Ondsindet Android-app kan skifte koden til din telefonen

Illustration: Android Logo
En nyopdaget type malware-apps til Android franarrer brugeren administratorrettigheder og ændrer telefonens adgangskode.

Ransomware, der lukker Android-telefoner ned, indtil ejeren betaler en løsesum, bliver mere sofistikeret. Det nyeste skud på stammen lukker brugeren ud af telefonen uden kryptering - simpelthen ved at skifte koden.

Det skriver Ars Technica.

Appen stiller tilsyneladende brugeren et spørgsmål om en opdatering, men beder i virkeligheden om administratorrettigheder til telefonen, forklarer sikkerhedsekspert Lukas Stefanko i en blog.

»Efter der er blevet trykket på knappen, er brugerens enhed fortabt,« lyder advarslen fra eksperten, som er ansat ved antivirusselskabet Eset.

Læs også: Studerende koder ’modgift’ til malware, der kidnapper dine data

Når den uheldige Android-bruger godkender, kan appen nemlig nemt ændre telefonens skærmlåskode og effektivt låse brugeren ude af sin egen telefon.

Efterfølgende kommer selvfølgelig et krav om løsesum på 500 dollars, hvis brugeren vil undgå at gendanne fabriksindstillinger og dermed miste al data.

Læs også: 250 danske hjemmesider spreder ransomware

Appen - der er blevet døbt Android/Lockerpin.A - er endnu kun dukket op uden for Googles officielle app-butik. Skulle en app med samme fremgangsmåde komme gennem til Google Play-hylderne, kan det udgøre en reel sikkerhedstrussel for særligt nye Android-brugere, skriver Ars Technica.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Harry Jessen

Warez er det efterhånden længe siden jeg har hørt om. Eksisterer de overhovedet stadig?

Kan huske at jeg selv for efterhånden mange år siden hentede mange programmer via warez sider, for eksempel AutoCAD, men det er virkelig noget man skal interesse sig for, for at kunne bruge de programmer og det havde jeg ikke den nødvendige tålmodighed til at lære, men jeg kunne da prale med at jeg havde den sidste nye version af AutoCAD. ;-)

Her på en android telefon eller tablet skal man først ind og tillade installering fra ukendt kilde, hvilket nok de færreste almindelige brugere ville gøre.

Hvis man tillader at installere fra ukendt kilde, burde man vide at det indebærer en risiko.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere