Android Marked bliver til Google Play

Illustration: Android Logo
For danskerne Googles nye Google Play blot en kosmetisk operation på Android Marked. Amerikanerne får musik, film og bøger.

Hvis man opdaterede sin Android-telefon onsdag morgen, opdagede man, at Android Marked nu bliver erstattet af en ny tjeneste kaldet Google Play Store, men for danske brugere er der kun tale om en ren kosmetisk ændring og nye brugsbetingelser.

I USA og på nogle få andre udvalgte markeder vil Google Play derimod komme til at minde mere om eksempelvis Apples tjenester.

Amerikanerne vil nemlig kunne købe musik, film og bøger via den nye Google Play ud over Android-applikationerne. Samtidig vil man kunne lagre op mod 20.000 musiknumre på Google Play.

Det vil betyde, at brugerne kan tilgå deres indhold på tværs af Android-enheder ved at logge ind med deres Google-konto.

Foreløbig må danskerne nøjes med blot et nyt navn for Android Marked, men Google oplyser, at selskabet på længere sigt har planer om at udbrede Google Play-tjenesterne til så mange brugere som muligt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Kofoed

I hvert fald må man konstatere, at globaliseringen behændigt er afskaffet, hvor den viser sig at føre til et potentielt provenutab for den ene eller anden aktør.

Håber vores børn på et eller andet tidspunkt får lov at opleve alle fordelene ved globaliseringen i stedet for ulemperne + "de af fordelene som magthaverne finder det formålstjenstligt at tillade".

  • 4
  • 0
#5 Thomas Mortensen

Det er jo alt sammen meget godt, men for alle andre markeder end USA er det p*sse irriterende lige pludselig at skulle ændre på sit marketing materiale.

Der kommer til at gå noget tid før folk forstår at Google Play = Android Market for alle andre en amerikanerne.

Jeg er stor modstander af Apples jerngreb i deres udvikler platform, men Google gør det ikke nemt for sig selv med denne slags tiltag.

  • 1
  • 0
#7 Martin Bøgelund

Jeg er stor modstander af Apples jerngreb i deres udvikler platform, men Google gør det ikke nemt for sig selv med denne slags tiltag.

Helt uenig.

Navnet "Google Play" er netop et smart, fremadrettet markedsføringstiltag. - Det udnytter at Google er et af verdens bedst kendte brands - Det "løskøber" tjenesten fra Android platformen, og markerer at alle platforme er velkomne

På sigt vil både Google og App-udviklere kunne lukrere på at Google Play vil stå stærkere i bevidstheden hos en større brugerskare.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere