Analyse: Safe Harbor-forhandlinger er spil for galleriet, der næppe vil påvirke overvågning

En afløser til den omstridte aftale for dataoverførsler mellem EU og USA ser ikke ud til at ændre mærkbart på status quo. EU-landenes egen overvågning føjer spot til skade.

Forventningerne var høje, da EU indledte forhandlinger med USA om at mindske landets overvågning af europæerne og få stablet en ny Safe Harbor-aftale på benene.

Men som det mandag blev tydeligt, ser det ikke ud til, at en fremtidige aftale for dataoverførsler til USA kommer til at gøre den store forskel.

Amerikansk masseovervågning vil stadig blive accepteret fra europæisk hold. Ganske vist kun under særlige omstændigheder, men det er tvivlsomt, hvor meget EU vil være i stand til at holde opsyn med, at dette bliver overholdt. Samtidig vurderer de amerikanske myndigheder selv, hvornår omstændighederne er gældende.

Læs også: EU vil tillade amerikansk masseovervågning af europæere med forslag til ny Safe Harbour-ordning

Kritikere vil derfor helt sikkert mene, at EU igen bukker nakken for USA. NSA vil fortsat kunne stikke snablen ned i dine beskeder på Facebook, hvis den synes om det.

Men jo mere forskellige borgerrettighedsforkæmpere råber op over amerikanernes uhæmmede overvågning, desto lettere er det også at glemme, at flere af EU-medlemslandene selv er ganske øvede i kunsten i at masseovervåge.

USA og EU er faktisk essentielt lige slemme til at overvåge borgerne, og deres regler for at beskytte borgernes persondata er nogenlunde lige gode, lyder konklusionen på en 188-siders rapport fra det amerikanske advokatfirma Sidley.

Den konklusion bliver blandt andet bakket op af Jens-Henrik Jeppesen, der er leder af den europæiske afdeling af ngo’en Center for Democracy & Technology.

Det kan derfor virke hyklerisk, når EU med den ene hånd kræver, at de amerikanske myndigheder holder igen med overvågningen, mens flere europæiske efterretningstjenester overvåger på livet løs.

Flere af EU’s medlemslande tillader således masseovervågning ved at filtrere i store mængder data med særlige nøgleord i stedet for at målrette den specifikt mistænkte personer eller organisationer ifølge Sidley-rapporten. Med andre ord foretager de lige netop det, som USA har fået hug for. Amerikanske efterretningstjenesters masseovervågning var med til at få Safe Harbor-ordningen kendt ugyldig i oktober i sidste år.

Læs også: Overvågning: Derfor beder USA europæerne om at feje for egen dør

Det kan derfor næppe komme som en overraskelse, at amerikanerne ikke er villige til at ændre lovgivningen for at føje de europæiske bekymringer om privatlivet.

»Forhandlingerne bliver ført på så højt et niveau, at hvis der er politisk vilje til det, så kan man også ændre den amerikanske lovgivning. Men det tror jeg ikke, der er politisk vilje til,« siger ekspert i persondataret og professor ved Københavns Universitet, Henrik Udsen.

Spil for galleriet

Safe Harbor-dommen bliver ofte misforstået. Nogle har set den som et europæisk krav om, at de amerikanske myndigheder skal holde nallerne fra europæernes persondata, men sådan hænger det ikke helt sammen.

Dommen gik i stedet på, at USA blot skulle sikre et beskyttelsesniveau, som essentielt svarer til det europæiske.

Problemet med Safe Harbor var i den forbindelse, at ordningen blev vedtaget på et tidspunkt, hvor EU-Kommissionen ikke var kommet med en fyldestgørende vurdering af beskyttelsesniveauet i USA. Og denne manglende vurdering var således en af årsagerne til, at Safe Harbor blev kendt ugyldigt af EU-domstolen i oktober sidste år.

Med udspillet til en ny aftale ser det ud til, at overvågningen i det store billede vil fortsætte som hidtil.

Safe Harbor-situationen ligner derfor mest af alt et spil for galleriet, hvor europæiske privacy-elskende politikere dels får opmærksomhed for at pege fingre ad USA og dels kan bryste sig af en slags privacysejr, mens deres kolleger i regeringerne fortsat både blåstempler egen overvågning af borgerne i samme kaliber som amerikanerne - og dermed også siger god for amerikansk overvågning.

Når en ny aftale kommer på plads, vil der sandsynligvis kun være tale om kosmetiske forbedringer. Udspillet lægger kun op til en ‘skriftlig aftale’ med USA. Den amerikanske lovgivning omkring overvågning ser ud til at forblive uændret.

Det er let at kritisere EU’s retskommissær for at være svag i forhandlingerne med USA. Hun udstiller dog lige så meget EU’s egen manglende evne til at forstå ordsproget om ikke at kaste med sten, når man selv bor i glashus.

Havde EU-landene selv været i stand til at leve op til menneskerettighedskonventionerne omkring overvågning, så kunne forhandlingerne med USA måske hæves over børnehaveniveauet: Hvis han må overvåge, så må jeg også.

Skal EU-domstolen gentage farcen?

På et væsentligt punkt adskiller EU sig dog fra USA, og det handler om borgernes mulighed for at få prøvet, om deres rettigheder er blevet krænket ved en domstol.

Alle borgere - også amerikanske - der har fået deres persondata behandlet i EU, har mulighed for at få domstolsprøvelse i EU. Men det omvendte gælder ikke for USA, hvor kun amerikanske statsborgere nyder denne rettighed.

Denne forskel var med til at hive tæppet væk under Safe Harbor-ordningen, og selvom der i EU-Kommissionens udspil bliver lagt op til en amerikansk persondata-ombudsmand for europæere, så er det ikke helt det samme.

Civile europæere som Max Schrems rasler med sablerne om nye søgsmål, og spørgsmålet er om EU-domstolen vil godkende en ny Safe Harbor-afløser, der glipper på dette punkt. Gør den det ikke, så kan vi gentage hele farcen om et par år.

»Jo længere væk ombudsmandens kompetencer kommer fra noget, der minder om en domstol, desto større er risikoen for, at EU-domstolen igen vil nå frem til, at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse,« lyder vurderingen fra Henrik Udsen.

Skønt det meste ser ud til at forblive uændret, så kan man altid håbe, at Safe Harbor-forløbet ikke har været forgæves.

»Det kan godt ske, at det fører til ændret adfærd. USA vil måske være mere påpasselig med at bruge deres muligheder for at få adgang til europæiske persondata. Det kan også ske, at ombudsmands-institutionen i USA får en disciplinerende effekt på efterretningstjenesterne,« siger Jens-Henrik Jeppesen og tilføjer.

»Det ville være en reel forbedring.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (7)

Peter Jensen

Hvis danske politikere på nogen måde medvirker til at give fremmede stater nogen som helst adgang til frit at kunne overvåge og spionere mod danske borgere, så er de at betragte som landsforæddere og de bør således stilles for en domstol så de kan blive straffet for deres forbrydelser mod befolkningen.

Thomas Watts

Der er intet nyt under solen, men det er godt, at der kommer mere fokus på emnet.

Basalt set handler det om, at EU og derefter Datatilsynet dækker sig ind bag vattede forsikringer om kontrol, som alle ved, reelt ikke findes.

Man KAN altså juridisk set godt benytte Safe Harbour Mk2. Dermed bliver det et etisk spørgsmål for de, der har med persondata at gøre.

Vil vi sætte barren højere, end loven kræver, når vi véd, aftalen er hullet som en si?

Mit personlige etiske kompas er et rungende "Ja!", og det vil jeg kæmpe for, de steder jeg er i berøring med denne type opgaver.

Anne-Marie Krogsbøll

"USA og EU er faktisk essentielt lige slemme til at overvåge borgerne, og deres regler for at beskytte borgernes persondata er nogenlunde lige gode, lyder konklusionen på en 188-siders rapport fra det amerikanske advokatfirma Sidley.
Den konklusion bliver blandt andet bakket op af Jens-Henrik Jeppesen, der er leder af den europæiske afdeling af ngo’en Center for Democracy & Technology.
Det kan derfor virke hyklerisk, når EU med den ene hånd kræver, at de amerikanske myndigheder holder igen med overvågningen, mens flere europæiske efterretningstjenester overvåger på livet løs."

"Men jo mere forskellige borgerrettighedsforkæmpere råber op over amerikanernes uhæmmede overvågning, desto lettere er det også at glemme, at flere af EU-medlemslandene selv er ganske øvede i kunsten i at masseovervåge."

Nej, det glemmer vi (de betænkelige) bestemt ikke - vi er også meget kritiske overfor udviklingen i EU - f.eks. de nye regler om datadeling ved sundhedsforskning, som er meget betænkelige, se f.eks. migræniker-forbundets høringssvar: http://www.migraeniker.dk/da/vi-mener/horingssvar/1866-lov-om-kliniske-f.

Der er bare ingen grund til at fordoble elendigheden ved også at give USA hånd. og halsret over vore data - som der jo i praksis er tale om.

Peter Jensen

Næh.

Landsforræderi er når du gør noget, der går mod statens interesser. Dvs. regeringen og ministerierne. Hvad du gør mod borgerne falder uden for begrebet.

Næh.

I følge Den Store Danske er landsforræderi også når du gør noget der skader et lands interesser. Danmarks interesser skades gevaldigt når alle data om dets borgere gøres til en åben bog for fremmede magter. Den danske stat er, og udgøres, i øvrigt også af de danske borgere. Overvåges disse, så overvåges også alle statens ansatte, hvilket kun kan være i mod statens interesse.

Bent Jensen

Så må den nyeste lov også bare for en domstol og dømmes ulovligt.

Tror stadig ikke at Djøf og udemokratiske valgte i EU har fattet at det de laver er forfatningsstridig og en overtrædelse af menneskerettighederne.

Derfor at det blev dømmes ulovligt, en tysk domstol vil helt sikkert ikke tillade dette nye form for spin. Så lad os håbe at det igen bliver dømt ulovligt.

Men som seriøs firma som har vigtige data, eller os andre med personlige, kan ikke længere tillade sig at bruge skyen uden kryptering hjemme, og Windows kan ikke bruges som OS hvis det er på nettet eller "opdatere". Især Win10 med den nye opdatering strategi må værre dømt ude, til anden ind spil og facebook.

Altså hvis man har vigtig(hemmelige) data, og vil tages seriøs.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer