Android får 0-klik fildeling med NFC

Google lancerer i Android Ice Cream Sandwich en ny måde at udveksle data mellem enheder, der styresystem Ice Cream Sandwich. Applikationen giver mulighed for fildeling uden klik.

Google præsenterede i går på I/O-konferencen et nyt 0-klik peer-to-peer Near Field Communication (NFC) -system.

0-klik-fildelingen fungerer på deres nye styresystem Android Ice Cream Sandwich, der er optimeret til tavle-pc'er og mobiltelefoner. Det skriver engadget.com.

Ved at placere Android-enhederne meget tæt på hinanden, kan man for eksempel dele kontakter, links, YouTube videoer og applikationer. Ingen programmer skal køre på de to enheder, dermed navnet 0-klik. NFC svarer dermed lidt til bumping, den store forskel er, at data overføres uden applikationer.

Google har i sinde at bygge 0-klik NFC-systemet ind i så mange af deres systemer som muligt. De vil også rulle en API ud, som giver udviklere mulighed for at introducere 0-klik systemet til andre enheder.

Der kan dog forekomme privacy-relaterede problemer med fildelings-systemet, mener bloggeren Abhiroop Basu, en advokat og Android-interesseret fra Singapore.

»Selv om systemet har mange muligheder og brugbare features kan jeg forestille mig, at brugere også vil være bekymrede over sikkerheden. Alt man skal gøre er at placere en 0-klik kompatibel enhed tæt på en anden enhed og så kan malware overføres eller data kan downloades. Der vil sikkert være robuste sikkerheds-features, men den lette måde at overføre indhold på er den største attraktion ved 0-klik. Og hvis man skal bruge et kodeord eller andre former for autentificering mister det nok sin glans,« skriver han på sin blog androidpolice.com.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize