Android-skolen del 1: Sådan bliver du klar til at kode på 30 minutter

6. november 2009 kl. 15:408
Første lektion i Android-skolen hjælper dig igennem installation og opsætning af udviklingsmiljøet Eclipse og Android SDK'et. Kort sagt alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med at programmere Android.
Artiklen er ældre end 30 dage

Velkommen til første undervisningstime i Android-skolen.

Denne lektion kan være dit første skridt på vejen mod at vinde en tur til Barcelona.

Du skal blot have en god idé, kendskab til programmeringssproget Java og kombinere de to ting så vellykket, at dommerpanelet i Version2's Android-konkurrence sætter dig øverst på sejrsskamlen.

I samarbejde med mobilproducenten HTC har Version2 i denne uge søsat en konkurrence om at udvikle Danmarks bedste mobil-applikation til Googles åbne styresystem, Android.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedpræmien er en eksklusiv tur med alt betalt til Mobile World Congress i Barcelona 17.-18. februar 2010, hvor to personer får flybillet og hotelophold betalt samt VIP-treatment i HTC's lounge- og host-område.

I denne første lektion lærer du at installere udviklingsværktøjer og Android-udviklerkit'et og slutter af med at lægge din første 'Hello World!'-applikation op på telefon-emulatoren.

Gæsteunderviser er Version2-blogger Tommy Dejbjerg Pedersen, som undervejs kommer med gode tip og forslag, og hans erfaring er, at det er nemt at komme i gang.

»Jeg plejer at prale med, at man kan komme i gang med at skrive kode til Android-platformen på en halv time,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han følger debatten til artiklen løbende og vil forsøge at svare på de spørgsmål, der måtte dukke op.

Der kræves en Mac eller en pc med Windows eller Linux for at komme i gang med Android-udviklingen, og modsat iPhone-platformen er der ikke noget startgebyr for at komme i gang.

I denne gennemgang bruges en Macbook med Linux Mint 7 (Gloria) installeret og Eclipse 3.5.4, men fremgangsmåden afviger kun i lille grad mellem platformene ? det gælder i hvert fald på Windows og Linux, som Version2 har testet på.

Første skridt er:

Artiklen fortsætter efter annoncen

**1. Hent udviklingsmiljøet Eclipse til din platform. **

Eclipse er open source og findes til Windows, Linux og Mac OS X og kan hentes fra http://eclipse.org/downloads/

Det er ikke påkrævet at installere Eclipse for at udvikle Android-programmer, men ifølge Tommy Dejbjerg Pedersen er det lettest at komme i gang på den måde.

»Jeg er fan af IntelliJ (konkurrerende Java-udviklingsmiljø, red.), og der findes også et Android-plugin til det. Men der er slet ikke samme mulighed for at styre AVD (emulatoren, red.) og SDK, som der er i Eclipse,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

2. Installér Eclipse.

For alle platformes vedkommende gælder det, at du blot skal udpakke den hentede fil og udføre den eksekverbare fil (dobbelt-klik på 'eclipse.exe' på Windows, skriv './eclipse' i en shell under Linux.)

Vælg lokationen for dit workspace, som er det sted, dine projekter gemmes.

Herefter starter Eclipse op, og der kan klikkes videre ind til workbench'en gennem velkomstskærmbilledet.

## 3. Installer Android-plugin'et i Eclipse og Android SDK.

Fra Eclipse-workbenchen vælges Help -> Install New Software



Vælg Add... i dialogvinduet og indtast adressen https://dl-ssl.google.com/android/eclipse/



Tryk ok og vent et øjeblik, til punktet Developer Tools fremkommer i vinduet (hvis du har problemer med at hente plugin'et, slet da s'et i https og prøv igen). Udvid punktet og sørg for, at alle underpunkter er markeret med et flueben (det skulle de være som udgangspunkt).



Vælg Next i bunden af dialogvinduet. Vælg ligeledes Next i næste dialogvindue.


Accepter Licensbetingelserne i næste dialogvindue og klik Finish.



Herefter hentes Android-plugin'et ned fra nettet. Undervejs bliver du spurgt, om du er sikker på, at du vil installere indholdet. Klik bekræftende til spørgsmålet.


Til sidst bliver du bedt om at genstarte Eclipse.

Når Eclipse er startet op igen, er du godt på vej til at oprette dit første Android-projekt.

Først skal Android SDK'et dog lige installeres, og Eclipse skal sættes til at 'pege' på det.

Samtidig skal du have oprettet et Android Virtual Device, som er selve emulatoren, du lægger dine applikationer ud til test på.

Begynd med at hente Android SDK Starter Package til din platform fra http://developer.android.com/sdk/index.html

Udpak filen på en lokation efter eget valg.

Start Android SDK og AVD Manageren ved at klikke på det lille, sorte mobiltelefon-ikon i Eclipse-toolbaren. Alternativt kan du eksekvere programmet 'android' i mappen tools i SDK-mappen (Windows: android.exe, Linux: ./android i en shell).



Her skal du oprette et Android Virtual Device, altså en emulator at teste dine applikationer på. Begynd med at hente opdateringer til SDK'et ved at vælge Available packages.



Herefter kan du vælge en liste over forskellige Android API'er, som kan hentes ned.




Hvis du får en fejlmeddelelse, prøv da at tvinge programmet til at downloade via almindelig http i stedet for https under punktet Settings.



Vælg Install selected (det kan tage nogle minutter at installere API'erne).



Når installationen er færdig, skal der oprettes et nyt Android Virtual Device, hvor du skal vælge Android SDK-version, skærmformat og så videre.



Vælg Virtual Devices i menuen og klik New...



Herfra kan du navngive din AVD og vælge skærm-opløsning, versionsnummer af Android SDK osv. Det er ikke afgørende, hvad du vælger lige nu, og du kan altid redigere opsætningen for dit virtual device på et senere tidspunkt.




Klik ok, når du har valgt detaljerne for dit AVD.



Når du har gemt dit AVD, er det tiden at skifte tilbage til Eclipse.



Vælg nu Windows → Preferences → Android i Eclipse og sørg for, at SDK Location-feltet peger på mappen med Android SDK'et, som du udpakkede tidligere.



Når du har sat stien, kan du vælge mellem de forskellige Android-API'er i vinduet. Vælg et og tryk Apply eller Ok.


Nu er du klar til at oprette dit første Android-projekt i Eclipse.

4. Opret Android-projekt i Eclipse

Vælg File -> New -> Project... -> Android Project



Giv dit projekt et navn og vælg det eksisterende sample med navnet HelloActivity og vælg et build target.


Giv applikationen et navn og tryk Finish.

Herefter ryger du tilbage i Eclipse-workbench'en og kan klikke kildekoden frem fra træstrukturen i venstre side af workbench'en.




Nu skulle applikationen være klar til at blive build'et i Eclipse. Vælg evt. at clean'e projektet og re-builde det, inden du kører applikationen gennem emulatoren.



Vælg Clean i Project-menuen og tryk ctrl+b for at build'e projektet.



Tryk ctrl+f11 for at køre applikationen.



Her vælges Run As Android Application.

Android-emulatoren booter...



Tryk på Menu-knappen for at udføre applikationen...



Hello World!



»Har du en Android-telefon, kan du let prøve dit program af på denne også. Først skal du enable telefonen til formålet, ved at gå i Settings -> Application -> Development og slå "USB debugging" til. Næste gang du kører dit projekt i Eclipse vil den så lægge programmet på telefonen helt automatisk,« siger Tommy Dejbjerg Pedersen.

Dette var første lektion i Android-skolen. Næste gang kigger vi nærmere på at kode en simpel Android-applikation.

Skab Danmarks bedste Android-applikation og vind en eksklusiv tur med alt betalt til verdens største mobilmesse i Barcelona. Deadline er 11. januar 2010. Læs mere på http://www.version2.dk/android

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. november 2009 kl. 11:32

Udemærket guide. Fik det nemt op og kører på min Win7 maskine.

Men kan det passe at den emulator er MEGET tung at trække?

Den bruger et par hundrede MB ram og CPU forbruget banker i vejret. Derudover føles den utroligt langsom.

5
9. november 2009 kl. 12:44

Måske det er et windows problem, er det en på med en windows maskine som kan teste.

6
9. november 2009 kl. 13:57

Jeg kører på en windows-pc med Vista 32 bit. Når jeg åbner Eclipse og trykker "RUN" til test-applikationen kører på emulator-telefonen går der 35 sek. Den bruger ca. 130 Mb ram.

7
9. november 2009 kl. 14:01

Det var sådan ca. en dansk oversættelse af hvad der står på developer.android.com, men udmærket.

Ser frem til et par hints til Hardware kommunikation, widget&layout programmering osv. :)

8
10. november 2009 kl. 17:38

Hvornår kommer del 2-3-4-5-6-7-8......

9
11. november 2009 kl. 08:30

Start fx. med Ablesons bog Unlocking Android (sept. '09) http://www.manning.com/ableson/, der kan erhverves som .pdf for $24.99.

Manning har generelt haft en heldig hånd med forfattere synes jeg - lidt ligesom de gamle 'in-a-nutshell' bøger.

Nå - tilbage til jobbet ... ;)

./palle

2
8. november 2009 kl. 16:21

Med Ubuntu 8.04 bruger emulatoren 4-10% CPU, 138 MB RAM og starter på ca. 45s (Lenovo T61). Kan anbefale at starte med APIdemo's

./palle

3
8. november 2009 kl. 22:10

MacBook Pro (OS X 10.5) - 20% CPU, 145 MB Ram - og cirka samme tid som Palle i opstart.