André Rogaczewski: »Sandheden er, at vi danskere er blevet uddannelsessnobber«

2. januar kl. 10:2014
Netcompany
Illustration: Netcompany.
Uddannelserne skal dimensioneres så optaget i højere grad følger den efterfølgende beskæftigelse, mener direktør i Netcompany André Rogaczewski.

Uddannelserne i Danmarks skal dimensioneres, mener adm. direktør i Netcompany André Rogaczewski, der i et indlæg på LinkedIn samtidig kalder danskerne »uddannelsessnobber«.

Det skriver ITWatch.

Læs også: YouTube, DreamWorks og Mattel anklages i søgsmål for at overvåge børn

»Hellere færre dygtige kandidater, som får job, end flere med en kortere uddannelse, som ikke kommer i beskæftigelse,« lyder mantraet fra André Rogaczewski, der understreger, at uddannelserne ikke skal forkortes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vores fremtid, velstand og velfærd er nemlig dybt afhængige af, at vi formår at dygtiggøre vores befolkning i den rigtige takt og med de rigtige kompetencer. Men hvis vi skal lykkes, kræver det reformer og forandringer. For sandheden er, at vi danskere er blevet uddannelsessnobber,« skriver han.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
3. januar kl. 22:41

Jeg kan huske, da Tvind uddannede barfods-læger og barfods-mekanikere. Måske en brugbar ide, når man skal have noget til at ske i et u-land? Men næppe som et ideal. Barfods-programmører, barfods-sikkerhedseksperter, barfods-tandlæger, barfods-strissere (var man for resten ikke i gang med sådan noget?) ...

12
3. januar kl. 17:23

Staten regulerer allerede antal af pladser på de forskellige uddannelsesretninger - så det er altså ikke noget nyt. Så for mig at se en ret kedelig type der bare gerne vil gøre opmærksom på sig selv.

11
3. januar kl. 10:15

Jeg har arbejdet i mange år som infrastruktur arkitekt med mange vellykkede projekter bag mig, men jeg kan konstatere at jeg er ikke kvalificeret til at skifte job med de uddannelseskrav der er i mange nye jobannoncer. Nu er jeg heldigvis ikke på udkig efter nyt job.

9
3. januar kl. 09:12

Måske André Rogaczewski bør overveje, om der kunne tænkes at være en sammenhæng imellem uddannelsesniveau og kvaliteten af den software virksomheder som hans leverer? Det er ikke mit indtryk, at uddannelsessnobberiet er udbredt i Danmark, sammenlignet med så mange andre europæiske lande (jeg har Tyskland og Frankrig i tankerne her). Derimod er kravene til kvalitet med til at øge uddannelseskravene - men det er altså ikke snobberi.

7
2. januar kl. 14:46

Uddannelse er en red herring. Det er et allokeringsproblem som går ud på at fordele dem med højest IQ og samvittighedsfuldhed til de jobs som giver højest afkast. Uddannelse er bare en (meget dyr) test af de to egenskaber.

5
2. januar kl. 13:27

Jeg håber at André faktisk mener at han heller vil have at alle får en lang uddannelse? og ikke at færre får en uddannelse ? (og hvis det virkelig er hvad han mener, er det så ikke ham der er 'snobben' ?) Vi skal jo stadig uddanne håndværkere mm. eller ? (deres lærlinge udd. er dog lang).

Denne her artikel efterlader flere spørgsmål end svar, til hvad ham de interview'er faktisk mener :(

3
2. januar kl. 11:57

Da man i sin tid indførte Bachelor-graden som en afstignings-grad på universiteterne, var antagelsen at mange ville stoppe der fordi de kunne komme i arbejde. Det viste sig bare ikke at være tilfældet. Arbejdsmarkedet ville have færdig kandidater. Nu vil man så på en række uddannelser indføre en et-årig kandidatuddannelse (hvor man vel at mærke skal nå 1,25 studieårs arbejde på et år - uden - så vidt jeg ved - at få mere i SU og antageligt med mindre tid til at ernære sig gennem studiejobs ved siden af). Men har man nogen som helst anelse om arbejdsgiverne så vil ansætte dem? Eller vil de stadig hellere have kandidater?

De fire årige kandidater skal ikke skrive speciale. De fleste studerende jeg har haft med at gøre har lært utroligt meget i og af specialskrivingsprocessen. Det er ikke bare en "prøve" på det de har lært de foregående år. Når specialet er aflveret og evt forsvaret, er man ikke bare kandidat man er også "specialist" i noget (det specialet handler om), og har en fornemmelse af hvad det kræver.

14
4. januar kl. 09:34

Men har man nogen som helst anelse om arbejdsgiverne så vil ansætte dem? Eller vil de stadig hellere have kandidater?

De virksomheder der er forsknings- eller innovationsdrevne vil ikke have discount-kandidaterne, og kommer formentlig til at kigge efter nye ansatte fra (eller i) resten af verdenen i stedet.

2
2. januar kl. 11:31

En af udfordringerne med den tilgang er, at det er svært at vurder, hvad der er behov for 5-10 år ud i fremtiden - Men ja, vi har uddannet folk til noget der begrænset behov for og selvom højt uddannet folk, der vil have et arbejde nok skal få et, så gætter jeg på, at lønnen er markant lavere for dem, der arbejder uden for det felt de er uddannet inden for, end dem der arbejder inden for det felt de er uddannet i.

Måske vi skal begynde at betale uddannelsesinstitutionerne en andel af skatte indtægterne, fra de folk de uddanner - Nej, det bliver ikke let at lave en fordelings nøgle for de uddannelsesinstitutioner, som folk har været igennem, men det vil give uddannelsesinstitutioner et incitament til at uddanne folk, til noget der er efterspørgsel på og de uddannelsesinstitutioner, der uddanner de mest succesfulde inden for et felt, bliver belønnet mere end andre inden for samme felt.

4
2. januar kl. 13:21

En interessant vinkel til at konkurrence udsætte uddannelsessystemet.. skal gøres ordentligt, for at undgå sociale og andre slagsider.. Men ikke nødvendigvis en dårlig idé.

6
2. januar kl. 13:46

Det er bestemt ikke let, at lave en fordelingsnøgle for hvilke uddannelsesinstitutioner der skal have hvilken del af skatte indtægterne!

Jeg har bare svært ved at se, hvordan vi kan belønne de uddannelsesinstitutioner, der leder til de bedste job muligheder og mindske incitamentet til, at uddanne folk der ikke selv betaler for deres uddannelse til noget der ikke er behov for... Betalinger for andelen af bestået elever, siger hverken noget om kvaliteten af undervisningen eller om der er behov for det, som eleverne uddannes til.

1
2. januar kl. 11:16

Undskyld mig, jeg tror ikke jeg helt forstår budskabet her

»Hellere færre dygtige kandidater, som får job, end flere med en kortere uddannelse, som ikke kommer i beskæftigelse,«

Gør det ikke problemet værre, hvis kun nogle få får mulighed for en lang uddannelse?

Hvem bliver de få, dem med penge selvfølgelig. Så Danmark ender med at stå i meget klasseopdelt Danmark.

Jeg kan virkelig ikke forstå at André Rogaczewski kan have succes. Ham mangler evnen til at se de langsigtede effekter af hans egne holdninger. Eller kan han se dem, men fastholder sig holdning i håbet om at han kan holde nye konkurrenter fra at blive etableret.

8
2. januar kl. 20:12

Gør det ikke problemet værre, hvis kun nogle få får mulighed for en lang uddannelse?

Inde på LinkedIn taler André for, at vi skal have flere til at tage erhvervsuddannelser. Det betyder altså ikke, at færre skal have en uddannelse - men at færre skal have en universitetsuddannelse.

10
3. januar kl. 09:20

men at færre skal have en universitetsuddannelse.

Igen, få der må og hvem må, de rige, for de har pengene. Det giver stadig et klasseopdelt Danmark.

Det skal være lysten der driver værket, så hvis en ung ønsker en Uni uddannelse, så skal de være så velkommen, hvis den unge ønsker at være tømre så er det bare at gå efter det.