 8 må nøjes med få procent.

Der gik lang tid, før Android-lejren kunne diske op med en tablet, der havde en chance mod iPad’en, som blev lanceret i foråret 2010. Men med Asus Nexus 7 og en række andre Android-udstyrede tablets på markedet, er der efterhånden mange populære alternativer til Apples hit-produkt.

Således er Apples globale markedsandel for tablets faldet fra 58,1 procent i første kvartal af 2012 til 39,6 procent i de første tre måneder af 2013, skriver analysefirmaet IDC. I absolutte tal er salget dog steget, da det samlede antal solgte tablets gik fra 20 til næsten 50 millioner styk pr. kvartal. Således har Apple solgt 19,5 millioner iPads, hvilket gør produktet til det klart mest populære på markedet.

Android-tablets kommer fra mange forskellige leverandører, først og fremmest Samsung og Asus, men tilsammen har denne platform nu sat sig på 56,5 procent af tablet-salget. Dermed følger markedet nogenlunde samme mønster som for smartphones, hvor Android efter lidt tilløb fik et markant overtag.

Microsoft har satset kraftigt på lanceringen af Windows 8-tablets og tog det usædvanlige skridt selv at producere hardware, nemlig de to Surface-modeller. Men selvom Microsoft har fået foden inden for på markedet, er Windows 8 og Windows RT ikke blevet en kæmpesucces på tablets.

Således har IDC målt salget af Windows RT-tablets, som er den direkte konkurrent til iOS og Android, til beskedne 200.000 styk, hvilket svarer til en markedsandel på 0,4 procent. Tablets med fuld Windows 8, som for eksempel Surface Pro, klarer sig bedre med en markedsandel på 3,3 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Deleted User

@Jesper Kildebogaard

Igen den klassiske med æbler og pærer. iPad er en enhed Android er en platform. Du kan ikke meningsfuldt sammenligne de to ting.

Enten må du kigge på enheder, og her er iPad stadig kongen, da den sælger mest af samtlige enheder - og endda mere end dobbelt så meget som nummer 2 på listen.

Eller også må du kigge på platforme og her er Android kongen, men så er sammenligninggrundlaget iOS og ikke iPad.

Hvilken vinkel du vælger er selvfølgelig op til dig. Jeg synes dog det er lidt pudsigt, at Apples produkter altid bliver vejet op mod resten af branchen til sammen. Så snart Apples markedsandel falder til under 50%, så hives de negative overskrifter frem. I mine øjne er iPad stadig kongen (så længe det varer), da den med afstand er den klart mest solgte enhed.

  • 9
  • 32
Peter Mortensen

Da iPad og iOS hænger 100% sammen, er det fuldt ud tilladt at omtale begge i flæng. Dvs. i en kontekst hvor emnet er tablets, er det helt i orden at sammenligne iPad(iOS)-enheder og Android-enheder.

At gå op i brugen af ord i denne sammenhæng er i mine øjne flueknepperi...

  • 24
  • 3
Martin Bøgelund

Igen den klassiske med æbler og pærer. iPad er en enhed Android er en platform. Du kan ikke meningsfuldt sammenligne de to ting.

Det er en udbredt misforståelse, at man ikke kan sammenligne forskellige ting.

Det kan man altså godt - det er jo faktisk lige netop via en sammenligning, at man finder ud af, at ting er forskellige.

Grunden til at vi har æbler og pærer er jo faktisk, at der er nogen der har sat sig hen og sammenlignet to frugter, fundet forskellighederne, og derefter navngivet dem forskelligt.

Anywho...

iOS-tablets vil altid være iPads. Markedsføringen sker under betegnelsen iPad, men ja, skal man være helt korrekt bør man sammenligne Android med iOS. Point taken.

Men så kommer vi ud i en anden problematik, nemlig at iOS også anvendes til iPhones. For at pointere at der tales om tablet, vil navngivningen i artiklen så skulle være iOS-tablets - og så vil en masse mennesker lige pludselig sige "Hvad f***** er det?" og "Hvorfor skriver I ikke bare iPads?"

Fra et udviklersynspunkt giver sammenligningen også mening - udvikler man til Android-tablets, udvikler man til samme OS men med forskellig hardware platform underneden. Udvikler man til iPads, er det målrettet iOS på tablets. Hvad sælges der mest af, og hvad skal vi så prioritere højest?

  • 22
  • 3
Jesper Lund Stocholm Blogger

Men så kommer vi ud i en anden problematik, nemlig at iOS også anvendes til iPhones. For at pointere at der tales om tablet, vil navngivningen i artiklen så skulle være iOS-tablets - og så vil en masse mennesker lige pludselig sige "Hvad f***** er det?" og "Hvorfor skriver I ikke bare iPads?"

Fra et udviklersynspunkt giver sammenligningen også mening - udvikler man til Android-tablets, udvikler man til samme OS men med forskellig hardware platform underneden. Udvikler man til iPads, er det målrettet iOS på tablets. Hvad sælges der mest af, og hvad skal vi så prioritere højest?

Problemet er vel lidt, at denne artikel sætter sig imellem to stole - og dermed ikke rigtigt når noget højt niveau.

Udfordringen er jo, at der er - som du selv siger - to sider af disse undersøgelser. Én imod udviklere og én imod slutbrugere. For læserne af version2.dk er begge nok relevante - de fleste af os udvikler software af en eller anden art, men vi er også brugere af tablets og kommer af og til i en situation, hvor en kunde spørger os til råds omkring investering i en tablet.

Så hvis spørgsmålet er "hvis jeg vil lave en app, hvilket marked skal jeg så gå efter?", så giver denne artikel en smule mening (uden at den dog forholde sig til, at iOS-brugere tilsyneladende har tendens til at bruge flere penge på apps end Android-brugere), men artiklen kan ikke bruges til at give svar på spørgsmålet "hvilken er den mest populære tablet i dag?".

  • 5
  • 7
Povl H. Pedersen

at halvdelen af Android Tablets kan man ikke installere programmer på, da det er lukkede e-bogslæsere o.lign ?

Android tablets er meget mere end Galaxy Tab, der er også Galaxy Crap, og Crappad, og meget andet der ikke er det en dansk IT mand vil forstå ved en Android Tablet.

Kan vi få defineret Android Tablet ? Er det enhver Android baseret ARM device med en 4"+ touch skærm ? Uanset om den har 256MB RAM, og en 166MHz ARM ? Personligt synes jeg at det er svært at sammenligne så bredt.

Man kan fint få en Android 4.0 tablet til under $50 inkl. porto fra Kina. Svarer lidt til at sammenligne en knallert 30 med en motorcykel.

  • 4
  • 16
Per Hansen

at halvdelen af Android Tablets kan man ikke installere programmer på, da det er lukkede e-bogslæsere o.lign

er det forkert at antage at du ikke aner hvad du taler om, eller blot ønsker at pointere at ipods sælger mere på deres egen måde?

hvis det er amazons kindle du hentyder til, så er det ikke en lukket ebogs læser, da den leveres med appstore adgang til at downloade/købe apps igennem.

den er formentlig mindre lukket end ipad, som kun muliggør brug af en forud defineret appstore :)

  • 14
  • 3
Steen Eugen Poulsen

Betyder det overhovedet at der færre kunder til min iOS app? Tværtimod så betyder det jo netop at der er endnu flere mulige køber af en iOS app.

Tallene er sådan lidt spild af tid, når der er plads til begge platforme kan sælge så mange units de kan, uden at modstanderen sælger færre.

Så bortset fra at Microsoft er en dårlig joke, så er der ikke noget klart signal om fremtiden her.

  • 4
  • 4
Bruno Andersen

"Android stormer frem - iPad er ikke længere tablet-kongen" og længere nede "Således har Apple solgt 19,5 millioner iPads, hvilket gør produktet til det klart mest populære på markedet."

Hvordan defineres tablet-kongen???

  • 5
  • 2
Stig Jacobsen

Kan vi få defineret Android Tablet ?

En rigtig Android tablet er certificeret af Google og dermed beregnet til at kunne shoppe i Google's app-butik. Dette udelukker blandt andet 400 kroners kinesertablets (de er sjældent certificerede) og tablets som Kindle, der bruger egen app-butik.

Hvis en Android-baseret tablet ikke kan bruges med Google Play, så kan den heller ikke sammenlignes direkte med iOS-baserede tablets - som jo alle kan bruges med Apple's app-butik.

  • 1
  • 3
s_ mejlhede

[quote id=235946] "en dansk IT mand vil forstå ved en Android Tablet." Jeg synes nu også de små billige Tabet er tablet, vil nu også kalde min kindle E-Bokslæser en tablet, selv om der er grå skræm, den kan jo også gå på nettet.

Man kan fint få en Android 4.0 tablet til under $50 inkl. porto fra Kina. Svarer lidt til at sammenligne en knallert 30 med en motorcykel. " Ja de er begge udmærket transportmidler, og man kommer frem. Man er også rigtigt glad for en knallert 30 hvis alternativet er gåben.

Det lyder lidt som man ikke kan leve med en Tablet der som minimum har specifikationer svarende til den sidste Ipad, Blandt de ikke danske IT folk, findes der mange som hvor bare det at der er adgang til net er noget stort, og deres eneste adgang til verden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere