Analyse: Mere end hver femte borger er digitalt udsat og kan komme i klemme i systemet

Analyse: Mere end hver femte borger er digitalt udsat og kan komme i klemme i systemet
Illustration: bigstock.
Ny rapport om digitalt udsatte borgere fra Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening er fyldt med grelle eksempler på urimelige vilkår for samfundets svageste. Mellem de hjerteskærende fortællinger har myndighederne også løsningsforslag til fremtiden.
19. juli 2021 kl. 03:03
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er borgere, der ikke kan følge med eller klare sig selv, som følge af digitalisering i den offentlige forvaltning.

Det konkluderer Digitaliseringsstyrelsen i en ny analyse, som er udarbejdet i et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL).

Rapporten vurderer, at de digitalt udsatte udgør op til 22 procent af den voksne befolkning. Tallet kan være endnu højere, hvis man inkluderer pludseligt opståede og vanskelige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv. Hertil kommer de mange pårørende, der står ved siden af for at hjælpe, som også møder forhindringer i den digitale hverdag.

Rapporten kan fortælle om en lammet borger, der skal bruge 600 kr. i taxa-tur på at hæve penge, og en kontanthjælpsmodtager, som må betale et gebyr, der er dobbelt så stort som den regning, der skal betales.

Anden viden understøtter rapportens konklusioner. Tidligere har forskning fra IT-Universitetet vist, at udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund.

»Vi taler om mennesker, der på den ene side ikke har de teknologiske kundskaber til at gebærde sig digitalt over for det offentlige, og på den anden side ikke har et netværk, der kan hjælpe dem,« har det tidligere lydt fra lektor ved Digital Design på ITU Morten Hjelholt.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
55
26. august 2021 kl. 13:15

Tak for svar, Kjeld.

Jeg har så netop fået oplyst at vedkommende i går har fået tilsendt papirpas - uopfordret. Jeg ved ikke, hvad kriterierne er for det, for vedkommende er ikke fritaget digital kommunikation. Så måske får vi alle tilsendt et hen ad vejen?

Men det kom så først i går.... Heldigt, at plejehjemmets udflugt, der kræver coronapas, først er i dag....

Det er muligt, at det kan ordnes på borgerservice.... men al dem pokkers forbandede tid, man som pårørende bruger på at finde ud af, hvordan alle disse digital "løsninger" fungerer - og fungerer/ikke fungerer via fuldmagt. Det er et fuldtidsjob - en kafkask labyrint...

54
26. august 2021 kl. 13:05

Man kan vist få det udskrevet hos borgerservice.

Det er så ikke et problem jeg har hørt om. Måske fordi de fleste, som er digitalt udsatte, også på anden måde er udsat og derfor har holdt sig hjemme under epidemien.

53
26. august 2021 kl. 08:04

... kan man så ikke få fuldmagt til:

*"Coronapas til dem du har fuldmagt for Det er desværre ikke muligt at downloade et coronapas for de personer, du har fuldmagt for. Sundhedsdatastyrelsen, der står bag løsningen, er opmærksomme på problemet og er ved at finde ud af, hvordan fuldmagtsløsningen igen kan blive en del af coronapasset. De har desværre ikke en tidshorisont for, hvornår det sker. Grunden til, at fuldmagtsløsningen ikke længere kan bruges er, at sundhed.dk’s coronapasløsninger fra og med 2. juli 2021 er overgået til den samme tekniske løsning som den nye coronapasapp, som Sundhedsdatastyrelsen står bag. Sundhed.dk’s coronapas til download og print er blevet ændret, for at det kan overholde de nye EU-krav til coronapas, som er trådt i kraft 1. juli 2021."https://www.sundhed.dk/borger/min-side/corona/vaccinationspas/

Det er jo bare ærgerligt, Sonny Boy....Hvis du ikke selv kan finde ud af at tilgå dit coronapas digitalt, så hjælper det ikke, at du giver nogen fuldmagt til det...

Det er åbenbart et hul, som myndighederne er helt bevidste om, men har valgt ikke at fixe...Fanden ta'r de sidste (som sædvanligt).

Ja, man kan helt frasige sig digital post - men det gør livet endnu mere besværligt for den, der har fuldmagt til at hjælpe en...

52
2. august 2021 kl. 09:54

Så er det opklaret: Svar fra SST og Borgerservice i Herlev: Man møder personligt op med en fuldmagt i Borgerservice.

Det burde jeg jo kunne sige mig selv, når nu der udtrykkeligt på Borger.dk står, at sundhedskort kun kan bestilles via selvbetjening...

Så husk at få fuldmagter i tide.... Det kan hurtigt blive for sent...

50
29. juli 2021 kl. 20:37

Jeg er stadig travlt beskæftiget med at finde rundt i fuldmagtsjunglen - og der dukker stadig sjove specialiteter op - som denne: På trods af fuld digital fuldmagt - også til sundhedsområdet - kan jeg ikke bestille et ny sundhedskort, hvis mine pårørende skulle forlægge dette. Jeg kan ændre sygesikringsgruppe og skifte læge og se sundhedsoplysninger og bestille pas og kørekort - men ikke bestille et banalt sundhedskort.

Og som om det ikke er nok: Der står en klar besked derinde på borger.dk om, at sundhedskort KUN kan bestilles digitalt, via selvbetjeningen!

Efter kontakt til borgerservice, borger.dk, SST, sundhed.dk's aldeles håbløse chatbot (kriminelt håbløse - den forstår kun ét ord, og det er "coronapas", og der er ingen anden supportmulighed. Hvordan kan man tillade sig kun at tilbyde en snotbot?), Danske Regioner, som alle henviser til nogle andre eller ferie, fik jeg endelig et sted beskeden: Det er ikke meningen, at man skal kunne bestille sundhedskort via fuldmagt! Det skal borgerne selv bestille!

Goddaw do! Der er jo en grund til, at jeg har fået fuldmagt til at hjælpe mine pårørende, nemlig at de ikke selv kan!

Så nu er der sendt spørgsmål til selvsamme steder om, hvad man så gør, hvis et sundhedskort skulle blive forlagt, og man ikke selv kan betjene de digitale løsninger?

48
24. juli 2021 kl. 09:14

Må lige sige at det svenske ID kort er for ALLE der har et svensk person nummer, altså ikke noget med statsborger eller ej. Desuden hvad brug har vi egentlig for sundhedskortet? Andet er at et dansk kørekort netop ikke kan bruges som ID i stedet for pas da det ikke siger noget om statsborgerskab..

Der er 2 ID kort i Sverige: En fra Skatteverket som alle i Sverige kan få, men som ikke kan bruges til rejser. Det er som det danske Legitimationskort. Derudover har de et national ID kort, som politiet udsteder, som kan bruges til rejser og kun til egne statsborgere. Det sidste har vi ikke i Danmark (som en de få lande i EU/EØS område - sammen med Irland og Island)

47
24. juli 2021 kl. 08:40

Må lige sige at det svenske ID kort er for ALLE der har et svensk person nummer, altså ikke noget med statsborger eller ej. Desuden hvad brug har vi egentlig for sundhedskortet?
Andet er at et dansk kørekort netop ikke kan bruges som ID i stedet for pas da det ikke siger noget om statsborgerskab.. Nå ja så har svenskerne været så smarte at sætte en stregkode bag på deres kørekort så navn, cprnummer m.m. nemt kan aflæses i butikerne når du bruger det som ID.

45
24. juli 2021 kl. 02:15

Korrekt, for ID kort med billede fra andre Schengen lande accepteres i Danmark. Havde vi haft billede på vores gule sygesikringsbevis, ville det også have kunne fungere som ID kort i resten af Schengen området.</p>
<p>Det er også lidt en gåde, hvorfor politikerne gang på gang afviser at få billede på sygesikringskortet, så det kan fungere som et egentligt ID kort.

ID kort, som andre lande har, er kun for statsborgere på linje med pas, mens sundhedskort er for alle, som bor i Danmark uanset statsborgerskab. Så man kan ikke opgradere sundshedskort til ID kort.

Derudover der det praktiske med at håndtere billeder...

43
23. juli 2021 kl. 14:23

Det er vel den sidste rest der er tilbage af det danske EU forbehold mod unionsborgerskabet. Så den kan man ikke bare pille ved.</p>
<p>Det har næppe noget med retsforbeholdene at gøre, nok mere dansk borgerne-er-til-for-os politik at gøre, samt det at pas er en kanongod skattekilde.

Korrekt, for ID kort med billede fra andre Schengen lande accepteres i Danmark. Havde vi haft billede på vores gule sygesikringsbevis, ville det også have kunne fungere som ID kort i resten af Schengen området.

Det er også lidt en gåde, hvorfor politikerne gang på gang afviser at få billede på sygesikringskortet, så det kan fungere som et egentligt ID kort.

41
21. juli 2021 kl. 08:31

... e-boks giver faktisk adgang til, at man via sin egen e-boks kan bede en anden om fuldmagt - så sender e-boks et papir til underskrivelse til vedkommende. Og den mulighed er der også visse andre steder . Bedre end ingenting - og indtil i går troede jeg, at e-boks var dækket af "Digital fuldmagt" til det offentlige. Heldigvis opdagede jeg i tide, at det ikke er tilfældeet.

40
21. juli 2021 kl. 08:24

Kjeld: Ja, man kan oprette fuldmagter i e-boks - og få fuld administratoradgang. Og på Borger.dk til Udbetaling Danmark (som består a en del underfuldmagter til forskellige områder).

Problemet er, at det er særdeles svært at få overblik over, hvilke fuldmagter man skal have i land, hvis man helt skal overtage en andens "sager" - 0g hvis vedkommende ikke selv kan deltage med sin NemId, er det særdeles vanskeligt at få lovlig adgang til mange NemID-steder - og få overblik over alle de steder, de gemmer sig.

Hvis ikke man i tide opdager, at der skulle man altså i tide (mens vedkommende kunne klare det hele selv) have sikret sig en fuldmagt, så kan vedkommende i mellemtiden være blevet for bevidstløs/dement/andet til, at det kan lade sig gøre at oprette fuldmagterne - og så går vejen over ansøgning om værgemål, som er meget kompliceret, og tager over 1/2 år.

Inden digitalisering og NemId var en generel fuldmagt oprettet i tide - som jeg har forstået det - nok. Det er det - som jeg har forstået det - måske/måske ikke nu. Nogen siger "Ja" - andre siger "Fy!" mht, at bruge andres NEMID til at hjælpe dem, selv med deres udtrykkelige ønske i en fuldmagt eller mundtligt. Jeg forestiller mig, at det er en effekt af uigennemtænkt digitalisering, hvor NETS ikke bare anerkender en generel fuldmagt. Jeg kan godt se sikkerhedsperspektivet - NEMID kan bruges og misbruges til meget - men det gør situationen meget svær for mange pårørende.

Jeg går ud fra, at hvis man har sikret sig en fremtidsfuldmagt i tide (hvor mange får det gjort?), så kan meget ordnes via papir - men jeg tør slet ikke tænke på, hvor bøvlet det vil være nu om dage, hvor man forventes at ordne alt digitalt. Og som artiklen fortæller: D et er hammerdyrt at betale f.eks. regninger på den måde.

Nogen burde skrive en "Fuldmagter for dummies" - som førstehælp til pårørende, der har brug for adgange til hjælpeløse familiemedlemmers NemID-områder. Og så burde alle få den i konfirmationsgave...

38
20. juli 2021 kl. 19:44

#26 Børge Svingalius 20. juli 2021 - 10:50
Re: Puha
@Lars</p>
<p>Please del din historie med medierne.

Tak for opfordringen Børge :)

Jeg samler til bunke :) Jeg delte lidt til sidste års InfoSecurity konference, samt en yderligere opdatering til en OWASP præsentation.

Planen er et møde for folketingets ligestillingsudvalg, med "responsible disclosure" så der kan gøres noget ved problemerne.

Derrefter en præsentation på InfoSecurity 2022 :) En god historie om sagsanlæg imod staten (som jeg delvist vandt) og hvordan banker, telefonselskaber, E-boks, forsikrings-selskab håndterer at deres primary key (CPR-nummeret) ændres.

Jeg har en journalist som har interviewet mig men af juridiske grunde blev artiklen sat på pause da jeg lagde sag an inmod staten.

Men truslen fra én bank om at fryse konti og i over et halvt år panikker og truer gennem mange, mange telefon opkald var den "sjoveste", da en anden bank fiksede dét på 20 sekunder + geninstallation af bank appen.

Så jeg viste at det var bluf for galleriet.

Min tredje bank fiksede det på et par dage. Så det spænder vidt hvor agile virksomheder er over for lovændringer, det var jo først i 2014 at man kunne få et nyt CPR nummer.

Desuden så er der jo Payment Accounts Dirrective:https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2014/92/oj

Artikel 16</p>
<p>Retten til adgang til en betalingskonto med basale funktioner
...
2. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen, herunder forbrugere uden fast adresse, asylansøgere og forbrugere, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udvises af retlige eller faktiske grunde, har ret til at åbne og gøre brug af en betalingskonto med basale funktioner hos kreditinstitutter på deres område. En sådan ret gælder uanset forbrugerens bopæl.
...
Årsag 36:</p>
<p>(36)</p>
<p>Forbrugere, der har lovligt ophold i Unionen, og som ikke har en betalingskonto i en bestemt medlemsstat, bør kunne åbne og gøre brug af en betalingskonto med basale funktioner i den pågældende medlemsstat. Begrebet »lovligt ophold i Unionen« bør omfatte både unionsborgere og tredjelandsstatsborgere, der allerede nyder godt af de rettigheder, de har i henhold til EU-retsakter såsom Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (10), Rådets direktiv 2003/109/EF, Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF. Det bør også omfatte personer, der søger om asyl i henhold til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen af 31. januar 1967 og andre relevante internationale traktater. Desuden bør medlemsstaterne kunne udvide begrebet »lovligt ophold i Unionen« til også at omfatte andre tredjelandsstatsborgere, der befinder sig på deres område.

Så når en bank siger "vi kan ikke give dig en konto" så er dette belejligt at hive op af lommen.

Jeg var endda nået til et punkt hvor jeg takkede den stædige bank for at være stædig, sådan at vi kan få afklaret spørgsmålet ved en domstol. Men så fik jeg i stedet en undskyldning og vi har en aftale om at jeg siger til når mit navn er på plads.

Jeg fik godkendt det efternavn jeg ansøgte om (hvilket gerne tager 6 måneder, op til et år) men.. fornavnet blev afvist, så nu er jeg til bankens irritation igen ude i en vente tid på adskellige måneder før de kan få mit navn på plads da jeg har måtte indsende en ny ansøgning til at ændre mit fornavn.

I dette limbo hvor en navne-ændrings ansøgning er i gang ved ingen hvad jeg hedder, da det på ethvert tidspunkt kan ændre sig uden varsel når der kommer en beslutning om nanvet godkendes. Hvorefter mine kreditkort, sygesikrings bevis og billedelegitimation er ugyldigt.

At have udvidet navne- og adresse-beskyttelse komplicerer blot tingene endnu mere.

37
20. juli 2021 kl. 18:58

Så, what do we do?

Bruger ferietiden på at omgruppere?

36
20. juli 2021 kl. 18:51

Der er jo ikke meget ved at kunne bruge nogle offentlige regler, hvis man bagefter bliver gokket i hovedet med at man har medvirket til at hvidvaske milliarder af kroner via små idrætsforeninger.

Arh, der er vel ikke så mange "små idrætsforeninger" med en milliardomsætning?

34
20. juli 2021 kl. 17:53

Problemet er jo nok, at private aktører har ret til at stille deres egne betingelser og kræve egne fuldmagter. Men hvorfor? Når der er tale om offentlige opgaver, burde det offentlige kreere én fuldmagtsprocedure, som gjaldt overalt i forbindelse med offentlige opgaver og udliciteringer.

Det er vist dit eget glimrende forslag, som du nok bør sende til digst.dk, re:

31
20. juli 2021 kl. 16:03

Vil lige tilføje to nyopdagede "sorte huller" i listen ovenfor over nødvendige fuldmagter, hvis man skal hjælpe folk, som ikke selv kan det der digitale:

  • e-boks (er af en eller anden grund ikke omfattet af digital fuldmagt)
  • Udbetaling Danmark (er ikke omfattet af digitale fuldmagter, af en eller anden grund

Listen er sikkert ikke komplet...

Problemet er jo nok, at private aktører har ret til at stille deres egne betingelser og kræve egne fuldmagter. Men hvorfor? Når der er tale om offentlige opgaver, burde det offentlige kreere én fuldmagtsprocedure, som gjaldt overalt i forbindelse med offentlige opgaver og udliciteringer.

30
20. juli 2021 kl. 16:02

Mange steder kræves der billedlegitimation, men hvis man hverken har pas eller kørekort, er det jo et problem. Et udløbet pas duer ikke altid. Min mand fik anbefalet at få et knallertkørekort - det er billigere end at forny et pas.

Du træder på en øm tå.

I mere civiliserede dele af EU, eksempelvis Holland, har man et nationalt ID kort, som også er gangbart som legitimation inden for Schengen, dvs. man kan rejse uden pas inden for området.

Men kan man finde ud af noget så simpelt her i landet, næh nej, man vil hellere kaste en masse penge ud på overflødige "apps", samt bruge milliarder på et piv usikkert single-signon system (som IKKE er en digital signatur!).

29
20. juli 2021 kl. 15:58

Min mand fik anbefalet at få et knallertkørekort

Det tidligere ID-kort, som hindrer for unge i at købe øl og tobak, er for længst blevet åbnet for alle årgange. Det hedder nu Legitimationskortet, og koster 150 kr med foto og det hele. Men ja, underligt nok kan du få et lige så brugbart knallertkørekort til samme funktion, ofte hele 10 kroner billigere.

28
20. juli 2021 kl. 15:34

Mange steder kræves der billedlegitimation, men hvis man hverken har pas eller kørekort, er det jo et problem. Et udløbet pas duer ikke altid. Min mand fik anbefalet at få et knallertkørekort - det er billigere end at forny et pas.

27
20. juli 2021 kl. 10:55

bare sådan for at være irriterende.

Jeg tror ikke på at det rykker noget at vi alle sidder her og er enige i at der de sidste 20 år er fundet en frygtelig udvikling sted, og at den stadig pågår. Jovist, det er selvfølgelig godt at vi har kan høre vi ikke er alene i vores betragtninger og holdninger til den idiotiske "systematisering", men vi bliver nødt til at sætte bådene i vandet hvis vi skal stoppe containerskibene. De stopper ikke hvis vi bare står med et flag og vinker på stranden.

Så, what do we do?

26
20. juli 2021 kl. 10:50

@Lars

Please del din historie med medierne.

25
20. juli 2021 kl. 10:39

Er rapporten mon udtryk for nye toner/tanker fra Digitaliseringsstyrelsen? Man tør næsten ikke tro det....

(Eller er det et ufrivilligt "kiks", hvor de ikke har kunnet forestille sig, hvordan de pågældende eksempler virker på mennesker med lidt mere "digital skepsis" og digitalkritisk sans?)

24
20. juli 2021 kl. 10:37

Som leverandør til et offentligt selvbetjeningssystem, var jeg med til at bygge et system, der havde indbygget en række kunstige besværligheder, for at mindske brugen af systemet, da der på finansloven ikke var sat penge af, til at alle berettiget brugte løsningen.

Opgavestilleren kompenserede altså for en underfinansiering af ordningen, med et besværligt system, uden nogen mulighed for personlig betjening.

Det ligger heldigvis mange år tilbage i tiden, men det ville undre mig meget, hvis der ikke stadig var underfinansierede ordninger, der blev gjort bevist besværlige at benytte, for at sikre alle der kæmpede sig igennem løsningen, kan håndteres inden for de finansielle rammer.

Er der noget at sige til, at offentlige selvbetjeningssystemer er svære at bruge...

23
20. juli 2021 kl. 10:30

burde være pligtlæsning for samtlige folkevalgte og offentlige udviklere af IT!

Den er dog ikke uden fejl og problemer; for eksempel brug af "de" (personer med tendens til forhøjet blodtryk og/eller hjerteproblemer bør nok undlade nærlæsning).

Af hensyn til "de fatsvage" og "de griske" bør vi helt sikkert tage sagen op igen efter ferien! Men lad os bare samle krudt her ;-)

22
20. juli 2021 kl. 09:21

...og stor del af problemet ligger i politikernes kontrolvanvid!

Det hele kunne være løst med en Yubikey til borgerne og løsningen ville være sikker og nem at bruge (og MFA). ...og fuldmagter ? ja dem løser man ved at give flere Yubikeys adgang til samme borger enten ad-hoc eller permanent (det sidste kun for værger).

Jeg er i øvrigt ret sikker på at jeg kunne lære en chimpanse at bruge en Yubikey.

20
20. juli 2021 kl. 08:47

Hvis den nuværene digitalisering fortsætter, skulle man måske tænke i at visitere borgere til digitalhjælp, ligesom de får tilbudt hjemmehjælp.

Nej, det mener jeg ikke, er vejen frem.

Det er blot endnu mere bureaukrati, ligesom man (kommunerne) også vil kunne afvise en borger, med at ”du er ikke berettiget/visiteret til denne ydelse”. (Det kan også blive en kamp om ydelser, og ret til ydelser samt nedskæring på ydelser). Dvs.: Blot endnu mere kassetænkning = for systemets skyld.

For mig at se, er det fuldkommen irrelevant hvorvidt eller ej en person har brug for digital hjælp fordi han/hun er ordblind, talblind, gammel, whatever. Alle er de... BORGERE. Akkurat som du og jeg. (Og har betalt skat på lige fod).

Ingen behøver at redegøre for årsagen. Ingen skal kategoriseres, stigmatiseres eller lign., fordi de ikke er på digital omgangshøjde eller ikke har adgang til teknologi ell. lign. (Det er sygt).

Det handler helt grundlæggende om, at kommunerne/den offentlige forvaltning skal finde tilbage til kernen, til udgangspunktet:

Huske på – og organisere sig efter – at de er til for BORGERNE.

At de ikke kun er sat i verden for forvaltning og kontrol. At det oprindelige udgangspunkt (også) var et serviceorgan. Løsningen er: SERVICE.

Der skal – generelt, i kommunerne – være et sted; en (flere) medarbejder(e), borgeren kan ringe til og få hjælp. Enkelt og ligetil.

Et rigtigt menneske, som booker, forklarer, ordner det digitale, for borgeren, over telefonen. (Medarbejderen kan slå op i systemerne, forklare, taste ind, fremsende dokumentation for det gjorte – færdigt arbejde, værsgo: ”Mange tak for hjælpen!”)

Medarbejdere, som er SERVICEORIENTERET: Venlige, hjælpsomme, tålmodige – til for BORGEREN. (Det er deres job). ^^ Tilsvarende med fysisk fremmøde: På Borgerservice (inklusiv empatisk forståelse for situationen og diskretion).

Begge selvfølgelig med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, identifikation, autorisation, mv.

18
20. juli 2021 kl. 05:59

Lars Null:

Personligt er jeg stor fan af fremtids-fuldmagter, da dette er noget jeg kan lave imens jeg er ved mine fulde fem og først træder i kraft når der er brug for dem.

Ja, jeg vil, efter at jeg selv er havnet i situationen med, hvor svært det kan være - lovligt - at hjælpe pårørende, selv opfordre alle til at tænke fremad og lave fremtidsfuldmagter for sig selv og pårørende. Man ved aldrig, hvornår der kan blive brug for dem, og de træder først i kraft, når der er brug for dem. De kan oprettes dititalt, men som jeg har forstået det, er der alligevel mange steder, hvor de ikke anerkendes (eks. Danske Bank, som insisterer på egne fuldmagter, og også flere steder i det offentlige).

Mit håb er at jurister i ældresagen eller andre organisationer kan sætte foden ned og sige "dette er altså lovgivningen på området" og få det gjort lettere.

Ja, det håber jeg også - men det er jo forbløffende lidt, man har hørt om dette problem, også fra disse steder. Og jeg er lidt bange for, at mange organisationer selv er så viklet ind i apps og dum digitalisering, at de er ambivalente ift. at sætte fokus for meget på problemet.

Eller også er det medierne, som ikke bider på, når organisationerne henvender sig og forsøger at få fokus på problemet.

Med hensyn til MitID, så ser jeg ikke noget teknisk til hinder for at det skulle kunne supportere fuldmagter sådan som det er bygget op.

Ja, jeg håber, det bare er et spørgsmål om vilje, og at de kan tvinges. Jeg håber, at det måske er derfor, du nu har udskudt udrulningen et halvt år - fordi det problem lige skal "fixes". Men i følge Ældresagens rådgiver for en måends tid siden, var der på det tidspunkt ingen løsning.

17
20. juli 2021 kl. 00:46

Selv med god og grundig kendskab til IT-området, så er CPR-nummer skift noget som tager timevis af telefonsamtaler over flere måneder.

Samt trusler om "vi lukker din bank-konto hvis ikke du gør som vi siger".

Men det viser sig ofte at "Dét er nødvendigt, der er ikke andre muligheder" ændrer sig når man citerer relevant lovgivning på området som taler borger-rettigheder.

Automatisering gør dog også hverdagen enklere for firmaer, så centrale selvbetjenings-løsninger sparer også firmaerne penge :)

Derved kan et par isbrydere og fist-movers bane vejen for en lettere passage til andre borgere :)

Personligt er jeg stor fan af fremtids-fuldmagter, da dette er noget jeg kan lave imens jeg er ved mine fulde fem og først træder i kraft når der er brug for dem.

For fuldmagter ved jeg at der er forskel på "Need to have" og "Nice to have", hvor firmaer selvfølgeligt foretrækker en seperart fuldmagt men måske rent juridisk kan nøjes med mindre.

Jeg har nu ikke haft MobilePay i omkring 10 måneder på grund af problemer med legacy systemer der ikke kan acceptere ændring af en primary key så som CPR nummer.

"Vi opretter en ny bruger og overfører din gamle bruger-data" er et meget typisk svar.

Så jeg kan godt forestille mig der er en del problemer med fuldmagter. Mit håb er at jurister i ældresagen eller andre organisationer kan sætte foden ned og sige "dette er altså lovgivningen på området" og få det gjort lettere.

Lovgivningen er så bred at der ofte er en masse love og rettigheder som meget få er opmærksomme på.

Med hensyn til MitID, så ser jeg ikke noget teknisk til hinder for at det skulle kunne supportere fuldmagter sådan som det er bygget op.

Hvis funktionen mangler ved lanceringen, så er det heldigvist noget som kan tilføjes "X agerer på vejne af/med godkendelse fra Y" er meget central i MitID løsningen :)

Tak for dit indlæg Anne-Marie Krogsbøll :)

16
19. juli 2021 kl. 22:55

Er det nu virkeligt løsningen? Eller er det bare at gribe den nemme, men dårlige løsning, hvor alle borgere så er tvunget til at anskaffe smartphones?

Og så er der en helt anden lille detalje, nemlig den at man (systemet, banker og andre som ynder at begå overgreb) mener at det er helt ok at de andre man (den stakkels borger) ubetinget skal underlægge sig Google eller Apples privatlivsinvaderen.

For at få disse vidunderlige "apps", så fordrer det at telefonen er registreret hos et af duopolerne - hvis man man sætter sit privatliv højt, og f.eks. bruger LineageOS, så er man nok så behændigt udelukket.

I øvrigt er det grotesk at man har den arrogante holdning på dette område, hvis man sammenligner med f.eks. fysiske handicaps.

Ca. 4% af den danske befolkning har et bevægelseshandicap og en ikke kendt del heraf er så kørestolsbrugere - derfor har vi (helt berettiget) et bygningsreglement som påkræver niveaufri adgang, minimum dørbredder mv. ved nybyggeri - men hvor er samfundssindet når det drejer sig om den bevidstløse digitalisering?

15
19. juli 2021 kl. 22:01

Ja, mon den bliver hovedhistorie i de store medier? Jeg tvivler..

Ak ja, du har ret; hukommelse her (på siden) er ikke hvad den har været.

Men mon ikke nogle af os husker at minde om sagen?

14
19. juli 2021 kl. 20:32

Flere af disse situationer kunne afhjælpes hvis der var flere muligheder for at lave fuldmagter.

F.eks. bør det være muligt at ringe til kommunen og få en person til at taste. Det kræver så en mulighed for at identificere personen som ringer ind. NemID app'en kunne f.eks bruges ved at den kommunale medarbejder logger på og app'en klart skriver at nu giver man XX på kommunen fuldmagt.

Det kræver så at app'en virker, og borgeren kan finde ud af det, men så heller ikke meget mere.

13
19. juli 2021 kl. 19:27

Og så er der de tvungne udgifter til telefon, netadgang, computer, tablet og hvad der ellers skal bruges, plus moms forstås. Et pænt stort beløb hvis du kun har en brøkpension at leve for.

12
19. juli 2021 kl. 19:02

Ja, mon den bliver hovedhistorie i de store medier? Jeg tvivler...

11
19. juli 2021 kl. 18:50

Den burde ikke have været skjult midt i sommerferien, men så er der da en god og gyldig grund til at tage den op igen i september og oktober.

Tak til Tania Andersen <3 for at udføre de to klik det tager at komme i besiddelse af "analysen" og for præsentationen af den! <3

10
19. juli 2021 kl. 17:36

Og du lyder endda til at være nogenlunde godt digitalt begavet, Lars Null - så tænk på, hvordan det må være, hvis man er 90 år, begyndende "glemsom", halvblind (og halvdøv), og - som Gert Madsen nævner - med gigtkrogede fingre.

Uanset, at man måske for 10 år siden kunne betjene sin computer til husbehov - regninger og emails og googling og den slags - så er der mange, der i slutningen af deres liv når til den situation, at det ikke mere "funker" med det digitale.

Hvis man så endda ukompliceret kunne få sine nærmeste til at tage over - men det er en jungle. Her er de fuldmagter, jeg indtil nu har opdaget nødvendigheden af, når man skal hjælpe folk, der ikke mere kan betjene deres NemId og den slags:

  • Digital fuldmagt (dækker en del offentlige områder)
  • Skat (separat fuldmagt - af en eller anden mærkelig grund)
  • Min Sundhedsplatform (separat fuldmagt - af en eller anden mærkelig grund)
  • Forsikringsselskab (separat fuldmagt)
  • Bank (separat fuldmagt)
  • Pårørendefuldmagt til personlige forhold(Ældresagens forsøg på en samlet løsning)
  • Pårørendefuldmagt til økonomi (Ældresagens forsøg på en samlet løsning)
  • Fremtidsfuldmagt (kan oprettes digitalt - men kun så længe, man er ved sine fulde fem)
  • Alle dem, jeg endnu ikke har opdaget, jeg bør have. Hver gang, jeg tror, jeg er i land, dukker der et nyt fuldmagtsbehov frem...

Ingen af disse er enkle eller let overskuelige at oprette, hvis man ikke er jurist...Kræver blanketter og vitterlighedsvidner...

Så hvordan i alverden den slags klares lovligt af hjemmehjælpere m.m.....Det er mig en gåde...

Nu kommer så MItID - og Ældresagens rådgiver siger, at det bliver kaos, for der har man glemt at tænke på muligheden for at give hjælpere fuldmagt...

9
19. juli 2021 kl. 17:14

Jeg har en folder med screenshots af "error", "siden eksisterer ikke", "NemID har fejlet" som gradvist vokser sig større.

Jeg kan varmt anbefale at gemme screenshots når der sker fejl, sådan så det kan dokumenteres.

Godt Tip: Skift ikke CPR nummer.

14 dage efter får du en meddelese i E-boks om "Dit CPR nummer er nu skiftet".

Ikke nogen for-varsel om at "Dato X klokken Y skifter CPR nummeret" Man får en e-mail besked og kan så ikke logge ind i end E-boks fordi man nu har nyt CPR nummer.

Hér et år efter har jeg stadig problemer og det tog et halvt år at få banken med på at jeg ikke er en ulovlig kriminel fordi jeg har skiftet CPR nummer og navn.

Jeg har været forbi en byret for at underkende statsforvaltningens forkerte afslag af min nanve-ændring. og i morgen har jeg fysisk fremmøde hos mit forsikrings-selskab fordi de ikke tilbyder end 2 end encryption af dokumenter.

I dén overbæring skal jeg nok gøre opmærksom på EU Regulativ 910 fra 2014 (eIDAS) Artikel 25:

Artikel 25</p>
<p>Retsvirkninger af elektroniske signaturer</p>
<ol>
<li>
<p>En elektronisk signatur må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at den er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer.</p>
</li>
<li>
<p>En kvalificeret elektronisk signatur har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift.</p>
</li>
<li>
<p>En kvalificeret elektronisk signatur, som er baseret på et kvalificeret certifikat, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes som en kvalificeret elektronisk signatur i alle andre medlemsstater.

https://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj

8
19. juli 2021 kl. 17:07

Hvor er jeg dog træt af at blive omtalt som "digitalt udsat" fordi man har sat sig ind i NemID og Eboks´s problemer med end-to-end kryptering og det at man som bruger ikke selv har den fulde kontrol over ens private krypteringsnøgle.

Vedr. MITID så har jeg nu igennem 2 måneder bedt dem om, at fortælle om det kommer til at være en løsning som bliver med ægte digital signatur og hvor jeg som bruger selv kommer til at ligge inde med den private krypteringsnøgle. Det mangler jeg fortsat at få svar på.

Desværre ser det ud til at journalister ikke rigtig fatter problematikken og den almindelige dansker forstår heller ikke problematikken med at have råderet over egen digital signatur, og diskutere man det så ryster folk på hovedet. Bare det er nemt og når staten siger god for det så spises det råt. Rystende så digitalt udfordret de fleste er.

7
19. juli 2021 kl. 16:58

Meget enig i at App's ikke er vejen frem pt. Havde lige fornøjelsen af at blive på tvunget Sydbank's nye bank-app og ved læsning af den temmelige lange læs-mig-og-sig-OK start besked stod der langt nede i beskeden at de da forresten ville udlukke alle Android versioner ældre end version 8 her midt i September 2021. Så der smuttede lige min 2017 model af en mobil.. Et er at mobiler kan være svære for at bruge dem for nogle mennesker, men når vi ikke engang har en platform som holder mere end 2 år ? før den er forældet, så kan det være svært at se hvordan det kan forsvares at gå den vej med ting som må forventes at skulle virke for alle i mange år fremadrettet.

6
19. juli 2021 kl. 16:29

Ligesom udskiftning af systemer, er der overgangs-faser.. det burde vi havde haft i måske lidt længere tid.

For visse ting kan man tale om overgangsfaser, men . . .

Når de nuværende mennesker, med for gigtkrogede fingre til at kunne betjene Dankortterminaler, mobiler etc. en gang er døde, så er der kommet andre til med samme problem.

Når de nuværende mennesker, med for svagt overblik til at kunne forstå de håbløse generelle formularer/websider i de offentlige løsninger, en gang er døde, så er der kommet andre til.

Når de nuværende mennesker, med for svagt overblik til at kunne håndtere det ansvar, som man har (mis)brugt digitaliseringen til at overføre på borgeren, er døde, så er der kommet andre til.

Her skal bemærkes, at de 2 nederste punkter inkludere en hel del af "de unge".

Du har helt sikkert ret mht. tilgængelighed i systemerne.

Men "overgangsfase" er længe blevet brugt som bortforklaring af nogle grundlæggende fejl i digitaliseringen.

5
19. juli 2021 kl. 15:56

Nu har jeg været med til at skabe mange IT systemer, og noget der 'ofte' bliver syltet pga 'deadlines' og stramme tidsplaner (pga hele udbuds ordningen) er accessibility.. Screen Readers, folk med nedsat syn eller andre handicap..

Jeg synes at tanken om Digitalhjælp er rigtig god. I like. Hvis de digital-hjælpere så kan få rettigheder til at gøre ting på vegne af borgere hmm..

Har undervist og hjulpet 10-15 ældre kontinuerligt, for år siden, hvor det var hjælp til eboks, borger.dk, nemid, bank osv.. Det var som sådan ikke noget de gik så meget op i, nogle ville gerne.. men hvis de alligevel ikke forstod forskellen mellem en email og en web-URL så er det svært..

Puha, det bliver en svær tid, og de ældre er jo fuldstændig hægtet af.. Det giver mening at ting er digitale til de unges verden, men det giver ikke mening at ikke have fall-back til alle dem som ikke 'gik med på bølgen'..

Ligesom udskiftning af systemer, er der overgangs-faser.. det burde vi havde haft i måske lidt længere tid.. men altså.. har desværre ingen forslag til løsninger lige nu.. må summe lidt mere :)

/N

4
19. juli 2021 kl. 15:41

"Flere organisationer påpeger, at deres målgrupper har nemmere ved at anvende apps end hjemmesider. Det er for eksempel Danske Handicaporganisationer, der udtaler:", at det

Er det nu virkeligt løsningen? Eller er det bare at gribe den nemme, men dårlige løsning, hvor alle borgere så er tvunget til at anskaffe smartphones?

Netop disse grupper vil være fuldstændigt forsvarsløse over for ureglementeret overvågning og digitale trusler - og mange af dem er heller ikke i stand til at betjene en smarphone - hvis de pverhovedet har råd til en.

For mig lyder det forslag som modvilje mod simpelthen at se i øjnene, at digitaliseringen er gået for vidt, som ellers burde være indlysende, når man ser, hvordan vital infratruktur og offentlige institutioner verden over og i Danmark er under voldsomt stigende pres fra hackere og nedbrud, og hvordan Schrems II og GDPR i den grad gør det vanskeligt at fortsætte den nuværende vanvidskørsel på det område.

Nu er problemet og skandalen kommet frem i lyset - ganske som GDPR-fiflerierne. Så må vi se, hvor mange år det kommer til at tage, før man begynder at tage disse borgeres rettigheder og behov alvorligt, så samfundet igen kan blive for alle. Jeg er spændt på, om viljen overhovedet er der, eller om rapporten lige så stille parkeres i en skuffe eller på en elelr anden måde sendes til hjørne. KL plejer ikke at være medgørlige på det digitale område. Som jeg læser det, frygter jeg, at det i virkeligheden blot vil blive afsæt for yderligere digitalisering, hvor man så kan sige, at "Vi har skal fokus på problemet" - men uden reelt at gøre noget ved det. .

3
19. juli 2021 kl. 14:10

Meget interessant læsning!

Hvis den nuværene digitalisering fortsætter, skulle man måske tænke i at visitere borgere til digitalhjælp, ligesom de får tilbudt hjemmehjælp. Men det kræver 1) resourcer i kommunerne, og 2) at løsningerne er indrettet til at håndtere det. I det hele taget bør ingen offentlige løsninger rulles ud, uden at være evalueret for alle former for diversitet/accessibility.

2
19. juli 2021 kl. 11:25

Man har åbenbart ikke mod til fortsat at kaldet noget med "Nem"

Det skyldes nok at man ikke sørgede for at staten fik retten til navnet. Ganske symptomatisk for det totale fravær af omtanke i hele digitaliseringen.

Lad os lige her sende en tanke til Lars Frelle Petersen, som var hovedansvarlig for at ignorere alle de svagheder, som blev påpeget inden implementeringen.

1
19. juli 2021 kl. 08:04

Så tak for den..

"Rapporten vurderer, at de digitalt udsatte udgør op til 22 procent af den voksne befolkning. Tallet kan være endnu højere, hvis man inkluderer pludseligt opståede og vanskelige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv. Hertil kommer de mange pårørende, der står ved siden af for at hjælpe, som også møder forhindringer i den digitale hverdag."

Det er da et helt enormt tal, og en decideret - hemmeligholdt - skandale, at "nogen" med enorme egeninteresser i omkalfatringen af samfundet på denne måde er lykkedes med i den grad at tage mellem 1/4 og 1/2 (slag på tasken - det kan nok godt samlet nærme sig omkring halvdelen) af befolkningen som gidsler i deres egne forretnings- og karriereeventyr, og i den grad gøre dem til funktionelt handicappede borgere, hvor det i mange tilfælde kunne have været undgået med lidt omtanke og forståelse.

Prøv at læse artiklen flere gange -det bliver værre og værre for hver gang, efterhånden som det går op for en, hvad der egentlig står. Det er så grelt, at de små hår rejser sig på hovedet. Det er fuldstændigt horribelt og forfærdeligt og kynisk, hvordan vi behandler nogle af samfundets svageste på dette punkt.

Hvordan kan man i ramme alvor indrette samfundet på den måde? Og hvordan er det lykkedes at holde denne kæmpeskandale skjult i så lang tid? Er politikerne - ingen af dem - klare over det?

Det eneste jeg savner i artiklen er et direkte fokus på, hvad der sker, når MItID (Man har åbenbart ikke mod til fortsat at kaldet noget med "Nem") efter de foreløbige meldinger fjerner mulighed for at give fuldmagter. Derved kaster man benzin på dette bål. Men det kommer måske i en ny artikel?

Men tak til Tania for en super og supervigtig artikel.