Android-gruppe vil dele mobil-kode

Nu sætter Version2 fokus på brugernes grupper her på siden. Vi går tæt på en ny gruppe hver uge og starter med Android-gruppen for alle, der interesserer sig for Googles mobilplatform.

Grupperne på Version2 er siden lanceringen vokset støt, og fremover sætter vi hver uge fokus på en gruppe for at fortælle om, hvad den har at byde på.

I denne uge stiller vi skarpt på gruppen for Android, der er Googles mobile operativsystem. Gruppen er stiftet af Jesper Mouritzen, der til daglig er systemudvikler hos SimCorp.

»Android er en ny udviklingsplatform, som på mange områder er nyt territorium for mange udviklere. Så der er virkelig brug for et sted at mødes online. Et sted hvor vi kan diskutere ideer og løsninger. Samtidig er gruppen af udviklere, der beskæftiger sig med Android, hastigt voksende, og man må formode, at interessen vil stige. når de første telefoner med Android kommer ud på det det danske marked«, fortæller Jesper Mouritzen.

Googles lancering af Android Market har også skabt grobund for et dansk Android-community, mener han.

»Android Market, som på mange måder minder om Apples Iphone Appstore, er endnu ikke åbnet for danske udviklere, men når det sker, vil det sikkert også øge interessen. Der er derfor rigtig god grund til at opbygge et dansk Android community nu.«

Jesper Mouritzen har planer om at få gang i nogle diskussioner på baggrund af konkret kode, der bliver uploadet til gruppen. Det er indtil videre i idefasen, men der er også en del aktivitet i gruppen, der optager tiden.

»Det er altid rart, at se at der er andre der sidder og arbejder på den samme platform som en selv. Det kan i sig selv være en inspiration til at komme videre med de ideer, man har. Derudover er der i gruppen netop blevet taget initiativ til det første Android-brugermøde i Århus den 4. marts. Her vil vi uden tvivl fortsætte diskussionen af et af de mere interessante kritiske indlæg omkring Android-SDK'et«, siger Jesper Mouritzen

I fremtiden kunne Jesper Mouritzen godt tænke sig, at der kom endnu nemmere måder at dele kode på i grupperne

»Det kunne være smart med en nemmere måde at dele kode på end ved at uploade filer. Der kunne eventuelt være mulighed for at oprette små 'repositories' med et versionskontrol-system, som SubVersion eller lignende«, siger han.

Jesper Mouritzen modtager et 1 gb MicroSD-kort fra Kingston for sin deltagelse.

Meld dig ind i Android-gruppen »

Nyeste grupper

It-jura (tilmeld dig gruppen)
Det Digitale Danmarks Lange Hale (Tilmeld dig gruppen)
Microsoft Sharepoint (Tilmeld dig gruppen)

Aktive grupper

Online Backup (tilmeld dig gruppen)
Sundheds-it (tilmeld gruppen)
PHP Frameworks (tilmeld gruppen)
VoIP (tilmeld gruppen)
Talk IT (tilmeld gruppen)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere