Analyse: Spørgsmålene som skandalen Sundhedsplatformen aldrig vil give svar på
Stik imod enhver økonomisk fornuft tegner det yderst vanskeligt at få belyst, om Region Hovedstaden og Region Sjællands 2,8 milliarder dyre investering i it-projektet Sundhedsplatformen giver de gevinster for skatteborgere og for patienter som det burde.
Det er billedet, som tegner sig efter at Rigsrevisionen i forgårs udkom med en stærkt kritisk beretning (PDF) om indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som begyndte for 2 år siden.
Platformen er den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen.
Årsagen til, at man har tabt muligheden for at afdække de reelle gevinster ved Sundhedsplatformen, er at det faglige grundlag, som indhøstningen af gevinsterne skulle basere sig på, fra er noget makværk. For nu at sige det på godt dansk.
Rigsrevisionen udtrykker sig naturligvis mere diplomatisk i forhold til den ringe kvalitet.
Kritikken herfra lyder, at forventningerne til gevinster som følge af mere effektive arbejdsgange på hospitalsgangene 'var baseret på et utilstrækkeligt grundlag.'
Eksempelvis havde man data på, hvor meget tid lægerne brugte på at anvende diktafon - en arbejdsgang der skulle forsvinde med Sundhedsplatformen.
Men man har ikke beregnet, hvor meget tid lægerne i stedet skulle bruge på at taste ind i Sundhedsplatformen.
Det bliver altså uklart, om tidsbesparelsen fra det ophørende diktérarbejde er spist op - eller mere til - på indtastning i EPJ-systemet.
Og dermed ved man ikke, om den dyre investering i Sundhedsplatformen giver øger produktiviteten på hospitalerne:
Det er 'uklart, (...) i hvilket omfang omlægningen (fra diktafon til tastearbejde, red.) forventedes at medføre en økonomisk gevinst' lyder det.
Skemalagte gevinster
Gevinster fra it-projekter måles normalt ud fra en nøgle om at en ny digital funktion medfører en ny adfærd, som giver en gevinst, som kan måles økonomisk eller kvalitativt, i sundhedsvæsnet f.eks. færre medicineringsfejl eller øget patienttilfredshed.
Effektiviseringsgevinster kan f.eks. være, at en læge kan tage flere diabetespatienter til kontrol pr. dag på et hospital, fordi det er hurtigere at overskue undersøgelsesresultater om patienterne. En gevinst kan også være, at flere kræftpatienter undersøges og behandles inden for de aftalte tidsnormer, de såkaldte kræftpakker.
Men sådanne gevinster må vi altså kigge langt efter dokumentation for, anfører Rigsrevisionen:
»Det utilstrækkelige grundlag kan gøre det vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen,« står der i beretningen.
Problemet med at måle effektivisering i forbindelse med it-projekter er, at de kan blive 'forurenet', f.eks. af bedre uddannelselse af personale, en ændring af patienternes egenbehandling eller -kontrol, anden ny teknologi eller bedre ledelse. Tiltag som oftest indføres parallelt.
Det er derfor som udgangspunkt ikke en nem opgave - omend ikke umulig - at isolere gevinster til et bestemt tiltag som nye digitale redskaber.
Men i tilfældet Region Hovedstaden og Region Sjælland har man altså spændt godt og grundigt ben for sig selv, fordi grundlaget - en businesscase - var mangelfuld:
Det bliver vanskeligt 'at følge op på, om der med implementeringen af Sundhedsplatformen er grundlag for at realisere de planlagte økonomiske gevinster i det omfang og med den forventede hastighed, som fremgår af businesscasen.'
Med til at forværre billedet er, at regionen i langt de fleste tilfælde forsømte at måle, hvilket udgangspunkt hospitalerne kom fra.
Hvis man ikke ved, hvor effektive forskellige arbejdsgange var inden Sundhedsplatformen - en såkaldt baseline - så bliver det i sagens natur også umuligt at måle, om der er indtruffet en forbedring - og hvor den stammer fra.
Ingen dokumentation for antagelser
I stedet for at bygge sin gevinstrealisering op på målte før-efter scenarier, fulgte man et glansbillede af, hvor mange penge regionen skulle kunne spare. Dette glansbillede blev leveret af konsulenthuset Oleto.
Man forventede ifølge Oletos business case for Sundhedsplatformen at kunne høste økonomiske gevinster på i alt mellem 6,6 og 10,5 mia. kroner i perioden 2016-2019. Problemet er, at regionen og det konsulenthus, der udarbejdede business casen for Sundhedsplatformen, baserede deres tal på skøn og ikke på empiri.
Kritikken af det manglende dokumenterede grundlag for at måle gevinster var professor Jes Søgaard ude med i Version2 allerede i april sidste år.
»Regionerne vælger et it-system og implementerer det uden empirisk dokumentation for de antagelser om adfærdsmæssige forandringer, man opererer med – og som altså ligger til grund for de besparelser, som man regner med, at Sundhedsplatformen vil give,« sagde Jes Søgaard til Version2 i april sidste år.
Fra Rigsrevisionen lyder kritikken således:
'Regionen har fx ikke udarbejdet analyser eller målinger for ændrede arbejdsgange, der beskriver udgangspunktet og det forventede slutscenarie, og som dermed danner grundlag for at estimere gevinsterne,' skriver Rigsrevisionen.
Det man kunne have gjort var altså at interviewe fagpersoner fra andre lande, der arbejdede med tilsvarende it-løsninger fra samme leverandør, amerikanske Epic, bl.a. om deres erfaringer med tidsforbrug på bestemte arbejdsgange før og efter systemet.
Ignorerede advarsel om tempofald
Med til at forværre miseren er, at regionen faktisk på et tidlig tidspunkt blev advaret af konsulenthuset Peak Consulting Group om de manglende før-efter analyser af arbejdsgange, som var det nødvendige grundlag for at høste gevinster:
»Ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen blev de samme mangler (om arbejdsgangsanalyser, red.) i regionens arbejde med gevinster påpeget i en konsulentanalyse, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering,« lyder det fra Rigsrevisionen.
Men ikke nok med det. Også en velkendt udfordring med, at antallet af behandlinger - kaldet aktiviteten - uvægerligt vil falde, når man indfører ny it, ignorerede man.
I Peak Consultings business case helt tilbage fra 2012 understregede man, at indførelse af et stort nyt fagsystem som Sundhedsplatformen vil betyde en nedgang i aktiviteten på 1-2 procent i det første driftsår - altså et helt år. Det har Version også omtalt.
Denne advarsel blev kasseret lodret, og Peak Consulting blev sat af opgaven. Rigsrevisionen anfører her, at regionen burde have taget disse forudsigelser om en aktivitetsnedgang med sig i det videre arbejde.
I stedet satte man Sundhedsplatformen i drift ud fra en scenarie om, at aktiviteten kun ville falde i tre uger på et hospital, når platformen blev indført.
Også erfaringer fra Holland som viste et længerevarende fald, blev kasseret.
Nedgangen varede langt mere end 3 uger, for 1,5 år efter at man startede systemet op var der fortsat fald i aktiviteten på flere hospitaler. Til stor frustration for de ansatte på hospitalerne, som - modsat forventningen fra ledelsen på regionsgården - oplevede at deres it-systemet hæmmede deres arbejde.
Et så alvorligt mismatch mellem topledelsens - udokumenterede og inkompente - forventning til effektivisering og hvad man oplevede ude på hospitalsgangene har har i sig selv forgiftet implementeringen af platformen:
»Man ser ofte urealistiske forventninger til medarbejderne. Hvor det bliver meldt ud, at de skulle jo skabe gevinster i stedet for at brokke sig over systemet. Men det skaber ny modstand og ekstra nedgang,« sagde Per Svejvig, der forsker i it-projektledelse og er lektor på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, til Version2.
Antallet af behandlinger har stabiliseret sig på et lavere niveau
De nyeste opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser - her over to år efter indførelsen på de første hospitaler i Region H - et registreret og stabilt fald på 5-10 procent for ambulante patienter, sammenlignet med tiden før Sundhedsplatformen.
Det var dog ikke sådan, at regionen blev ved med at være helt resistent over for problemerne med, at Sundhedsplatformen sænker farten på hospitalerne.
Af et svar fra administrationen i maj 2016 fremgår det, at 'erfaringer [fra et hollandsk hospital] tilsiger, at der kommer efterdønninger, hvor der sandsynligvis vil gå en rum tid, før hospitalet er oppe på den samme aktivitet som før implementeringen af Sundhedsplatformen'.
Disse nye erfaringer blev dog ikke delt med medarbejderne. Administrationen holdt dem for sig selv.
Og således blev der til stadighed lagt pres på medarbejderne på hospitalerne i forhold til at holde tempoet.
Region Hovedstaden har over for Rigsrevisionen erkendt, at ledelsen i regionen 'af strategiske årsager' valgte at fastholde en forventning om, at aktiviteten kunne opretholdes.
'Det skyldtes et ønske om at fastholde et pres på organisationen for at sikre, at aktiviteten kom op på normalt niveau,' fremgår det.
Da realitetssansen indtraf
I august 2017 var gevinstrealiseringen så meget under pres, at politikerne i Region Hovedstaden besluttede sig for at forkaste businesscasen for Sundhedsplatformen som konkret styringsgrundlag.
Nu skulle business casen kun bruges 'som ramme for gevinstrealisering', altså en slags idegrundlag. Trods den mildt sagt fejlslagne gevinstrealisering hidtil, forhøjede regionen - uden forklaring og dokumentation - et estimat på maksimal akkumuleret økonomisk gevinst med Sundhedsplatfomren 1,5 milliarder kroner til nu 12 mia.
Regionsrådsformanden bekræftede, at man fortsat ville realisere gevinster med Sundhedsplatformen, men efterfølgende dokumenter viste, at man ville tage stilling til år for år i budgetforhandlingerne, hvor store gevinster man ville gå efter. En højst usædvanlige metode til gevinstrealisering.
På hvilken baggrund disse årlige gevinster skal opstilles, hvad de skal måles ud fra, og med hvilken projektmetode de skal gennemføres er aldrig kommet frem.
Også kritik af test og uddannelse
Denne artikel har primært fokuseret på håndtering af gevinster under indførelsen af Sundhedsplatformen. Men beretningen fra Rigsrevisionen indeholder også en kritik af, at test- og uddannelsesindsatsen blev presset sammen op til den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen, især på grund af et ufærdigt system. Blandt andet gennemførte man test 'under hensyn til kendte fejl, at testene reproducerede tidligere fundne fejl, som endnu ikke var rettet, og at testene blev gennemført med udgangspunkt i ufærdige arbejdsgange.'
Også uddannelsesindsatsen for brugerne vækker kraftig kritik. Under 1 procent af brugerne følte sig i en undersøgelse blandt 149 brugere tilstrækkeligt rustet til at tage Sundhedsplatformen i brug efter den tilbudte træning og uddannelse, mod de 80 procent, der var målet.
Eksempelvis mødte brugerne ikke det samme skærmbillede under uddannelsen, som de skulle bruge ude i klinikken. Derfor var der 'mange ting, som fungerede anderledes og skulle læres på ny efter ibrugtagning', lyder det fra Rigsrevisionen.
Det vi aldrig får svar på
Ret skal være ret. En del medarbejdere i de to regioner er glade for Sundhedsplatformen, bl.a. fordi de ikke længere oplever gamle systemer der går ned, eller at de skal flytte oplysninger fra et system til et andet. Desuden giver Sundhedsplatformen såkaldte tidstro data - manglende datakorrekthed om patienterne, som forsinkelsen som følge af indtastningsarbejdet fra diktafonen tidligere gav, er forsvundet.
Det er bare alt sammen gevinster som også kunne være høstet med andre systemer.
Det er også værd at understrege, at undersøgelsen fra Rigsrevisionen ikke siger noget om, hvorvidt Sundhedsplatformen er et godt eller dårligt system til at understøtte arbejdsgangene på sygehusene.
Ganske vist fremgår det at antallet af behandlinger inden for visse patientgrupper stadig er faldet, men om det varer ved - og om gevinster helt generelt kan høstes, konkluderer man ikke på.
Og sagen om Sundhedsplatformen efterlader en række uafklarede spørgsmål.
- Hvorfor smed Region Hovedstaden konsulenthuset Peak Consulting Group på porten, selv om det nu beviseligt var dem, der kom med de mest nøjagtige forudsigelser af, at hospitalerne ville opleve et fald i tempo i mindst et år efter indførelsen af Sundhedsplatformen?
- Hvorfor valgte man et konsulenthus, der tegnede et skønmaleri - undsagt af flere fagfolk på Version2 - og som opstillede helt urealistiske muligheder for at realisere økonomiske gevinster?
- Når nu det faglige grundlag for den forventede gevinstrealisering med Sundhedsplatformen viser sig at være så ringe, hvad er så kvaliteten af det faglige grundlag som Sundhedsplatformen fra Epic blev valgt ud fra i konkurrence med Cerner Irland og IBM Danmark?
- Hvilken selvransagelse foregår der hos de topembedsmænd i form af regionsdirektører og ledende projektfolk, som nu er mødt af en af de meget alvorlig kritik fra landets højeste revisionsenhed - og får det konsekvenser for deres fremtidige arbejde med offentlige it-investeringer i Danmark?
- Hvad er de samlede omkostninger ved Sundhedsplatformen i dag i forhold til det planlagte, bl.a. til mere uddannelse, såkaldte kliniske byggere, overarbejde, ekstraindsats til indtastning, udvidelse af it-staben, tab i bevillinger fra staten og salg af ydelser til andre regioner og større administration?
- Hvorfor holder Statens It-projektråd kun øje med statens it-projekter, når det viser sig, at der også kan spildes milliarder af kroner i landets lokaladministration på elendige it-projekter?
Det vi får svar på, er til gengæld, hvordan statsrevisorernes formand, Peder Larsen, ser på sagen. I onsdags udtalte en usædvanlig skarp kritik på baggrund af Rigsrevisionens rapport:
»Man kan jo ikke tro, at profesionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne i Region Hovestaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører,« sagde han til DR Radioavisen.
Til dagbladet Politiken kom han med denne sløje udgangsreplik:
»Man må desværre konkludere, at borgerne i Region Hovedstaden har fået et dårligere sundhedsvæsen.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
