Android Studio 4 byder på nemmere animationer og bedre builds
Google har sendt version 4.0 af sit open source-værktøj Android Studio på gaden.
Det skriver mediet Infoworld.
Opdateringen indeholder nye funktioner såsom en 'Motion Editor' og en 'Build Analyzer.
Ifølge Google byder Motion Editor på en enkel grænseflade til at manipulere elementer fra MotionLayout-biblioteket, der fungerer som fundamentet for animation i Android-apps.
I tidligere udgaver af værktøjet krævede oprettelse og ændring af disse elementer manuel redigering af XML-filer. Nu kan Motion Editor generere denne XML på egen hånd, med understøttelse af start- og sluttilstande, keyframes, overgange og tidslinjer.
En ny Build Analyzer adresserer flaskehalser i et build, det kompilerede projekt, såsom deaktiverede optimeringer og forkert konfigurerede elementer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.