Analytiker spekulerer i 7-tommer Microsoft-tablet med Windows Blue

Illustration:
Windows 8 fungerer kun på 10 tommer-skærme og opefter. Efterfølgeren med kodenavnet Blue kan få Microsoft ind i minitablet-kampen - men det kræver, at softwaregiganten sænker prisen på styresystemet.

Det vakte røre, da Microsoft blev seriøs hardwareleverandør på Windows-fronten med to forskellige Surface-tablets. Skomager bliv ved din læst, var mange analytikeres reaktion, mens Microsofts klassiske hardwarepartnere blev godt gale over konkurrencen.

Nu er Microsoft åbenbart blevet så etableret en spiller på hardware-markedet, at analytikerne er begyndt at undre sig over, hvor Microsoft er henne i det segment, Apple for tiden dominerer med sin populære 7-tommer-tablet iPad Mini.

»Microsoft har været himmelråbende fraværende på tabletfronten i det hvidglødende 7-8 tommer-marked. Mit firma anslår, at sub-10-tommer tablets vil dominere salget og udgøre mere end 60 procent af det samlede salg i 2013,« skriver analytikeren Ben Bajarin fra konsulentfirmaet Creative Strategies i et blogindlæg på tabtimes.com.

Hans pointe er, at Windows 8 ikke understøtter skærmstørrelser lavere end 10,1 tommer, og at Microsoft vil gøre sig selv en tjeneste ved at lave den næste Windows-version, der lige nu har kodenavnet Blue, så den kan bruges på mindre skærme.

Problemet for Microsoft vil i givet fald dog være, at man med det nuværende lave prisniveauet for minitablets ikke vil kunne tage så meget for styresystemet, som tilfældet er med Windows 8 i dag. Rygter i branchen antyder da også, at Microsoft planlægger at give 20 dollar i rabat på OEM-licenser til enheder under 11,6 tommer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jens Rasmussen

Oploesningen paa Surface RT er 1366x768, mens den paa Surface Pro er 1920x1080. Maaske mener han at Windows 8 ikke kan koere paa mindre end sidstnaevnte, men jeg kan heller ikke se hvorfor. Alternativt kan en 7" tablet vel ogsaa koere fullHD?

Edit: her bliver der sagt at det er teknisk muligt: http://www.umpcportal.com/2013/02/microsoft-up-for-7-inch-umpcs-again/

Mon ikke det er typisk analytikersnak. Move on, nothing to see here...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere