Android byder endnu et programmeringssprog indenfor i varmen

kotlins logo. Illustration: Android Logo
Hidtil har det ellers kun være muligt at programmere apps til Android med Java og C++.

Google har netop offentliggjort, at man fremover kan programmere Android-apps i sproget Kotlin. Kotlin kompileres til Java Virtual Machine-bytekode og køres ifølge digi.no i en JVM på Android.

Læs også: Talegenkendelse: Googles fejlrate er nu under 5 procent

Derfor kan Kotlin-apps køre på alle Android-enheder, også de ældre af slagsen.

Ifølge Google er der flere fordele ved Kotlin. En af de vigtigste fordele er, at det kører enormt godt sammen med Java, og at det er nemt for Java-programmører at lære.

Læs også: Google hugger Android over i to dele

»Man kan lægge lige den mængde Kotlin-kode ind i sin eksisterende Java-app, som man ønsker, og dermed blande Java og Kotlin efter behov i samme app,« skriver Google.

Håber på større aktivitet

Der er allerede apps, der er kodet i Kotlin. Blandt de mest kendte er Pinterest, men ellers er Kotlin ikke et synderligt udbredt kodesprog.

Læs også: Google vil ikke lappe alvorlig Androidsårbarhed før til sommer

Selskabet bag Kotlin, JetBrain, skriver i et blogindlæg, at kode er som rigtige sprog. Jo flere der snakker og bruger det, des bedre et sprog er det også. Derfor håber man, at Googles offentlige udmelding vil få flere programmører ind i Kotlin-fælleskabet.

Både for deres egen og de eksisterende Kotlin-brugeres skyld.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere