Apples kommende datacenter i Foulum lige uden for Viborg bliver ikke bare et stort datacenter. Det bliver ét af verdens absolut største datacentre. Præcist hvor stort har Apple ikke fortalt os, og det er heller ikke sikkert, at Apple selv ved det med sikkerhed. Men vi kan prøve at regne på det, og det kan give os et fingerpeg om, hvor mange jobs Apple kan bringe til Viborg-egnen.
Apple har givet os ét vigtigt tal: 166.000 kvadratmeter. Resten er blot et estimat.
Det er gulvarealet i det planlagte datacenter, og det er 3,6 gange så stort som datacenteret i Maiden i den amerikanske delstat North Carolina, som er dét store Apple-datacenter, der er blevet beskrevet mest.
Ikke mindst på grund af en Washington Post-artikel fra 2011 om, at datacentret blot havde skabt anslået 50 arbejdspladser i byen. Det er selvfølgelig også anledningen til at se på, om borgmesteren i Viborg har været lidt for begejstret ved udsigten til Apple-arbejdspladser.
Datacentret i Maiden har et areal på 46.000 kvadratmeter, men det interessante, som kan fortælle os noget om, hvor meget udstyr der står inde bag hegnet, er energiforsyningen. Apple har nemlig ifølge Gigaom etableret to solcelleanlæg på hver 20 megawatt samt et anlæg, hvor biogas fra en nærliggende losseplads omsættes til strøm via brændselsceller på i alt 10 megawatt.
Under optimale forhold kan Apple producere mere energi, end datacentret kan udnytte, da selve datacentret bruger cirka 40 megawatt.
Hvis vi antager, at Maiden-datacentret kan bruges som skabelon for datacentret i Foulum, så kan vi regne ud, hvor meget udstyr der kommer til at stå i det midtjyske.
Men lad os først se på, hvordan det ville se ud, hvis Apples datacenter blev bygget som et typisk stort datacenter på eksempelvis 1.000 kvadratmeter. Ifølge Schneider Electrics anvisninger til datacenterdesign, så vil man typisk arbejde ud fra en tæthed på cirka 1.700 watt pr. kvadratmeter, hvis man har udstyr med en samlet effekt på 5 kilowatt pr. rackskab.
Med den tæthed ville Apples datacenter ved Viborg rumme godt 57.000 racks. Det er nok den øvre grænse, men Apple forventer først at have udbygget datacentret fuldt ud i 2026, så det er ikke utænkeligt, at Apple har designet til at presse så meget udstyr ind i hallerne.
Datacenter på 144 megawatt
Dette hypotetiske datacenter ville have et samlet energiforbrug på 285 megawatt, uden at medregne energiforbruget til køling. Hvis der skal lægges 20 procent oveni til køling og andet forbrug, svarende til en PUE på 1,2, så ryger vi op på 342 megawatt.
Det forklarer også placeringen. Marken, Apple har udset sig, ligger nemlig lige ved siden af Energinet.dks omformerstation i Tjele, hvor jævnstrømsforbindelserne fra Norge bliver koblet på det danske elnet. Den mindste af de to forbindelser har ifølge Energinet.dk en kapacitet på 700 megawatt.
Der er en god grund til, at datacentre i den høje ende af megawatt-klassen ofte placeres i nærheden af vandkraftværker, som er det eneste, der kan levere en stabil energi, der kan kategoriseres som grøn, i den størrelsesorden.
I Apples hjemstat Californien skal det så bemærkes, at vandkraft fra store vandkraftværker ikke regnes for at være rigtig bæredygtig, fordi vandkraftværkerne med deres dæmninger lægger beslag på store naturområder.
LÆS OGSÅ: Apple: Vores danske datacenter skal køre på 100 procent vedvarende energi
Hvis vi tager udgangspunkt i Maiden-datacentret, så ligger energiforbruget pr. kvadratmeter på 867 watt eller cirka det halve af, hvordan det ser ud i de små datacentre. Hvis datacentret i Viborg er baseret på samme design, så vil der være plads til 28.800 racks med hver en belastning på 5 kilowatt. Det samlede energiforbrug vil være 144 megawatt uden køling eller 172 megawatt med 20 procent til køling.
Men hvor mange arbejdspladser kan de mange megawatts så omsættes til? Nu bliver vi nødt til at gøre os et par antagelser.
Lad os først se på datacentret, når det står fuldt udbygget i 2026. Indtil da vil der være folk beskæftiget med konstruktionen af datacentret, men det interessante er de varige arbejdspladser.
Vi er også nødt til at gætte, når det gælder antallet af diske, der vil være installeret i datacentret, så lad os prøve at gå til den opgave fra to sider:
Apples sky vil kræve to millioner diske
Først kan vi prøve at gætte på, hvor stor Apples sky er i 2026. De seneste år har væksten i data på verdensplan været cirka 40 procent om året, men det er meget usikkert, om det beskriver væksten for Apples sky frem til 2026. Samtidig sker der også en lidt langsommere vækst i diskkapaciteten.
Andre cloud-tjenester lå ifølge et estimat fra ExtremeTech i omegnen af 300 petabyte i 2012. Hvis vi antager, at Apple i dag har en sky i samme størrelse og fremskriver den med en årlig vækst på 40 procent, så vil den i 2026 være på cirka 8.700 petabyte. I samme periode kan vi blot forvente, at harddiskene til enterprisebrug har fået cirka fire gange større kapacitet.
Hvis Apple i dag kan rumme skyen på 300.000 diske à 1 terabyte, så skal der i 2026 bruges mere end to millioner diske på 4 terabyte. Dertil kommer en betydelig redundans.
Vi kan også gøre os en antagelse om, at datacentrets racks skal fyldes halvt med servere og halvt med storage. Så ser ovenstående ikke helt urealistisk ud, hvis vi antager, at der kan sidde omkring 200 diske i et rack, når der også skal være plads til netværk og controllere, da det vil give cirka 2,8 millioner diske.
Og det er hér, vi finder en væsentlig arbejdsopgave i datacentret. Ifølge harddiskproducenten Seagate vil der gennemsnitligt ryge 0,73 procent af diskene på årsbasis. Det gælder for de dyre storage-diske. Det vil dog stadig betyde, at der årligt går mellem 16.000 og 21.000 diske i stykker i Apples Viborg-datacenter. Hver eneste time går der altså mindst to diske i stykker.
Hvis Apple bruger billigere diske, så stiger kapaciteten pr. disk, men til gengæld reduceres holdbarheden. Ovenstående er i øvrigt kun rent mekaniske fejl. Flere undersøgelser har vist, at i praksis er fejlraten højere, op mod 13 procent. Dermed kunne Apple ende med mere end 1.000 defekte harddiske om dagen, så hvis prisen tillader det, bør Apple holde tallet nede omkring det bedre af de typiske tal på to procent. Så vil der være 150 defekte diske om dagen.
Hvis disknedbruddene sker tilfældigt fordelt over alle racks, risikerer medarbejderen, som skal skifte diskene, at skulle gå gennem samtlige 7 kilometer racks (en rack er knapt en halv meter bred og står i rækker over for hinanden, så 28.000 racks bliver til 7 kilometer). Dertil kommer arbejdstiden til at pakke defekte diske ned og nye diske ud.
Så det er nok realistisk at antage, at der skal være mindst to medarbejdere alene til at håndtere diskudskiftninger. Måske skal der bruges en tredje medarbejder, hvis Apple vælger at destruere data på diskene lokalt ved datacentret i stedet for at sende dem til en ekstern leverandør.
Fuldtidsjob at opgradere til nyere hardware
Men det er blot én vedligeholdelsesopgave. Der vil også være et antal servere, der skal skiftes hver dag, men det kan eventuelt indgå i den løbende udskiftning, der er nødvendig.
Lad os antage, at en server kan holde i fire år. Hvis der er 15.000 racks med servere, så skal der altså hver eneste dag udskiftes 10 racks blot for at holde det fuldt udbyggede datacenter opdateret på serversiden.
Apple kan vælge at skifte hver enkelt server, eller Apple kan få leveret færdigkonfigurerede racks, som blot skal sættes til, når de ankommer i Viborg. Med den sidste model er det nok realistisk, at to mand kan installere og tilslutte fem racks om dagen, og med en ekstra medarbejder til at tage imod varer og håndtere emballagen, kræver rackudskiftningen altså 5 fuldtidsansatte.
Antallet af servere er svært at anslå. Apple får formentligt bygget deres egne servere specielt til deres datacentre, men vi kender ikke designet. Hvis de vælger et design med 2U 'pizzabakke-servere', så kan der være cirka 20 servere i et rack, men med bladeservere er det vanskeligere. Men op mod 64 bladeservere pr. rack er ikke urealistisk. Alt efter det totale antal racks ligger antallet af servere altså noget mere usikkert mellem 300.000 og over 1.500.000. Det mest realistiske er nok et stykke over en halv million.
Ingen af de foreløbig otte medarbejdere, vi her har anslået, vil selvfølgelig være Apple-ansatte, men derimod ansatte i noget, der kunne hedde Foulum Facility Services A/S.
Til gengæld vil der nok hver uge være en datacenterekspert fra Apple til stede for at klø sig i håret over en klynge af servere, der ikke opfører sig ordentligt, og hvor problemet ikke kan diagnosticeres fra Apples centrale driftscenter i North Carolina. Der vil også skulle være en lokal datacentertekniker og en chef til stede, som kan forsikre Apple-eksperten om, at alle stik er sat rigtigt i. Hvis der skal være en person til stede hele døgnet, som Apples driftscenter kan komme i kontakt med, svarer det til yderligere tre fuldtidsstillinger.
Men hvor mange servere går ned på en vilkårlig dag og kan ikke blot pensioneres, indtil opgraderingscyklussen når den rack, som den defekte server sidder i?
I 2008, da Google for alvor var gået ind i datacenterbranchen, fortalte Google til CNet, at 1.000 ud af 1.800 servere i en klynge fik en fejl i løbet af det første år. Det er formentligt temmelig højt. En undersøgelse af sammenhængen mellem temperatur og pålidelighed målte fire procents sandsynlighed for hardwarefejl i løbet af en måned. Det vil i Apples datacenter betyde, at mellem 600 og 700 servere fejler i løbet af en dag.
Mange af disse fejl vil være diskfejl eller fejl, der ikke kan bestemmes nærmere, men løses ved at afbryde strømmen og genstarte. Derfor vil opgaven formentligt kunne løses af cirka 20 fuldtidsansatte.
Elektrikere og portvagter
Datacentret vil også kræve løbende vedligeholdelse, som formentligt vil give fuldtidsarbejde til to lokale elektrikere på kontrakt med Apple, og mindst én køletekniker.
Netværket i datacentret skal også udskiftes cirka hvert femte år for at følge med. Det er en større operation, så lad os være gavmilde og sige, at der skal fire netværksteknikere beskæftiget med at skifte switche og trække nye kabler.
Bygningerne skal også vedligeholdes, hvilket nok vil give arbejde nok til, at en lokal entreprenør kan ansætte to medarbejdere. Brandalarmer og slukningsudstyr vil nok også kunne beskæftige en ekstra ansat hos leverandøren af det brandtekniske udstyr.
Den fysiske sikkerhed er én af de mest mandskabstunge opgaver, fordi den foregår 24 timer i døgnet. Der skal bruges en portvagt, én til at gå rundt og tjekke, at alle døre er låst, og mindst én medarbejder til at lukke folk ind i receptionen på alle tider af døgnet og holde øje med videokameraer og alarmer. Døgnovervågningen kan beskæftige op mod 12 medarbejdere hos vagtselskabet.
Lad os dertil føje arbejdspladserne hos fragtmanden, der leverer servere og diske fra enten lufthavnen eller containerhavnen, rengøringspersonale, anlægsgartnere og dem, vi ellers ikke lige tænker over indgår i driften af et datacenter eller en arbejdsplads såsom advokater, bogholdere og revisorer.
Så kommer vi måske op på 60-70 fuldtidsstillinger. Til sammenligning er der cirka 90 ansatte på Danmarks største kraftværk, Asnæsværket i Kalundborg, om end der dertil skal lægges et antal eksterne servicefolk. Vi skal altså en hel størrelsesorden op fra vores udregning for at nå de 300 stillinger, som blev nævnt i forbindelse med annonceringen.
Mit bedste bud på Apples datacenter i Viborg:
- Energiforbrug på mellem 180 til 350 megawatt.
- 30.000 - 55.000 racks.
- 300.000 - 1.500.000 millioner servere.
- Cirka 2 millioner diske.
- 60-70 fuldtidsansatte.
