Det er tydeligt for hele verden, at tiden for tomme trusler i Østeuropa er slut. I ugevis opmarcherede Rusland tropper ved Ukraines grænser. Omdrejningspunktet i ukrainekrigen var en slet skjult trussel om en forestående invasion, som verden helt til sidste øjeblik håbede var varm luft. Man kan da ikke finde på at angribe en fri stat uden en Casus Belli, en juridisk grund til at gå i krig i 2022.
Putin har dog vist sig skruppelløs, hvilket har overrasket både danske og udenlandske militæranalytikere.
Samtidig har Putin uden omsvøb sagt, at alle nationer der blander sig i konflikten vil se konsekvenser verden aldrig har set før har set. Mens den åbenlyse fortolkning er, at han taler om at bruge nogle af de 4500 atomvåben, Rusland ligger inde med, kan der også være tale om andre hidtil usete terrorangreb.
Klar til destruktive hackerangreb
Danmark er en del af den gruppe lande, der vil indføre sanktioner mod Rusland. Rusland kan ikke sanktionere danmark på samme måde, men ligger inde med nogle af verdens bedste offensive hackere og har før vist, man kan orkestrere digitale angreb, der rammer dybt kritiske samfundsorganer. Strøm, vand, internet og ikke mindst sundhedsvæsen. Man kan få ting til at eksplodere med hacks eller tage patienter som gidsler på et hospital, der pludselig sættes ud af drift.
Efter at have set Putins vilje til at sætte to befolkninger på samlet 200 millioner menneskers sikkerhed over styr, vil det være mere end almindeligt naivt at tro, at han ikke kunne finde på at sætte liv over styr med destruktive hackerangreb. Russiske statshackere og kriminelle, russiske hackere har i årevis probet vestlige virksomheder, organisationer og myndigheder. Akkurat som Putin har testet vestens politiske og militære styrke og læst den bedre, end vi har læst ham.
Det seneste store eksempel er stadig Solarwinds, der snød malware ind i det amerikanske forsvarsministerium, store amerikanske virksomheder og ikke mindst ind i hjertet af den danske, finansielle sektor: Nationalbanken.
De russiske ransomware-karteller er ikke direkte kontrolleret af Putin, men de lever på hans nåde. Det blev understreget, da putin kort før krigen mod Ukraine arresterede adskillige af hackergrupperne. Ville han have deres kompetencer? Gøre en sidste indsats i maskeraden om, at Rusland ikke er en slyngelstat, inden han satte hæren ind mod den underlegne nabo en uge senere? Vi ved det ikke.
Til gengæld er der en god risiko for, at Putin på den ene eller anden måde kan opnå adgang til de mål, ransomware-grupperne har kompromitteret. Flere kilder fortæller desuden til Version2 at Rusland og russiske hackere de sidste mange år har kortlagt vestlige netværk og systemer. For hver vestlig sanktion, der falder på plads, stiger Putins incitament til at udnytte de huller og bagdøre, hans folk har skabt og fundet i den gråzone, internettet udgør.
Indtil nu har han holdt sig tilbage netop for at undgå at genere Vesten. Det store spørgsmål, som helt sikkert diskuteres i diverse regeringer i Vesten, er, hvornår destruktive hackerangreb kan tolkes som en krigserklæring. Det er nyt territorie og de gamle krigs- og fredstraktater siger ikke meget om hacking og dens rolle i hybrid krigsførsel. Grænserne har hackerne krydset for længst, og i Ukrainekrigen så vi konkret Rusland ødelægge strømforsyningen til 230.000 ukraineres hjem tilbage i 2015.
Skulle Putin give ordren til at starte destruktive hackerangreb vil Vesten sandsynligvis gøre det samme. I dag gik flere ISP’er og statslige hjemmesider kortvarigt i sort i Rusland - en forsmag på de problemer, hacks kan skabe for begge sider. Nedbruddene skyldes sandsynligvis gruppen Anonymous, der har påtaget sig ansvaret.
Usynligt styrkeforhold
Konflikten i Ukraine er i skrivende stund brandvarm. Missilerne fyger over grænsen mellem de to folkerige, europæiske stater, mens begge sidder forsøger at kontrollere og aflure den anden parts kommunikation og digitale infrastruktur. Krigen har været hybrid siden den startede, og især Rusland har i flere omgange haft held til at kompromittere ukrainske systemer.
Efter den seneste invasionen i går virker det imidlertid til, at russerne har problemer med at slå igennem digitalt set i Ukraine. Der svirrede i går rygter om, at russerne ville slukke for strøm og internet i Ukraine. Det skete ikke. Måske gemmer russerne deres es til det store fremstød mod Kyiv, der så småt er begyndt i skrivende stund. Alternativt har Rusland undervurderet Ukraines modstandsdygtighed - også digitalt.
Alt tyder nemlig på, at Ukraine har utroligt gode efterretninger, der givetvis kommer fra USA og andre vestlige støtter.
Ikke desto mindre er Ukraine også Rusland digitalt underlegen - landet har opfordret alle hackere, der vil understøtte Ukraine til at melde sig i en Telegram-gruppe og er lige nu ved at sortere i de folk, der har tilbudt at hjælpe. Mens det virker opildnende, emmer det ikke af planlægning og kontrol.
Vær på dupperne
Det virker selvsagt - men der kan ikke lægges nok vægt på, at hvis man ikke har fået styr på sit netværk og basale cyberhygiejne så er nu et godt tidspunkt. Uanset om man driver dansk infrastruktur eller virksomhed. Det samme lyder igen og igen fra Center for Cybersikkerhed.
Et af de værste hackerangreb mod danske virksomheder, Mærsk, skete som en bivirkning fra et angreb mod Ukraine i 2014. Siden dengang er krigen kun blevet mere intens, både digitalt og fysisk set.
Så: Tjek dit system og hold dig opdateret. Segmenter dine net hvor det giver mening. Hjælp dine medarbejdere med at passe på systemerne og indfør en solid tofaktorløsning. Tøm dine cookie jars. Hold øje med din AD, næsten alle angreb ender (katastrofalt) dér. Bjørnen kommer.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
