Analyse: Tavle-pc'er vil smadre netbook-markedet

18. juni 2010 kl. 10:1612
Med tavle-computerens fremmarch går netbook en svær tid i møde. Det mener analysehuset Forrester, der forudser, at der bliver solgt flere tavle-computere end netbooks i 2012.
Artiklen er ældre end 30 dage

Netbookens dage som en smart, lille og uundværlig gadget er talte. For nu er tavle-pc'er som iPad'en det nye sort og vil overhale storebroren i susende fart.

Sådan lyder konklusionen fra analysehuset Forrester, der har set på fremtiden for de to slags computere. Det skriver Infoworld.com.

Allerede i 2012 vil der blive solgt flere tavle-computere end netbooks, og fra 2015 vil der sammenlagt være flere brugere, der har en tavle-pc end en af de skrumpede bærbare, lyder forudsigelserne. Faktisk vil tavle-computerne i 2015 udgøre næsten en fjerdedel af alle solgte computere, mener Forrester.

Lige nu er det kun Apple, som har en køreklar tavle-computer på markedet, iPad'en, men et hidsigt kapløb er i gang hos konkurrenterne om at tilbyde alternativer baseret på Android, Windows eller en Linux-distribution som Ubuntu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apple har i øvrigt altid nedgjort netbook-computere og sagt, at Apple aldrig ville forsøge at lave sådan en model. Da markedet for netbooks eksploderede i 2008, virkede det som et dumstædigt valg, men hvis Forresters forudsigelser holder stik, er det måske Apple, der har fat i den lange ende ved at komme først med tavle-computeren.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
18. juni 2010 kl. 12:44

Personligt har jeg aldrig kunnet se hvad jeg skulle bruge en netbook til, når jeg har en meget mere kapabel MacBook, der ikke fylder eller vejer synderligt meget mere end en netbook ...

14
18. juni 2010 kl. 17:08

Personligt har jeg aldrig kunnet se hvad jeg skulle bruge en netbook til, når jeg har en meget mere kapabel MacBook, der ikke fylder eller vejer synderligt meget mere end en netbook ...

Men som også koster tre gange så meget. Netbooks er ikke bare små bærbare computere, de er små og [i]billige[/i] bærbare computere.

15
18. juni 2010 kl. 17:38

@Torben Mogensen:

Ja, naturligvis er de billigere, men når man nu i forvejen har en kun tre år gammel MacBook - hvorfor så nedgradere til en netbook?

1
18. juni 2010 kl. 10:50

Min næste netbook er aflyst, sandsynligvis til fordel for en wetab, når den kommer til august/september. men jeg skal ikke have en iPad.

3
18. juni 2010 kl. 11:40

En netbook og en tablet har forskellige anvendelser. Hvis man skal lave større mængder tekstindatering, så er et fornuftigt tastatur uundværligt, og her vinder netbooken. Tilsvarende, hvis du vil sidde med apparatet på et bord og justere skærmvinklen. Hvis du ikke har brug for dette, er et tastatur bare ekstra vægt og plads, og så vinder en tablet. Jeg tror dog ikke meget på tablets uden multitouch -- det er f.eks. for begrænsende med et skærmtastatur, hvor man ikke kan holde shift og en anden tast nede samtidigt.

Men den ideelle løsninger er måske en hybrid med aftageligt tastatur, ligesom TouchBook. Den primære ulempe ved denne løsning er, at det meste af vægten (batteriet) sidder i skærmdelen, så den vil nemt kamme over, hvis skærmen ikke er tæt ved lodret. Det kan dog løses med støtteben eller lignende.

Der er også et prisspørgsmål: Er det billigere med en multitouch skærm end med et tastatur? Hvis ikke multitouch er meget dyrere, kan det være vinderen, for det er nemmere at købe et tastatur til en tablet end at købe trykfunktion til en netbook.

6
18. juni 2010 kl. 11:59

Hmmm mener at huske at der er en producent der er ved at koble notebook og webpad sammen i et produkt (Kan ikke helt huske, men man tror at det er Asus) hvor webpad'en kan igennem et slot i bunden kan kobles til en tastaturenhed sådan at du har en fuld funktionsdygtig notebook.

7
18. juni 2010 kl. 12:25

Apple har det jo i forvejen med deres tastatur-dock til iPad.

I øvrigt, selv om jeg selv planlægger at købe en iPad når den kommer til Danmark, så har jeg ingen hensigt om at bruge den til mere seriøse anvendelser. Her holder jeg mig til min MacBook, der normalt er koblet til en dock og dermed en 24" fladskærm, et eksternt tastatur med numerisk tastatur, en fire-knaps ekstern trackball, en 1TB ekstern harddisk til automatisk backup [TimeMachine] og en ekstern dokumentskanner [Fujutsu ScanSnap S1300] så jeg så vidt muligt slipper for papir-arkiv. Og naturligvis til en Gigabit switch.

Det er helt rigtigt at en iPad og andre tavler er til /tilbagelænet/ brug - medmindre man bruger den i sengen ...

9
18. juni 2010 kl. 12:45

Forskellen er at Apples keyboards dock fungerer nogenlunde som det gamle ThinkOutside tastatur jeg har til min gamle Palm 500 og ikke som en bærbar hvor man bare kan klikke skærmen af.

Men Netbook'en har absolut sin berettigelse - dø vil den ikke. Kunne dog med tiden godt finde på at investere i en Webpad, dog næppe en med et æble på.

Og nej - Apple er ikke først med en Webpad, de har bare besluttet sig for at samle den bold op som andre tabte på gulvet for et årti siden. Naturligvis gør det det mere gennemført.

5
18. juni 2010 kl. 11:56

Jeg fik for kort tid siden en aha oplevelse da jeg læste om begreberne "lean-forward vs. lean-back".

http://jeremyrue.com/2010/05/04/lean-forward-vs-lean-back-media/

Jeg elsker at hyggekode på min netbook, hvilket klart er en lean-forward aktivitet.

Modsat kan jeg ikke så godt lide at se film på den eller at læse aviser. Det er lean-back aktiviteter og dem ønsker jeg mig et tablet til.

Tilsvarende analyser med de to begreber kan bruges på mange andre aktiviteter med moderne dimser. F.eks. PC-spil vs. konsolspil eller hvorfor det nok aldrig bliver populært at surfe fra sit TV (i hvert fald ikke de samme websites)

4
18. juni 2010 kl. 11:47

" Apple, der har fat i den lange ende ved at komme først med tavle-computeren."

Hvor får i det fra?