Android 10 bliver udbredt rekordhurtigt

Illustration: Google
Google har siden 2017 udviklet flere systemtiltag, der har gjort det lettere at opdatere Android. Med Android 11 skal det blive endnu lettere.

I løbet af de sidste par år har Google arbejdet på at gøre det lettere at lave opdateringer til Android.

Og det er gået godt, skriver virksomheden i en blogpost.

Læs også: Android får bedre machine learning-muligheder

Googles indsats har nemlig betydet, at Android 10 blev brugt på 100 millioner enheder i løbet af 5 måneder svarende til omkring 150 dage. Det er 28 procent hurtigere end Android Pie, hvor det tog over 200 dage.

Siden Android 8 er der blevet introduceret forskellige tiltag, der har blandt andet har delt OS-opdateringer fra hardwaresupport og introduceret nye filtyper, der har gjort det lettere at opdatere dybereliggende komponenter gennem Play-butikken.

Generisk Linux-kernebillede skal gøre opdatering end hurtigere

Det nyeste skud på stammen bliver, at opdateringer bliver langt mindre enhedsspecifikke. Lige nu er der nemlig store forskelle på, hvordan hvordan Linux-kernerne fungerer i forskellige enheder. Det skal dog være slut med Android 11, skriver Arstechnica.

Her vil man nemlig introducere GKI (Generic Kernel Image), der skal virke på tværs alle af Android-enheder.

Læs også: Android Studio 4 byder på nemmere animationer og bedre builds

Selvom Android Linux-kernen stadig er en forgrening af Linux-kernen, bliver det noget lettere at komme med opdateringer på tværs af forskellige enheder, hvis der eksempelvis bliver fundet et hul i sikkerheden.

Som det ser ud nu, sker der tre forgreninger, førend en sådan opdatering kan virke på telefonen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kenneth Schack Banner

Ja, så slipper vi snart for telefoner med Linux kernels der er forældet forhåbentlgit.. Det begynder at mindes om hvordan Linux miljøet i forvejen gør på computere.. Utroligt at det har taget Google så mange år at nå hertil.. Er spændt på hvilke konsekvneser det får de næste 3 år. Om vi som har smartphone med Android 10 skal købe ny eller faktisk kan komme med på den nye Google bølge...

Vil jo være fedt, hvis Android blev udsendt direkte fra Google og leverandørernes tilpasninger blot foregik ved siden af ligesom Child theme i Wordpress gør emd temaer...

  • 0
  • 0
#4 Michael Rasmussen

Man skal være opmærksom på at der er nogle begrænsninger Feks. kører den ikke Android Auto.

Det passer ikke. Fra og med Android er Android Auto præinstalleret. At den ikke har været tilgængelig før, har intet med androidone at gøre, men at google ikke officielt har villet udsende den i Danmark. Så androidone eller ej gør ingen forskel her. Har du ikke Android 10, kan du hente Android Auto her: https://www.apkmirror.com/apk/google-inc/android-auto/ Du skal blot tillade installation fra andet end google play.

Den kan heller ikke umiddelbart køre Chromecast. Dette kan vist laves på en eller anden måde. Jeg har dog ikke lykkedes med det.

Det er noget sludder. Chromecast virker selv på en gammel tablet med Android 6, og har intet at gøre med, hvorvidt det er en telefon mærket androidone eller ej

  • 0
  • 0
#6 Michael Rasmussen

Android One er en nedskaleret Android

Du har vist ikke fulgt med i udviklingen? Androidone var ganske rigtigt fra starten - 2014, lavet med henblik på low-end telefoner, men fra 2017 er denne funktion overtaget af Android Go, mens Androidone fra 2018 er udviklet med henblik på at tilbyde en næsten stock Android platform for andre producenter end google for high-end telefoner.

  • 4
  • 0
#7 Gert Madsen

mens Androidone fra 2018 er udviklet med henblik på at tilbyde en næsten stock Android platform for andre producenter end google for high-end telefoner.

Ja, så må det jo så være forkert at disse funktioner ikke findes på en Nokia fra vinteren 2019. Den er langt fra at være en high-end telefon, og der er ganske rigtigt en del "go"-applikationer, men OS'et praler stadig af at være Android One.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere