Analyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet

Illustration: MI Grafik
Kampen om mobilbetalinger understreger den magt, der ligger i at kontrollere den platform, hvor brugerne er.

Det har aldrig været nemmere at betale med mobilen i danske butikker. Og samtidig mere forvirrende og uigennemsigtigt.

Det begynder allerede i udvalget. Danske forbrugere kan frit vælge mellem hele ni forskellige digitale tegnebøger, der tæller Mobilepay, Dankort på mobilen og en række forskellige apps fra større og mindre banker. Og nu også Apples bud på mobilbetaling: Apple Pay.

Vi antager normalt, at en sådan konkurrence kommer forbrugeren til gode. At den presser udviklere til at levere den bedste løsning, de kan præstere, og giver forbrugeren flere valgmuligheder. Men når det gælder mobilbetaling, er resultatet ofte det stik modsatte.

Hvis du f.eks. åbner Mobilepay på din iPhone for at betale med appen, ender du måske med at betale med Apple Pay, når du fører telefonen hen til terminalen. I andre situationer kan du ønske at betale med Apple Pay, men ende med, at Dankort på mobilen forpurrer dén plan.

Det viser en række tests gennemført af Version2.

Læs også: Video: Her bliver MobilePay undertrykt af Apple Pay

Læs også: Betalings-apps spænder ben for hinanden: Vi efterlades uvidende om anvendt betalingskort

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

Det er nemt at give dårligt design skylden for ovenstående problem. Alle ni løsninger konkurrerer trods alt om en meget lille plads – skærmen på din mobiltelefon – i et meget kort øjeblik, når du betaler med telefonen. Hvis alle dine betalingskort sloges om at ligge i den forreste lomme i din pung, ville det også give problemer.

Oplevelsen skabes dog ikke kun af dårligt design, men også af bevidste valg fra app-udviklernes side, der skal bringe netop deres betalingsløsning i front i det afgørende øjeblik. Og kampen om forbrugernes opmærksomhed i betalingsøjeblikket er på den måde også symptomatisk for en langt større kamp mellem de traditionelle finanshuse på den ene side og multinationale teknologi-giganter på den anden.

Platformens magt

Balladen begynder under coveret på en iPhone. Den indbyggede NFC-chip, som kan kommunikere trådløst med alle betalingsterminaler, der tager imod kontaktløse betalingskort, er låst på en måde, så kun Apple kan bruge den.

Hvis mange andre selskaber valgte samme strategi, ville konsekvenserne være til at overse, men Apple leverer næsten halvdelen af de personlige smartphones, som bruges i Danmark.

Og selskabets beslutning om at holde NFC-chippen for sig selv er den direkte årsag til, at først Mobilepay og siden Dankort på mobilen er bygget til at bruge den mindre drifssikre løsning Bluetooth Low Energy eller BLE. Det betyder, at butikker og virksomheder har måttet udbygge deres terminaludstyr med ekstra bokse til at modtage BLE-betalinger. Og at terminaludbydere som Verifone har indbygget BLE i deres seneste terminaler.

Alt sammen fordi Apple har total kontrol over det tekniske økosystem – telefon og styresystem – som så mange danskere har valgt som smartphone, og som dermed er udgangspunkt for ekstremt mange hverdagsaktiviteter.

Selv for ikke-iPhone-brugere har Apples strategi konsekvenser. For at undgå at udvikle to parallelle systemer og tilbyde to forskellige brugsoplevelser har både Mobilepay og Dankort på mobilen valgt at bruge BLE – også på Android-telefoner, hvor NFC ellers er tilgængeligt.

Hos Forbrugerrådet Tænk overvejer man nu, om NFC-monopoliseringen er på kant med konkurrencereglerne. Men trods utallige bankers forsøg på at få Apple til at løsne den tekniske benlås står it-kæmpen fast: Hvis banker vil tilbyde kunder NFC-betalinger på iPhone, skal det ske gennem Apple Pay.

Læs også: Forbrugerrådet om Apple Pay: Kun dig der skal bestemme, hvordan du betaler

Og det er så, hvad to banker i Danmark – Nordea og Jyske Bank – valgte at gøre for få uger siden. Og det er langtfra tilfældigt, at det netop er disse to, der har valgt at holde hånd med Apple.

Begge banker blev efterladt på perronen, da Danske Bank i 2013 lyn-lancerede Mobilepay bag om ryggen på konkurrenterne og tyvstartede kampen om markedet for mobilbetalinger i Danmark.

Nordea og Jyske Bank forsøgte med et konsortium af banker i flere år at indhente Danske Banks forspring. Men alternativet Swipp blev aldrig en succes, og i 2016 måtte begge banker bøje sig for Mobilepay.

De præcise mål og bevæggrunde for nu at gå i partnerskab med Apple kendes kun på direktionsgangene i de to storbanker. Men en del af forklaringen kan formentlig findes i, at man ønsker at være mindre afhængig af Mobilepay og Danske Bank.

For Nordea er Apple Pay ikke nødvendigvis tiltænkt det danske marked, så meget som det er tiltænkt de øvrige nordiske lande. For Jyske Bank, Danmarks tredjestørste bank, er det en måde at tilbyde et alternativ til konkurrentens produkt på.

Dyrt for samfundet

Resultatet er det samme. Apple Pay er kommet ind på det danske marked for mobilbetalinger, og med sig bringer løsningen større gebyrer på kortbetalinger. Et Visa/Dankort er, når det lægges ind i en iPhone, nemlig kun et Visa-kort. Og pga. den danske aftale om Dankortet er gebyret på en Visa-transaktion højere end på en Dankort-transaktion. En beregning, Forbrugerrådet udførte i 2016, viser, at et Dankort-køb på 500 kroner vil koste butikken omkring 60 øre i gebyr, mens gebyret for samme køb med et Visakort kan løbe op i 8,64 kroner.

Som følge af EU-regler, der træder i kraft til januar, kan gebyret ikke pålægges den enkelte kunde, men skal bæres af butikken – og dermed af alle. Og når billige Dankort-betalinger bliver til dyre Visa-betalinger, vil det koste samfundet i sidste ende, lyder advarslen fra organisationer som Dansk Erhverv, Coop og Forbrugerrådet.

De egentlige konsekvenser af Apple Pay vil i sidste ende afgøres af, hvor stor en markedsandel løsningen kan tilkæmpe sig. Som nævnt tilbyder kun to banker foreløbig Apple Pay, og fordi Dankortet sidder solidt på omkring 60 procent af detailhandlens omsætning, og muligheden for at betale kontaktløst udbredes med rekordfart, er frygten for Apple Pay-dominans formentlig ubegrundet i den nærmeste fremtid.

Men Apple Pay repræsenterer også en ekstra spiller i betalings­processen. I kraft af sin massive brugerbase og sit teknologiske monopol har Apple gjort sig selv til en del af en værdikæde, som tidligere kun har involveret kortindløsere som Nets og bankerne selv.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

Henvist til baglokalet

Det er blandt andet denne udvikling, der får World Economic Forum til at konkludere, at den globale betalingsindustri er under enormt pres.

Konkurrencen er større, og reguleringen er hårdere end nogensinde, og begge dele rammer i sidste ende profitten.

På den tekniske side er innovationstempoet accelereret til et niveau, hvor det kræver enorm teknisk agilitet at følge med. Og da de fleste banker slæber rundt på 20 til 30 år gamle systemer, er teknisk agilitet ikke deres kernekompetence.

På reguleringssiden står bankerne blandt andet over for EU-direktivet PSD2, som nok giver bankerne helt nye muligheder inden for dataanalyse, men samtidig sparker døren ind for selskaber som netop Apple, Facebook og Google. Ændringen gør det muligt for it-giganter at tilbyde tjenester til en hvilken som helst bankkunde og henviser groft sagt banken til rollen som en backend-operatør, der afholder udgifter og bøvler med regulering.

For nogle kan det lyde absurd at give en it-gigant denne udvidede adgang til ens liv. For andre er tanken ikke fjern.

Apple som bank

En undersøgelse foretaget af softwarefirmaet Mulesoft blandt bankkunder i Storbritannien, Tyskland, Belgien og Holland viser, at 28 pct. ville overveje at have bank hos et techselskab. 55 pct. af disse henviser til, at det er et spørgsmål om enkelhed og bekvemmelighed. En tredjedel fremhæver muligheden for at modtage service tilpasset dem personligt.

En anden undersøgelse, lavet af konsulentfirmaet KPMG, blandt unge australske bankkunder antyder, at tendensen kun er mere udtalt blandt generationer, der er vokset op med internettet som selvfølgelighed. Blandt de 18- til 30-årige ville 84 pct. af de unge australiere overveje en bank hos Apple, hvis selskabet tilbød en god aftale.

Det er langtfra blot en teoretisk diskussion. Amazon har de seneste seks år i relativ stilhed udviklet banktjenester oven på sin digitale markedsplads’ enorme datagrundlag og tilbudt lån til tusindvis af mindre virksomheder. Disse selskaber blev ikke udvalgt på baggrund af løfter eller aktiver, men ved at analysere millioner af online-handler for at se, hvordan firmaerne egentlig klarer sig.

Forretningen har ifølge tal fra juni ydet lån på op mod 20 milliarder kroner, heraf en tredjedel inden for det seneste år.

Alibaba, der er Kinas ækvivalent til Amazon, har ligeledes gang i låneforretningen. Det samme har PayPal, som også tilbyder sine kunder et kreditsystem – som tallene viser får kunderne til at bruge PayPal dobbelt så meget som andre. Derfor behøver kredit-tjenesten i sig selv ikke engang give overskud, før det er en god forretning for PayPal, fortalte selskabet tidligere på året til Financial Times.

Balanceakt

Ovenstående er alt sammen farver på den palet, der vil udgøre fremtidens finansverden, og som finanskæmperne til stadighed forsøger at forudsige. Og mens it-giganternes indtog bekymrer, er de for mange banker også netop nødvendige partnere, når de skal undgå at sakke bagud i det teknologiske kapløb.

Som eksempelvis når banker helt naturligt er nødt til at henlægge en del af dialogen med deres kunder til Facebook, fordi det er her, kunderne befinder sig. Når bank-apps skal godkendes og kurateres af Google og Apple, før de overhovedet kan benyttes af bankens kunder. Og når en bank ønsker at tilbyde sine kunder en alternativ mobilbetalings­løsning som Apple Pay.

Alle tre eksempler viser et magtskifte over mod dem, der kontrollerer de platforme, hvor brugerne befinder sig. Og understreger bankernes behov for at balancere på en knivsæg, når de skal drage nytte af tech-selskabernes tjenester – og undgå at blive afhængige af dem i en grad, så det vil udhule bankernes egentlige forretningsgrundlag.

Bag denne artikel ligger interviews med blandt andre Jonas Hedman, lektor ved CBS, Henning N. Jensen, seniorpartner i PlusCon, Chris Lund-Hansen, adm. direktør i Verifone, Patrick Ipsen, CTO i GoAppified, Troels Holmberg, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, samt flere kilder i finanssektoren. Dertil har vi anvendt skriftlige kilder fra blandt andre World Economic Forum, Accenture og Nationalbanken.

Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Aron Allen

Det er måske værd at læse Apples iOS Security Whitepaper. Her står der ret godt beskrevet hvordan Apple Pay virker, og sikkerhedsmodellen.
NFC standarden virker offline, hvilket betyder at nøglerne skal gemmes på device, selvom iOS er rimelig sikker, vælger Apple at udvikle en co-processor der er uanfhænhigt af resten af enheden. Hvis en 3. part skulle implementere NFC med samme sikkerhed, vil Apple blive nød til at udstille både et writeable NFC API, samt et API til Secure Enclave, hvilket ville komplimentere sikkerheden af Secure Enclave gevaldigt. Hvis alt dette blev tvunget åbent af myndighederne, så ville iPhones blive mere usikre devises.

Jesper Jepsen

Og? det er ikke brugernes problem desuden så er NFC på Android åben så tvivler på at det er sikkerheden der i sidste ende er årsagen med mindre du mener sikkerheden for at tvinge andre virksomheder til at gøre som Apple vil have og sikkerheden for øget profit.
Kravet burde være at hvis ikke alle har lige adgang til hardware på enheder der kan foretage elektroniske betalinger så kan enheden ikke anvendes her i landet. Det være sig både for forbrugeren og det hardware som butikkerne anvender.

Jens Bølling

Nej det gør det ikke.

Netto har adgang til samme teknologi som andre; men har truffet et valg om hvilken betalingsform, der kan anvendes i deres butikker. Det svarer til at nogle butikker accepterer MasterCard, Diners Club, men ikke American Express.

Apples betalingsform svarer til, at såfremt du har to kort med mulighed for kontaktløs betaling, hvor du præsenterer en terminal for disse to kort, hvorefter terminalen vælger hvilket kort, du skal benytte uden hensyntagen til omkostningerne; men alene ud fra hvad der optimerer terminalproducentens profit.

Per Erik Rønne

I Apples Wallet-app kan man have mere end et kort liggende, som et Visa-[dan]kort og et mastercard. Man kan som bruger selv skifte mellem hvilket man bruger.

Hvis jeg vil betale med det fysiske, trådløse dankort tager jeg det op af iPhone-etuiet, og bruger det. Hvis jeg vil betale med Apple Pay fører jeg blot min iPhone nær terminalen, og holder fingeren mod home-knappen. Jeg ser intet besvær i det.

MobilePay? Hvem bruger dog det i forretninger. Det er noget man bruger mellem personer, og når man fx til et foreningsarrangement gerne vil købe en øl.

Dankort-app'en? Hvad skal man dog bruge den til, hvis man har ApplePay på telefonen og det trådløse dankort i det etui, man også har sin iPhone i?

Men der synes at være nogle mennesker, der af gode principielle grunder vil gøre livet så besværligt som muligt for os andre.

Som dem er har krævet at vi hver gang vi kommer til en ny hjemmeside der bruger cookies, skal acceptere på denne brug ved at trykke på en OK-knap. I stedet for at acceptere det automatisk ved en indstilling i sin browser.

Tobias Volfing

MobilePay? Hvem bruger dog det i forretninger. Det er noget man bruger mellem personer, og når man fx til et foreningsarrangement gerne vil købe en øl.

Dankort-app'en? Hvad skal man dog bruge den til, hvis man har ApplePay på telefonen og det trådløse dankort i det etui, man også har sin iPhone i?

Men der synes at være nogle mennesker, der af gode principielle grunder vil gøre livet så besværligt som muligt for os andre.

For en der brokker sig over at andre vil gøre det besværligt for dig, viser du meget lidt forståelse for andres behov.
Har du på noget tidspunkt overvejet at ikke alle har en iPhone, ikke alle har der har en iPhone har den i et etui, eller at ikke alle der har en iPhone i et etui opbevarer et trådløst dankort i samme etui?

Og lad mig spørge, hvad skal man bruge ApplePay til hvis man har sit Visa-dankort/Mastercard i samme etui som sin iPhone?

Jeg ved ikke hvem der bruger MobilePay i forretninger, men i mine øjne er det ikke mere vanvittigt end at bruge en Dankorts app eler ApplePay. Hvorfor skal man bruge elektroniske betalingsmidler når vi lever i et land hvor alle butikker tager imod kontanter?

Per Erik Rønne

Har man ikke en iPhone er debatten om Apple Pay vel ligegyldig.

Om man har brug for Apple Pay hvis man har trådløst dankort i sit etui, kan man naturligvis trække på skulderen af. Jeg har dog oplevet at befalingen blev gennemført før jeg fik fat i dankortet - da jeg samtidig berørte home-knappen.

Og angående kontanter - så er der mange der i dag kun bruger kontanter på et møntvaskeri. De fleste render i dag ikke længere rundt med hverken pung eller tegnebog, og for dem der kun tager en smartphone med kan dankort-app og (for iPhone-ejere) Apple Pay være udvejen - også i nattelivet.

Peter Kyllesbeck

Har man ikke en iPhone er debatten om Apple Pay vel ligegyldig.


Nej. Apple blokkerer for at alle andre kan bruge NFC (på iphones), og, som der står, har andre udbydere for at dække så mange telefonmodeller som muligt måttet vælge BLE.
Men faktisk kan man på andre end iPhones (og dermed ApplePay) bruge NFC, da de trådløse kort jo netop bruger NFC.

Tobias Volfing

Har man ikke en iPhone er debatten om Apple Pay vel ligegyldig.

Det er den givetvis, men artiklen omhandler mobilbetaling, ikke Apple Pay.

Om man har brug for Apple Pay hvis man har trådløst dankort i sit etui, kan man naturligvis trække på skulderen af. Jeg har dog oplevet at befalingen blev gennemført før jeg fik fat i dankortet - da jeg samtidig berørte home-knappen.

Skal det forstås sådan at du har ville betale med et betalingsmiddel, men 'kom' til at betale med Apple Pay i stedet? Hvordan taler det for at have Apple Pay?

Og angående kontanter - så er der mange der i dag kun bruger kontanter på et møntvaskeri. De fleste render i dag ikke længere rundt med hverken pung eller tegnebog, og for dem der kun tager en smartphone med kan dankort-app og (for iPhone-ejere) Apple Pay være udvejen - også i nattelivet.

Jeg anderkender fuldt ud at der findes mennesker der ikke har kontanter på sig hele tiden, men der er nogle der bruger kontanter, der er nogle der ikke har dankort, der er nogle der ikke vil betale med smartphone - min pointe er at vi har ikke alle de præcis samme brugsvaner som dig. Jeg håber det hjælper dig til at forstå at der ikke er nogen der ude på at gøre det så besværligt som muligt for dig.

Men der synes at være nogle mennesker, der af gode principielle grunder vil gøre livet så besværligt som muligt for os andre.

Tobias Volfing

Hvorfor bruge kontanter når det er meget hurtigere og nemmere af bruge Apple Pay ?

Nu tog du mit spørgsmål fuldstændig ud af kontekst, men lad mig give dig et par gode grunde.

Det kræver ikke der er strøm på din iPhone (det kræver ikke engang en telefon af nogen art!).
Det kræver ikke et Apple ID.
Det kræver ikke et kreditkort.
Det kræver ikke en bankkonto.
Hverken Apple eller andre kan hvornår eller hvor mange penge DU har handlet for.
Butikken har ikke brug for noget elektronisk udstyr for at modtage betalingen.
Der er ikke noget 'system' der kan være nede og forhindre dig i at betale.
Du er ikke afhængig af nogen 3. part for at foretage betalingen.
Find selv på flere hvis det ikke er nok.

Morten Nielsen

Jeg ved ikke hvem der bruger MobilePay i forretninger, men i mine øjne er det ikke mere vanvittigt end at bruge en Dankorts app eler ApplePay. Hvorfor skal man bruge elektroniske betalingsmidler når vi lever i et land hvor alle butikker tager imod kontanter?

Er det ikke en lidt bagstræberisk kommentar?
Ville du også mene at vi skulle tilbage før mønternes tid og betale med naturalier, hvis det var et emne?

Der er da åbenlyse fordele ved mobil apps til betaling frem for kontant eller kort, f.eks:
- ingen håndtering af kontanter (hvilket er dyrt)
- penge kan stjæles (det er dyrt for forretninger at beskytte sig imod)
- apps kan videre-udvikles
- der er ikke nogen 200 kr grænse (pin)
- du skal ikke beskytte din pinkode
- dine kortoplysninger kan ikke lækkes

Tobias Volfing

Er det ikke en lidt bagstræberisk kommentar?
Ville du også mene at vi skulle tilbage før mønternes tid og betale med naturalier, hvis det var et emne?

Du tager mit spørgsmål fuldstændig ud af kontekst. Jeg beklager hvis sarkasmen ikke kunne fornemmes, men jeg svarede på følgende:

MobilePay? Hvem bruger dog det i forretninger. Det er noget man bruger mellem personer, og når man fx til et foreningsarrangement gerne vil købe en øl.
Dankort-app'en? Hvad skal man dog bruge den til, hvis man har ApplePay på telefonen og det trådløse dankort i det etui, man også har sin iPhone i?

Jeg synes det er helt fint at dem der gerne vil betale med en mobiltelefon betaler med en mobiltelefon, og dem der vil betale med kontanter betaler med kontanter.

Jeg er dog ikke enig i at din liste over åbenlyse fordele består af 'åbenlyse fordele'. Se i øvrigt min kommentar lige ovenover din egen med en længere liste af mindst lige så åbenlyse fordele ved at bruge kontanter fremfor Apple Pay.

... og jeg tvivler på at en afhugget tommeltot ville kunne bruges til identifikation på en iPhone ...

I går bragte version2 følgende artikel: https://www.version2.dk/artikel/apple-fbi-kunne-have-brugt-doed-finger-a...

Torben Larsen

“Et Visa/Dankort er, når det lægges ind i en iPhone, nemlig kun et Visa-kort.”
Nææ, ikke når det lægges ind på en iPhone, men når det lægges ind i ApplePay/wallet, for jeg har Visa/Dankort på min iPhone, men ikke i ApplePay/wallet, og det går fint 😎

Finn Christensen

Og angående kontanter - så er der mange der i dag kun bruger kontanter på et møntvaskeri. De fleste render i dag ikke længere rundt med hverken pung eller tegnebog..

Grin.. engang imellem er det nu sundt at bevæge sig ud af osteklokken, og så besøge de andre subkulturer vi har overalt.

Halvdelen af befolkningen lever ikke i din subkultur Per Erik; prøv om du kan få nogle friske nye indput - dine frontallapper trænger til en opdatering.

Finn Christensen

Netop, valgfrihed

Yes.. på de lange distancer og udlandet, ved tåbelige åbningstider og store beløb så kan den tvungne nemkonto/netbanken bruges.

Ved kort distance i lokalområdet og i nærmiljø kan man jo bruge både Dankort/andre kort eller kontanter - hovedparten af befolkningen er nu dækket.

Resten er indbildt glimmer, tant og fjas, hvor smarte "forretninger" pelser almuen via nu[1] skjulte microbetalinger.

Microbetalinger er en fabelagtig opfindelse og endnu bedre en renter, som de jo slet ikke kan hamle op med. Og når gebyret skjules, og du heller ikke får rente, så gnasker "banken" i dag med kortgebyr, microbetalinger m.fl. direkte af hovedstolen på kunders konto.

Dine ~73 småbeløb pø om pø til microbetalinger over tid glemmer du i farten, men gebyr x ~73 x 3-4 mio. konti, samt ikke mindst likviditetsstrømmen og et hav af valide kundeoplysninger er gevinsten.

Øget dataophobning om lige dig og familie samt venner samt en fin sum penge, der tilmed siver direkte i skattely, det luner sør'm alt sammen ;)

[1] Mange tak EU, endnu engang varetages andre interesser end borgerens :(

Povl Hansen

“Butikken har ikke brug for noget elektronisk udstyr for at modtage betalingen.
Der er ikke noget 'system' der kan være nede og forhindre dig i at betale”

Det er jo bare ikke sådan virkeligheden er
Idag har butikker elektronisk udstyr til at modtage kontanter

Og sidste gang jeg var i netto var der et problem med systemet, som lavede en lang kø, fordi der var problemer med maskinen

Tobias Volfing

Jeg medgiver at nogle butikker bruger elektronisk udstyr til at modtage kontanter, og at det system naturligvis kan gå i stykker.

Jeg skrev at butikker ikke har BRUG for elektronisk udstyr, de butikker (og det er langt fra alle) der har sådan en løsning, har valgt det.

Så er det helt korrekt at hvis en butik har valgt sådan en løsning, så kan den naturligvis 'være nede'. Her skulle jeg have skrevet at der som udgangspunkt ikke var et system der kunne gå ned. Det er taget til efterretning at jeg kunne have været mere præcis i min udtalelse.

Jeg betvivler ikke at du har oplevet ekstra ventetid i Netto fordi et system var nede, men udover at det er en sjov anekdote kan jeg ikke se relevansen. Lad mig komme med en tilsvarende anekdote. Sidst jeg var i Fakta oplevede jeg lang kø og lang ventetid fordi det udstyr der skulle tage imod elektroniske betalinger var ufattelig langsomt, og tog over et minut om at gennemføre hver betaling.

Ja, der var 1 ud af 9 punkter der kunne have været præciceret yderligere. Det er ikke første gang du tager et enkelt ting jeg har skrevet fuldstændig ud af kontekst og det er ikke første gang du kommer med fuldstændig overdrevne påståstande, som giver indtryk af at du går rundt med skyklapper på.

Det er jo bare ikke sådan virkeligheden er
Idag har butikker elektronisk udstyr til at modtage kontanter

Hvorfor bruge kontanter når det er meget hurtigere og nemmere af bruge Apple Pay ?

Hvis du gerne vil have en seriøs debat, så vær venlig at forholde dig til hele svar og at komme med nogle seriøse argumenter i stedet for dine forskruede one-liners*.

*Med forskruede one-liners mener jeg ikke svar på en linje, men korte useriøse svar.

Kjeld Flarup Christensen

Og sidste gang jeg var i netto var der et problem med systemet, som lavede en lang kø, fordi der var problemer med maskinen


Det er sikkert surt og koster lidt omsætning den dag.
Men, det er dyrt at modtage kontanter, så det lever man med så længe det ikke er værre.
I øvrigt mener jeg at Netto stadigt tager imod kontanter. Folk har blot ikke kontanter længere. Det er for bøvlet, og efterhånden er det jo sjældet systemerne er nede. Men det er lige irriterende hver gang det sker!

Log ind eller Opret konto for at kommentere