Android fik touchskærm efter iPhone blev lanceret

Illustration: Android Logo
Da Steve Jobs præsenterede den første iPhone i januar 2007, ændrede Google markant på Android-projektet. Det viser interne dokumenter, som nu ser dagens lys.

Både hos Apple og Google arbejdede man i 2006 på højtryk for at få en revolutionerende telefon klar, i dyb hemmelighed, men først da Googles Android-folk så den første iPhone, kom Android-telefoner til at ligne det, vi kender i dag.

Det viser interne dokumenter fra Google, som er blevet offentliggjort i forbindelse med sagen mellem Samsung og Apple. It-mediet Recode har nemlig fået fat i Googles beskrivelse af Android fra både 2006 og 2007, altså de dokumenter, som blev fremlagt for mulige hardware-partnere.

Her fremgår det, at Android-telefonen i 2006 var baseret på trykknapper og dermed lignede en Blackberry-telefon med fuldt tastatur under skærmen. Systemet understøttede slet ikke touch-input. Men i 2007 var touch-skærmen blevet den primære input-mulighed, uden understøttelse af en stylus, en lille pegepind, som blev brugt især til Windows Mobile-telefoner.

I dokumentet fra 2006 fremgår det dog, at der ikke er noget i Android-arkitekturen, som forhindrer understøttelse af touch-skærme i fremtiden.

Det har tidligere været fremme, hvordan Android-folkene hos Google blev lamslåede, da de så iPhone-præsentationen, og derefter skiftede kurs. Den første, planlagte model, med fysisk tastatur på fronten, blev droppet, og touch-skærm blev vejen frem.

Omvendt var Android på det tidspunkt noget længere fremme end iOS hvad angår for eksempel multitasking og applikationer fra en åben app-butik, ligesom widgets allerede dengang var en del af Android.

Google købte Android i 2005 og var klar med den første Android-telefon i efteråret 2008. Telefonen Dream, som HTC producerede, havde også fuldt tastatur, som normalt lå gemt under skærmen og kunne skydes frem, men siden har kun ganske få Android-telefoner haft den mulighed.

Sagen mellem Samsung og Apple, som kører i disse dage, er endnu et kapitel i især Apples patentkrig mod konkurrenter. Ifølge Apple krænker Samsung fem Apple-patenter med telefonerne i Galaxy-serien, hvilket Apple mener bør udløse en bøde på over 10 milliarder kroner. Samsung har så svaret igen ved at sagsøge Apple tilbage, dog for et demonstrativt meget mindre beløb.

Læs også: Apple kræver milliardbeløb af Samsung i ny patentsag

Læs også: Patentsag tvinger hemmelige Apple-dokumenter frem: Derfor får IPhone større skærm

I Google-dokumenterne, som bliver hvirvlet op af retssagen, fremgår det også, at Android i 2006 havde lagt sig fast på Microsofts filsystem FAT32, fordi det var meget udbredt og kompatibelt. Det har siden betydet, at Android-producenterne skal betale Microsoft licens for hver telefon, der kører Android og dermed FAT32.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kristian Elmholt Bak

Det er personligt fuldstændig ligegyldigt, hvem der startede med at have touch skærm. Hvad kan man bruge det til? Jeg ser det kun som endnu en ting, som Apple-fans nu kan bruge som argument for at deres produkter var "først" og "bedre".

Men det er jo også heldigt, at hver mand har ret til hver sin mening :-)

  • 9
  • 8
Jakob Damkjær

Men det gør ikke at man har en mening der er rigtig... Og det er en af grundene til at vi har et retssystem til at afgøre hvem der har ret (i en juridisk forstand)...

Men hvis vi nu spoler et par dage tilbage....

A top Android executive testified on Friday that Google did not look to copy the iPhone when it designed Android.

“We like to have our own identity,” Android engineering VP Hiroshi Lockheimer said, testifying in an Apple-Samsung lawsuit currently before a jury in San Jose, Calif."

Så fremstår det vidnesbyrd ikke specielt troværdigt længere... Da Google først kom på hvad der var deres egen gode ide efter Apple havde præsenteret iPhone.

Om så Google implementerede de ideer på en måde så de ikke er udenfor de metoder der liger uden for den delmængde af metoder Apple har patent på vil vi jo se når retssagen er overstået...

Men at Googles android eng. VPs troværdighed som vidne har fået et hak i tuden virker ikke som noget Google bevidst har prøvet at opnå...

Desuden er det ikke en bøde men en erstatning...

PS! Bemærk forskellen mellem metode og ide. For man kan ikke patentere en ide.

  • 7
  • 12
Jimi Hansen

Det betyder måske også at vi endelig kan blive fri for Android-fansenes tåbelige argument at 'Apple ikke er innovative'?

Ironisk nok er det jo Google der ikke innoverer, men kopierer først Blackberry/Windows Mobile og senere iPhone.

Det er altid morsomt at se fanboys (af alle overbevisninger) gå i defense-mode, når de får hårde fakta serveret, der fuldstændigt ødelægger deres lille verdensbillede. Pludseligt går der rigtig meget "I reject your reality and substitute my own" i den.

  • 6
  • 17
Jimi Hansen

Apple var jo ikke de første med en touch-skærm. De var bare før Google!

At smække en touch-skærmen på en telefon er i sig selv ikke interessant. Det Apple opnåede ved at basere iPhone på en stor touch-skærm var…
1. Brugervenlighed
2. Rigtigt, ægte, anvendeligt internet
3. En brugerflade der fik udbredelsen af telefon-apps til at eksplodere

Fra artiklen...

Det har tidligere været fremme, hvordan Android-folkene hos Google blev lamslåede, da de så iPhone-præsentationen, og derefter skiftede kurs.

Det er ofte ret nemt at genkende innovative, revolutionerende produkter… det er dem som faktisk forårsager revolutioner.

  • 6
  • 11
Jimi Hansen

Apple var jo ikke de første med en touch-skærm. De var bare før Google!

Så var Google's søgemaskine måske heller ikke innovativ? Der fandtes jo adskillelige søgemaskiner før den.

Men Google's udgave var…
1. Simplere
2. Hurtigere
3. Markant bedre

Google ændrede måden man brugte internettet på. Brugerne strømmede til og konkurrenterne efterlignede. Det er innovation.

  • 11
  • 8
Jimi Hansen

Glem det. Du kæmper mod et iSheep.. Du har ikke en chance, uanset hvor gode dine argumenter er.

Jep.

Og jeg er vist også ufattelig dum, for jeg forstår ikke engang hvad I argumenterer for.

Mener I at Google ikke efterlignede iPhone?

Så læs linket fra artiklen...

As a consumer I was blown away. I wanted one immediately. But as a Google engineer, I thought ‘We’re going to have to start over.’

http://www.theatlantic.com/technology/archive/2013/12/the-day-google-had...

  • 5
  • 11
Kristian Elmholt Bak

Det er altid morsomt at se fanboys (af alle overbevisninger) gå i defense-mode, når de får hårde fakta serveret, der fuldstændigt ødelægger deres lille verdensbillede. Pludseligt går der rigtig meget "I reject your reality and substitute my own" i den.

Men igen - hvad kan man bruge det til? Hvad kan jeg bruge "hårde fakta" til, hvis jeg er ligeglad og er tilfreds med det produkt, jeg ejer? (PS. det produkt er hverken Apple eller Android baseret).

Det er netop Apple fans der blæser en stemning op, og straks har behov for at klaske disse ubrugelige fakta i hovedet på andre, som ikke lige har samme overbevisning til trods for, at de måske er pænt ligeglade? Hvis de har lyst til at give mere for designet, end vi andre giver for et produkt med tilsvarende teknologi - be my guest :-)

  • 11
  • 5
Jakob Damkjær

At Bruno ikke helt forstår hvad Apple har patent på (men det er nok mest fordi han ikke forstår hvad patenter beskytter).

Apple har ikke patent på touch skærme, da en touch skærm er en ide/koncept, har aldrig haft det vil aldrig ha det.

Hvad de derimod har eneret på til at udnytte til kommerciel gevinst er den metoder som Apple udviklede til at implementere et touchskærms interface som virkede meget bedre end tidligere tiders touchskærms telefoner.

Google og alle andre har enhver ret til at udvikle deres egne ideer og egne metoder, men det som Apple gennem disse retssager sagsøger Google og alle deres små djævle er at de har brugt Apples metoder og dem har Apple eneret til.

Så kan man mene at det er dybt uretfærdigt at verden virker sådan... men det ændre ikke på at det er sådan lovgivningen virker idag.

Og nej bare fordi de metoder software patenter omhandler regulere hvordan elektroner fiser rundt i et særligt stykke metal så er de ikke spor særlige... hvis det var noget specielt hvorfor skulle man så skulle kunne patentere en særlig samling af atomer der interagere med en særlige anden gruppe atomer (rigtigt mange pharma og kemi patenter) eller hvordan en særlig række af 4 kernesyre kombineres til et program der fortolkes i en ikke menneskeskabt fortolknings maskine (alle patenter der omhandler DNA sekvenser)...

Så software er ikke særligt undtaget fra patentloven.

Fx. slide to unlock... nej det er sikkert ikke svært at lave det fra et teknisk synspunkt (det er heller ikke svært at lave en skrue eller et beslag men massere af de opfindelser er patenteret)... Men det gjorde at iPhone ikke utilsigtet blev aktiveret i lommen (og dermed forhindrede utilsigtet aktivering af skærmen og medfølgende batterspild) og det var en udfordring som Apple løste på den måde først. Så der er nogen der mener at det er et dårligt patent men det er ikke blevet erklæret ugyldigt (selv om Samsung og andre har prøvet at få det smid ud.

Det står stadigt så ud fra et patentsynspunkt så gælder highlander principet, jo flere gange man prøver og fejler med at slå et patent ihjel jo stærkere bliver det...

At Bruno så er løbet helt tør for modargumenter og ikke kan finde på noget nyt end at kalde andre folk navne fordi han på et instintmægsigt plan er uenige med dem, kan kun bunde i en svært tilfælde af frugtallergi mere end et synspunkt han faktisk har tænkt dybt over og kommet frem til en holdning der kan forsvares med argumenter og logik.

PS! ret utroligt at man skal forklare Ingeniøre forskellen mellem metoder og ideer, igen og igen og igen...

  • 4
  • 8
Jimi Hansen

Men igen - hvad kan man bruge det til? Hvad kan jeg bruge "hårde fakta" til, hvis jeg er ligeglad

Det er vel altid interessant at få fastlagt hvad der er de historiske fakta - især når nogen forsøger at modsige dem.

Det er netop Apple fans der blæser en stemning op, og straks har behov for at klaske disse ubrugelige fakta i hovedet på andre, som ikke lige har samme overbevisning til trods for, at de måske er pænt ligeglade?

Et par eksempler på kommentarer her på V2...

Den griskhed SJ altid udviste vil altid overskygge de minimal gode hans produkter kan bruges til.

Richard Stallman har i snart 30 år arbejdet utrætteligt for frihed og mangfoldighed i IT. Mens Steve Jobs er repræsentant for omtrent det modsatte.

Apples restriktioner er lidt lige som når et diskotek ikke vil lukke muslimer ind. Eller når sorte mennesker skulle sidde bagerst i bussen.

Du har ret - det er Apple fans der pisker stemninger op.

jeg er ligeglad og er tilfreds med det produkt, jeg ejer? (PS. det produkt er hverken Apple eller Android baseret).

Du er meget velkommen til at nyde din Windows Phone.

Men send måske en lille venlig tanke til de Apple folk der opfandt produktkategorien og muliggjorde WP.

  • 3
  • 7
Poul Pedersen

...er det der sker mens fanbois slås på alverdens fora om hvem der tog mest eller mindst fejl.

IBM Simon revolutionerede ikke verden med sin første touchskærmstelefon, og HP's iPaq var mere end almindelig usmart, og afskrækkede alle de store producenter fra at smide keyboardet helt over bord i mange år.

Og havde det ikke været for Apple så havde vi siddet med blackberrylignende telefoner endnu, men modsat havde vi uden android helt sikkert siddet med et ret trælst ios og mobiltelefoner til skyhøje priser.
Hvad WP-platformen så bidrager med er svært at se lige pt. men der er jo nok noget de engang sagsøger alle de andre for. Nokia-kameraet er i hvert fald uden tvivl lysår bedre end iSight eller hvad de nu forsøger at sælge os.
At dækningen er markant bedre på Nokia'en (i forhold til min Samsung og iPhone) skyldes nok de mange års erfaring i mobil-branchen de har.

Så indse nu bare at de holder hinanden skarpe, i stedet for at tro at trolling og fanboi-kampe "vinder" den anden side over så hele verden bliver gylden, for det bliver den ikke selvom det skulle ske at I "vandt" kampen.

  • 4
  • 1
Dan Storm

Som Android-bruger kan jeg kun se det positive i at Google valgte en anden retning efter at have set hvad Apple kunne opnå.

Personligt er jeg ligeglad med hvem der kom først med hvad, men jeg vælger telefon ud fra hvad jeg føler mig fortrolig at arbejde med.

Vi er mennesker og vi har den egenskab at vi inspireres af hinanden og denne egenskab driver vores udvikling.

Jeg synes det er ærgerligt at man fokuserer på hvem der var først og størst både mellem forbrugerne og især mellem virksomhederne; i stedet for at bekrige hinanden med patenter og erstatningskrav, kunne det da være rart at se virksomheder hjælpe hinanden til at bringe udviklingen op på niveau.

Nå, nok utopi for i dag.

  • 7
  • 0
Povl H. Pedersen

Jesper skriver han havde en touch skærm på en telefon lang tid før iPhone.

Det er jeg nu ikke sikker på. Alle de telefoner /PDA'er jeg så før iPhone havde tryk-følsomme skærme, og skulle som regel bruge med pen eller andet skarpt instrument.

Capacitive touch eller touch skærm var ikke udbredt før Apple kom med det i iPhone. Det var lavet før, men ikke udbredt i vidt omfang til consumers. Glasskærme var heller ikke normalt. Før Apple var det hele plastic, og mange af de billigere konkurrenter er stadig plastic.

Men hele sagen drejer sig om, hvorvidt Samsun har krænket Apple's patenter, herunder metode til automatisk at detekte telefonnumre, e-mail adresser, links etc i tekst. Og hvorvidt dette har en værdi. Samsung siger det ikke har en værdi, men vil ikke fjerne det fra deres telefoner, da de så bliver ubrugelige.

Det er også kommet frem, at da alle medier rapporterede om 2 mio solgte Samsung tablets, så var de reelle salgstal omkring 100.000. Så Samsung også kaldet Samesong har også villedt investorer i forsøg på at skaffe sig kunder ved hjælp af fiktive markedsandele.

Vi er ude i, at et kopi-firma (vi har set deres kopi-manual, punkt for punk hvad de skulle rette i Android for at få det til at ligne iOS), med en anløben moral kræver licens 2 gange for samme patent (Infineon havde allerede betalt til chipsættet til mobil data, men de vil også have penge af Apple), snyder investorer, og generelt ikke gør ret meget der er moralsk korrekt.

Jeg vil helst holde mig fra Samsung produkter (TV etc) så vidt muligt. Det er ikke et firma der er værd at støtte på nogen måde.

  • 3
  • 7
Pelle Nielsen

Samsung er bedre en Appel.
NEJ Appel var først.
Bla bla bla...

Utroligt at voksen menesker kan gå så meget op i det.
Appel og Samsung vil sagsøge hinanden for hvad som helst.

Virksomheder i den kategori har ingen samvittighed, de har kun et ansvar over for ejerne. Typisk at give mest mulig profit.
Glem alt om CSR, der er bare en måde at sikre mindst mulig dårlig omtale, der kan skade profit. Virksomhederne er liglade med dårlig omtale bare det giver større profit end efter følgerne af den dårlige omtale.

  • 8
  • 1
Kim Jensen

Helt enig.

Det er nærmest som om nogen bliver personlig fornærmede.

Jeg er OK med folk roser det de kan lide, men forstår ikke det indædte had man har til andre produkter end det man selv valgte.

Jeg har haft alle de 3 smartphone systemer og er sikker på at jeg skifter rundt igen med tiden - har ikke aktier i nogen af firmaer, men det skulle man tro der var nogen her der havde.

Åbenbart kan nogen gå rundt med en liste af telefoner, bilmærker og margarineprodukter man skal forsvare med næb og kløer uden at få noget for det.

  • 5
  • 1
Jakob Damkjær

Da page rank algoritmen er patenteret så den metode Google udviklede til at implementere er det ok er patentbeskyttet...

Og Google har desuden patent på en søgeside hvor søgefeltet står midt på skærmen uden meget distraherede ramersham rundt om...

Det patent har lige så lidt teknisk opfindelseshøjde som slide to unlock men det har få android/Google brugere et problem med... (Og hvis mod forventning har det, så er det kosmisk at de holder et firma de ikke bruger (Apple) op mod en højere standart end et firma hvis produkter de benytter... (Google)...

  • 1
  • 4
Wilier Izoard

Luk nu bare røven med jeres "ajfone" og vi er de bedste pis, jeg er så træt af og høre om emnet i alle diskussioner hvor ajfone bare nævnes i en tilfældig sammenhæng. Køb jeres ajfoner og nøjes med at fortælle jeres famillier om det, jeg er da fløjtende ligeglad med om apple var først med ditten og datten. Det sgu da for fanden bare en telefon, men nogen af jer opfører jer som det er et nært famillie medlem der er blevet forulempet.
Og undskyld mit grimme sprog, som sikkert ikke var forekommet på itunes hvor alt er censuret.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere