Apples kommende datacenter i Foulum lige uden for Viborg bliver ikke bare et stort datacenter. Det bliver ét af verdens absolut største datacentre. Præcist hvor stort har Apple ikke fortalt os, og det er heller ikke sikkert, at Apple selv ved det med sikkerhed. Men vi kan prøve at regne på det, og det kan give os et fingerpeg om, hvor mange jobs Apple kan bringe til Viborg-egnen.
Apple har givet os ét vigtigt tal: 166.000 kvadratmeter. Resten er blot et estimat.
Det er gulvarealet i det planlagte datacenter, og det er 3,6 gange så stort som datacenteret i Maiden i den amerikanske delstat North Carolina, som er dét store Apple-datacenter, der er blevet beskrevet mest.
Ikke mindst på grund af en Washington Post-artikel fra 2011 om, at datacentret blot havde skabt anslået 50 arbejdspladser i byen. Det er selvfølgelig også anledningen til at se på, om borgmesteren i Viborg har været lidt for begejstret ved udsigten til Apple-arbejdspladser.
Datacentret i Maiden har et areal på 46.000 kvadratmeter, men det interessante, som kan fortælle os noget om, hvor meget udstyr der står inde bag hegnet, er energiforsyningen. Apple har nemlig ifølge Gigaom etableret to solcelleanlæg på hver 20 megawatt samt et anlæg, hvor biogas fra en nærliggende losseplads omsættes til strøm via brændselsceller på i alt 10 megawatt.
Under optimale forhold kan Apple producere mere energi, end datacentret kan udnytte, da selve datacentret bruger cirka 40 megawatt.
Hvis vi antager, at Maiden-datacentret kan bruges som skabelon for datacentret i Foulum, så kan vi regne ud, hvor meget udstyr der kommer til at stå i det midtjyske.
Men lad os først se på, hvordan det ville se ud, hvis Apples datacenter blev bygget som et typisk stort datacenter på eksempelvis 1.000 kvadratmeter. Ifølge Schneider Electrics anvisninger til datacenterdesign, så vil man typisk arbejde ud fra en tæthed på cirka 1.700 watt pr. kvadratmeter, hvis man har udstyr med en samlet effekt på 5 kilowatt pr. rackskab.
Med den tæthed ville Apples datacenter ved Viborg rumme godt 57.000 racks. Det er nok den øvre grænse, men Apple forventer først at have udbygget datacentret fuldt ud i 2026, så det er ikke utænkeligt, at Apple har designet til at presse så meget udstyr ind i hallerne.
Datacenter på 144 megawatt
Dette hypotetiske datacenter ville have et samlet energiforbrug på 285 megawatt, uden at medregne energiforbruget til køling. Hvis der skal lægges 20 procent oveni til køling og andet forbrug, svarende til en PUE på 1,2, så ryger vi op på 342 megawatt.
Det forklarer også placeringen. Marken, Apple har udset sig, ligger nemlig lige ved siden af Energinet.dks omformerstation i Tjele, hvor jævnstrømsforbindelserne fra Norge bliver koblet på det danske elnet. Den mindste af de to forbindelser har ifølge Energinet.dk en kapacitet på 700 megawatt.
Der er en god grund til, at datacentre i den høje ende af megawatt-klassen ofte placeres i nærheden af vandkraftværker, som er det eneste, der kan levere en stabil energi, der kan kategoriseres som grøn, i den størrelsesorden.
I Apples hjemstat Californien skal det så bemærkes, at vandkraft fra store vandkraftværker ikke regnes for at være rigtig bæredygtig, fordi vandkraftværkerne med deres dæmninger lægger beslag på store naturområder.
LÆS OGSÅ: Apple: Vores danske datacenter skal køre på 100 procent vedvarende energi
Hvis vi tager udgangspunkt i Maiden-datacentret, så ligger energiforbruget pr. kvadratmeter på 867 watt eller cirka det halve af, hvordan det ser ud i de små datacentre. Hvis datacentret i Viborg er baseret på samme design, så vil der være plads til 28.800 racks med hver en belastning på 5 kilowatt. Det samlede energiforbrug vil være 144 megawatt uden køling eller 172 megawatt med 20 procent til køling.
Men hvor mange arbejdspladser kan de mange megawatts så omsættes til? Nu bliver vi nødt til at gøre os et par antagelser.
Lad os først se på datacentret, når det står fuldt udbygget i 2026. Indtil da vil der være folk beskæftiget med konstruktionen af datacentret, men det interessante er de varige arbejdspladser.
Vi er også nødt til at gætte, når det gælder antallet af diske, der vil være installeret i datacentret, så lad os prøve at gå til den opgave fra to sider:
Apples sky vil kræve to millioner diske
Først kan vi prøve at gætte på, hvor stor Apples sky er i 2026. De seneste år har væksten i data på verdensplan været cirka 40 procent om året, men det er meget usikkert, om det beskriver væksten for Apples sky frem til 2026. Samtidig sker der også en lidt langsommere vækst i diskkapaciteten.
Andre cloud-tjenester lå ifølge et estimat fra ExtremeTech i omegnen af 300 petabyte i 2012. Hvis vi antager, at Apple i dag har en sky i samme størrelse og fremskriver den med en årlig vækst på 40 procent, så vil den i 2026 være på cirka 8.700 petabyte. I samme periode kan vi blot forvente, at harddiskene til enterprisebrug har fået cirka fire gange større kapacitet.
Hvis Apple i dag kan rumme skyen på 300.000 diske à 1 terabyte, så skal der i 2026 bruges mere end to millioner diske på 4 terabyte. Dertil kommer en betydelig redundans.
Vi kan også gøre os en antagelse om, at datacentrets racks skal fyldes halvt med servere og halvt med storage. Så ser ovenstående ikke helt urealistisk ud, hvis vi antager, at der kan sidde omkring 200 diske i et rack, når der også skal være plads til netværk og controllere, da det vil give cirka 2,8 millioner diske.
Og det er hér, vi finder en væsentlig arbejdsopgave i datacentret. Ifølge harddiskproducenten Seagate vil der gennemsnitligt ryge 0,73 procent af diskene på årsbasis. Det gælder for de dyre storage-diske. Det vil dog stadig betyde, at der årligt går mellem 16.000 og 21.000 diske i stykker i Apples Viborg-datacenter. Hver eneste time går der altså mindst to diske i stykker.
Hvis Apple bruger billigere diske, så stiger kapaciteten pr. disk, men til gengæld reduceres holdbarheden. Ovenstående er i øvrigt kun rent mekaniske fejl. Flere undersøgelser har vist, at i praksis er fejlraten højere, op mod 13 procent. Dermed kunne Apple ende med mere end 1.000 defekte harddiske om dagen, så hvis prisen tillader det, bør Apple holde tallet nede omkring det bedre af de typiske tal på to procent. Så vil der være 150 defekte diske om dagen.
Hvis disknedbruddene sker tilfældigt fordelt over alle racks, risikerer medarbejderen, som skal skifte diskene, at skulle gå gennem samtlige 7 kilometer racks (en rack er knapt en halv meter bred og står i rækker over for hinanden, så 28.000 racks bliver til 7 kilometer). Dertil kommer arbejdstiden til at pakke defekte diske ned og nye diske ud.
Så det er nok realistisk at antage, at der skal være mindst to medarbejdere alene til at håndtere diskudskiftninger. Måske skal der bruges en tredje medarbejder, hvis Apple vælger at destruere data på diskene lokalt ved datacentret i stedet for at sende dem til en ekstern leverandør.
Fuldtidsjob at opgradere til nyere hardware
Men det er blot én vedligeholdelsesopgave. Der vil også være et antal servere, der skal skiftes hver dag, men det kan eventuelt indgå i den løbende udskiftning, der er nødvendig.
Lad os antage, at en server kan holde i fire år. Hvis der er 15.000 racks med servere, så skal der altså hver eneste dag udskiftes 10 racks blot for at holde det fuldt udbyggede datacenter opdateret på serversiden.
Apple kan vælge at skifte hver enkelt server, eller Apple kan få leveret færdigkonfigurerede racks, som blot skal sættes til, når de ankommer i Viborg. Med den sidste model er det nok realistisk, at to mand kan installere og tilslutte fem racks om dagen, og med en ekstra medarbejder til at tage imod varer og håndtere emballagen, kræver rackudskiftningen altså 5 fuldtidsansatte.
Antallet af servere er svært at anslå. Apple får formentligt bygget deres egne servere specielt til deres datacentre, men vi kender ikke designet. Hvis de vælger et design med 2U 'pizzabakke-servere', så kan der være cirka 20 servere i et rack, men med bladeservere er det vanskeligere. Men op mod 64 bladeservere pr. rack er ikke urealistisk. Alt efter det totale antal racks ligger antallet af servere altså noget mere usikkert mellem 300.000 og over 1.500.000. Det mest realistiske er nok et stykke over en halv million.
Ingen af de foreløbig otte medarbejdere, vi her har anslået, vil selvfølgelig være Apple-ansatte, men derimod ansatte i noget, der kunne hedde Foulum Facility Services A/S.
Til gengæld vil der nok hver uge være en datacenterekspert fra Apple til stede for at klø sig i håret over en klynge af servere, der ikke opfører sig ordentligt, og hvor problemet ikke kan diagnosticeres fra Apples centrale driftscenter i North Carolina. Der vil også skulle være en lokal datacentertekniker og en chef til stede, som kan forsikre Apple-eksperten om, at alle stik er sat rigtigt i. Hvis der skal være en person til stede hele døgnet, som Apples driftscenter kan komme i kontakt med, svarer det til yderligere tre fuldtidsstillinger.
Men hvor mange servere går ned på en vilkårlig dag og kan ikke blot pensioneres, indtil opgraderingscyklussen når den rack, som den defekte server sidder i?
I 2008, da Google for alvor var gået ind i datacenterbranchen, fortalte Google til CNet, at 1.000 ud af 1.800 servere i en klynge fik en fejl i løbet af det første år. Det er formentligt temmelig højt. En undersøgelse af sammenhængen mellem temperatur og pålidelighed målte fire procents sandsynlighed for hardwarefejl i løbet af en måned. Det vil i Apples datacenter betyde, at mellem 600 og 700 servere fejler i løbet af en dag.
Mange af disse fejl vil være diskfejl eller fejl, der ikke kan bestemmes nærmere, men løses ved at afbryde strømmen og genstarte. Derfor vil opgaven formentligt kunne løses af cirka 20 fuldtidsansatte.
Elektrikere og portvagter
Datacentret vil også kræve løbende vedligeholdelse, som formentligt vil give fuldtidsarbejde til to lokale elektrikere på kontrakt med Apple, og mindst én køletekniker.
Netværket i datacentret skal også udskiftes cirka hvert femte år for at følge med. Det er en større operation, så lad os være gavmilde og sige, at der skal fire netværksteknikere beskæftiget med at skifte switche og trække nye kabler.
Bygningerne skal også vedligeholdes, hvilket nok vil give arbejde nok til, at en lokal entreprenør kan ansætte to medarbejdere. Brandalarmer og slukningsudstyr vil nok også kunne beskæftige en ekstra ansat hos leverandøren af det brandtekniske udstyr.
Den fysiske sikkerhed er én af de mest mandskabstunge opgaver, fordi den foregår 24 timer i døgnet. Der skal bruges en portvagt, én til at gå rundt og tjekke, at alle døre er låst, og mindst én medarbejder til at lukke folk ind i receptionen på alle tider af døgnet og holde øje med videokameraer og alarmer. Døgnovervågningen kan beskæftige op mod 12 medarbejdere hos vagtselskabet.
Lad os dertil føje arbejdspladserne hos fragtmanden, der leverer servere og diske fra enten lufthavnen eller containerhavnen, rengøringspersonale, anlægsgartnere og dem, vi ellers ikke lige tænker over indgår i driften af et datacenter eller en arbejdsplads såsom advokater, bogholdere og revisorer.
Så kommer vi måske op på 60-70 fuldtidsstillinger. Til sammenligning er der cirka 90 ansatte på Danmarks største kraftværk, Asnæsværket i Kalundborg, om end der dertil skal lægges et antal eksterne servicefolk. Vi skal altså en hel størrelsesorden op fra vores udregning for at nå de 300 stillinger, som blev nævnt i forbindelse med annonceringen.
Mit bedste bud på Apples datacenter i Viborg:
- Energiforbrug på mellem 180 til 350 megawatt.
- 30.000 - 55.000 racks.
- 300.000 - 1.500.000 millioner servere.
- Cirka 2 millioner diske.
- 60-70 fuldtidsansatte.
Det er godt nok en sej analyse du har lavet her. Meget læsværdig. Jeg havde gætter på 42 ansatte, men du har nok ret i, at det bliver 50 højere :-).
Men jeg tror ikke du skal regne med at det er servere i den forstand, som vi kender den fra virksomheder.
Hos Google er serverne et motherboard med RAM, Processor og én disk. Den sidder ikke engang i kabinet.
Fin analyse, men jeg tror antallet af arbejdspladser handler om at se muligheder for både samarbejde og udviklingsmuligheder, herunder spin off projekter, til varmeforsyning, energi forsyning, osv.
At apple placerer sig her, kan tiltrække yderligere virksomheder. Herudover kunne jeg forestille mig muligheder for gennem samarbejde (universitet, andet) at kunne innovere samt skabe forskning på området, som igen kan tiltrække viden og arbejdspladser.
Jeg tror derfor de 300 kan være meget godt ramt af Viborg, det handler om at se muligheder, og ikke kun begrænsninger, som jeg synes medierne er rigtig gode til.
Hvis apple kan få leveret løsninger, services tæt på til samme pris, er det trods alt billigere end at få det transporteret fra den anden side kloden.
Jeg ser muligheder for Viborg og for Danmark generelt, at vi kan tiltrække et datacenter af den størrelse.
Jeg tvivler på, at det betaler sig, at skifte diske - billigst er, at sætte ekstra diske på fra start. Efterhånden som behovet for data øges, tændes nye diske. Og går nogle i stykker, så slukkes.
Samme med servere. Overdimensioner centeret lidt, så der er servere nok at tage af.
På et tidspunkt bliver det hele for gammel, og alt skal udskiftes. Så byg et nyt center ved siden af, og jævn det gamle med jorden. Sprænges det gamle center bort, er sandsynligt ikke nødvendigt at destruere diskene stykvis.
Harddiskene krypteres sandsynligvis, af hensyn til sikkerheden. Og der er minimal risiko ved at ikke destruere diskene. God kryptering giver større sikkerhed end en hammer.
Sikkerhedsmæssigt er bedst at ikke udskifte diske og hardware. Mennesker, er en stor risikofaktor. Er centeret uden adgang for mennesker, og designet til at være stor nok i levetiden så er sikkerheden bedst.
Når centeret bliver for lille - så byg et nyt, med moderne teknologi. Og jævn det gamle med jorden.
Innovere hvad ? Samarbejde om hvad ? Forskning i hvad ?
Du lyder som en lokalpolitiker.
Arbejdspladser er ren drømmeri. Det betaler sig ikke. Der er ingen hold i artiklen, og ingen vil designe et nyt center så lille, at der konstant skal løbe en lille mand rundt for at udskifte diske. Det er humor så det basker.
Der ligger et biogasanlæg i Foulum, som "nogen" interesserede sig meget for, ifølge lokale rygter.
Selvfølgelig er antal arbejdspladser voldsomt oversolgt fra visse kanter, ligesom politikernes fremhævelse af dansk vindkraft er det. Uden de to HVDC-linier fra Norges vandkraft, var centeret sikkert kommet til at ligge i .. Norge. 100% sikkert ikke i Foulum, i hvert fald.
MEN. Den symbolmæssige betydning for Viborg og Midtjylland er stadig enorm, vil jeg mene. Dette område er blåstemplet som verdensklasseleverandør af de to ting, som det 21. århundredes nye virksomheder hungrer efter: el og Internet. Nåja, og plads. Apple valgte Viborg. Ikke København.
Jeg håber, der bliver offentlige rundvisninger i det nye datacenter, før det åbner (eller rettere: lukker for altid).
Det lyder meget lavt. Vi har omkring 10% AFR (Annual Failure Rate) på vores diske, der primært består af Seagate og Hitachi diske, med Seagate værende den der trækker ned i statistikkerne (eller op, om man vil).
Det lever pudsigt nok op til BackBlaze's rapport her:
https://www.backblaze.com/blog/hard-drive-reliability-update-september-2...
Hvis arbejdspladserne er vurderet ud fra hvor mange diske der skal skiftes, så kan i roligt gange antallet af diskjockeys med 10 :-)
Jeg tror, du er jubel-optimist MB. Der er i et moderne datacenter stort set ingen IT-teknoligisk videnjobs.
Det er helt som Jesper skriver, praktiske jobs med alt fra at slå græsset, rense WC'er, vedligholde kølesystemer og til at skifte servere, blades, routere og disks.
Det er højst en reboot eller lignende, der rent IT system-teknisk kræver fysisk tilstedeværelse i Viborg.
Alt andet, der har med system og software viden at gøre, sker ikke inde i et server/disk/netværk center, men via netværket, der kan gå til et kontor i samme bygning. Men det hele vil med sikkerhed være opbygget, så det er helt uden betydning om kontoret i er Viborg, i Prag, i Dublin eller fx i New Delhi.
Det vil blive betragtet som en alvorlig designfejl at opbygge det anderledes.
De data, som skal placeres i datacentret, vil også ganske sikkert komme via nettet.
Hvor det kvalificerede arbejde faktisk vil ske, er nok mere et spørgsmål mellem Apples drift-økonomi (lønudgifter) og Apples markeds-image.
Det vil derimod være interessant, at finde op og ned på aftaler om strømpriser og strøm afgifter ol.
Her synes det, at firmaets goodwill i første række skal skabes omkring (myten om) at være grøn og bruge vedvarende energi.
Så økonomien vinder nok over de lokale IT jobs.
Hvordan kan man være så total-naiv, som den borgmester jeg så tale i fjernsynet?
Lars :)
PS! Men der kommer jo nok nogle bygningsarbejdere, elektrikere mfl. fra Danmark og omliggende lande i byggeperioden.
@phk
Energi venlige løsninger
Optimering og udnyttelse af energi til fjernvarme nettet
Varme pumper
Samspil om energi udnyttelse i el nettet ift billig strøm
Isolering i server rum / bygning
Vi kan sætte os ned og tro at Apple ikke vil åbne op, eller vi kan tro på vi kan bidrage / eller lære yderligere.
Jeg håber da vi kan se potentialet. Det kan da også være du får ret at der ikke kan hentes noget, men at give op på forhånd, det er lidt sølle.
Alle artikler har lige som denne ikke berørt dataforbindelsen til omverdenen.
Den eneste måde at få data ind på diskene er vel via en dataforbindelse til omverdenen og med den mængde data der beskrives i artiklen kræver det en ekstrem forbindelse hvis det skal ske indenfor kort tid.
Er der nogen der kan løfte sløret for hvor stor trafik man regner med i forhold til gemt datamængde når først data er på plads?
Hvis centret skal betjene hele Europa taler vi potentielt om i størrelsesordenen 100 x Danmarks befolkning. Er der overhovedet backbone til at klare det ud af Jylland? og hvor i nærheden af Tjele kan de få fat i en kraftig nok backbone.
Jeg skrev følgende ovre på ing.dk:
Jeg vil tro at TDC, Globalconnect, Telia og Nianet alle med rimelig indsats (projektets størrelse taget i betragtning) kan levere to uafhængige veje ud fra datacenteret og måske også tre med lidt større indsats. Så kan der etableres sort fiber f.eks. til Stockholm, København, Hamborg og Amsterdam og lægges bølgelængde(WDM) systemer ovenpå med 80x 100 Gbps på hvert fiberpar uden det store hokus pokus. Umiddelbart er det nok en af de mindre udfordringer. Jeg ved dog ikke om Apple selv etablerer forbindelserne ud af huset eller de hellere vil forbinde med netværksoperatørerne direkte i datacentret.
Jeg ville som skatteyder RIGTIG gerne se businesscasen.
Hvis der er ydet massiv erhvervsstøtte, ud fra en positiv forventning om 10.000 nye skatteydere - og tallet i virkeligheden er 50 - så er der muligheden for at der er ved at blive solgt et massivt offentligt underskud...
Men jeg tror ikke at nogen tør kæmpe for at få tallene - alle vil blive mødt med et "Tør du tage ansvaret for at vi mister 10.000 arbejdspladser?"
TAT-14 går i land ude i Blåbjerg, praktisk talt i baghaven. Der ser ud til at være omkring 6Tbit/s fri kapacitet med forbindelse til DE, NL, FR, UK og US – og mon ikke også det er ret let at komme fra der hvor TAT-14 lander i NL og til AMS-IX og så bliver det vist ikke mere centralt i Europa.
Så datacenteret kommer til at ligge forholdsvist godt for både strøm og netværk.
Jeg synes der her i kølvandet har været utrolig meget fokus på antal ansatte - og det er selvfølgelig borgmesterens egen skyld ved at begynde at slynge underlige tal som "10.000" ud i luften.
Mit eget besyv er at tallet bliver højere end det der nævnes. Måske ikke til driften nej, men der kommer vel også jobs i energisektoren når landet pludselig får sådan en stor, ny energisluger. Energinet.dk skal måske opgradere lidt rundt omkring, der fremskyndes måske nogle møller etc. etc.
Allerede de seneste 2-3 måneder har de arbejdet hårdt på at opsætte nye højspændingsmaster derude - om det har nogen relation ved jeg intet om, men det trækker i hvert fald nok ikke i modsat retning når de ved at der kommer en stor ny kunde.
Som borger i Viborg synes jeg personligt det er langt mere interessant at byen efter det fejlede geotermi projekt nu får en mulighed for at forhåbentligt at aftage fjernvarme til en mere rimelig pris end den nuværende naturgas model. Derudover tror jeg at Viborg som by får noget opmærksomhed der langsigtet kan have en vis betydning for hvor andre erhvervsvirksomheder i området lægger sig. Måske en ændret planlov kan gøre området derude til at nyt erhvervsområde for virksomheder af alle typer. Jeg synes synes det er overordentligt positivt - men jeg er enig i at man naturligvis skal sætte forventningerne realistisk :)
Og så skal du nok dividere dine håb med mellem 17 og 57 !
Man gør indlysende alt for at mindske det nødvendig antal jobs. Kan noget på nogen mulig måde udføres over nettet eller automatisk - så skal det.
Man skal bruge el til (med varmepumper) at løfte varmen op i temperatur. der er desuden kun brug for varme i større mængder i lidt over halvdelen af året.
Den strøm, der hentes fra Norge, skal vel i spidsperioder erstattes af, at alle vi andre så må købe tilsvarende sort strøm.
Uden jeg kan sige det med sikkerhed, synes det dog nærmere at være i forbindelse med det nye jævnstrømskabel til Norge.
http://ing.dk/artikel/nyt-monster-kabel-til-norge-endelig-i-drift-173205
Der er da ikke nogen særlig mangel på industrigrunde i almindelighed. Der er mangel på gode produkter man kan producere rentabelt, men det er en ganske anden sag.
Lars :)
PS! Vi har nok glemt at medregne nogle sikkerhedsfolk i vor optælling af det fremtidig jobantal.
Jeg synes i øvrigt det er et lidt underligt udgangspunkt kun at se på antallet af stillinger når byggeriet står færdigt.
Det svarer i min optik til at man for byggeriet af Femern tunnelen ikke anser de 1500 (?) jobs i anlægsperioden for havende nogen værdi fordi at de forsvinder igen når tunnelen står færdig.
Byggeriet af Apples datacenter strækker sig over 10 år. Det er altså lang tid hvor der udover driften vil være folk tilknyttet med byggeri m.v. Der er meget få jobs i den her verden der varer evigt. Og hvem ved hvad der sker i mellemtiden? Måske mister datacenteret sin relevans inden de 10 år, måske får Apple brug for endnu mere kapacitet og bygger et nyt datacenter ved siden af. Jeg synes det er meget ambitiøst at spå så langt ud i fremtiden for et så relativt omskifteligt marked.
"Og så skal du nok dividere dine håb med mellem 17 og 57 !"
Jeg tror du misforstår mit indlæg. Min vurdering går på at tallet bliver højere end de 60-70 der estimeres. Jeg er for så vidt enig i de 60-70 mht. selve datacenteret, det jeg siger er at det enormt høje energiforbrug nok også vil medføre nogle jobs i energisektoren ud over disse 60-70. Så min pointe er blot at hvis man ser på det samlede billede hvor man medregner energisektor, telesektor samt anlæg så bliver tallet højere. Hvor antallet for hvad angår anlæg selvfølgelig falder igen.
Jeg tvivler på at de danske udbydere er store nok til at være leverandør af internet som sådan til Apple. De lejer noget sort fiber til de store internetknudepunkter i Europa og laver peeringaftaler med de store transitleverandører (Level3, Cogent, HE-net etc).
GlobalConnect og energiselskaberne kommer kun på banen som leverandør af sort fiber i jorden.
På den anden side, så troede jeg hellere ikke på et datacenter i Viborg, så hvem ved? :-).
Men umiddelbart er der ingen internetudbyder der har en backbone, som bare kan tage imod den trafikmængde man kan forestille sig. Det vil kræve en kraftig udbygning, hvorfor Apple ligeså godt kan bygge deres eget på sort fiber.
Desværre ser det ud til at deres peering policy er restriktiv, hvorfor os mindre udbydere kan glemme alt om at få en peeringaftale :-(.
Så en video fra et Amazon varehus. Mennesker går ikke rundt til hylder for at samle varer sammen, i stedet så kommer hylden hen til dig. Små robotter fragter dem rundt.
Et sådant datacenter kunne være meget mere effektivt hvis man bruger samme princip. En robot henter server eller måske hele rack. Arbejderen bliver et sted, hvor der hele tiden er nye servere der skal arbejdes på.
"Der er da ikke nogen særlig mangel på industrigrunde i almindelighed."
Nej, men omvendt er der heller ikke oplagte områder her i Viborg hvis man ønsker at anlægge tungere industri eller produktion. Hvis ellers politikerne er dygtige - som de jo har været indtil nu - så kunne man meget vel lavet en god salgstale for et område der jo, som vi har set, ikke er helt uinteressant for industrivirksomheder kva beliggenhed med nem adgang til energi og en - i øvrigt meget erhvervsrettet - universitetsafdeling med flere hundrede ansatte som nabo. Andre energitunge industrier vil jo kunne udnytte de samme ting som Apple selvom de måtte være i en helt anden branche.
Som jeg tidligere har nævnt, så tror jeg overdimensionering er bedre end robotter. At slukke en server, og tænde en ny, kan styres over nettet, og med automatisk software.
Antages at centeret dimensioneres så der er plads til et øget behov, som opstår i løbet af to år, så er fra start ekstra ubrugte servere og harddiske og automatisk tages i brug, hvis nogle fejler. I de første års tid, bliver derfor ikke behov for service på servere og diske. Først, når centerets ekstra kapacitet er forsvindende, er det nødvendigt. Så kan teknikkerne gå det hele igennem, og udskifte de servere og diske, der er gået i stykker, i løbet af det sidste års tid. Det giver centeret en smule ekstra kapacitet, og derfor forlængelse af levetiden. Men, det er dyrt, i forhold til, at dimensionere ekstra fra start. Når det nås det punkt, at udskiftning er nødvendigt, så bliver det sandsynligvis en større udskiftning, hvor der vælges ny teknologi, således at centerets plads og kapacitet udvides.
At udskifte en stor del på en gang er hurtigere, da teknikkerne ikke skal gå langt mellem hver harddisk. Og måske kan kun betale sig at udskifte det hele, på grund af diskenes levetid.
Du overser at robotterne gør det billigere selv i anlægsfasen. Der går rigtig meget tid med at gå rundt i store haller. I stedet fylder man racks op et sted, hvorefter robotten kommer og henter det.
Der er også det at hardware hurtig bliver forældet. På den her måde kan du opgradere og udskifte, uden at spilde tid på at bevæge dig rundt i centeret.
Hvis det ikke længere er arbejdstungt at skifte harddiske og andre komponenter, så betaler det sig på ingen måde at købe harddiske og servere til 2015 priser for at bruge dem i 2020.
"PUE på 1,2,"
Det er nok i overkanten. Google skriver f.eks at deres datacenter fleetwise ligger på 1.1 . Altså 9% under. Nogle af disse er ældre centre, og deres bedste skriver de har kørt med en PUE på 1.06
http://www.google.com/about/datacenters/efficiency/internal/
Og vælger de en anden vej, er Apple både på DE-CIX og AMS-IX i forvejen, som de eneste europæiske så vidt jeg kan se. Vores hjemlige udbyder GlobalConnect er også repræsenteret begge steder, og jeg tror nok de kan levere den kapacitet til Apple som de måtte ønske.
Som flere indlæg nævner, så er der adgang til sort fiber og sågar sort strøm.
Undskyld ;-)
Det behøver på ingen måde at involvere ret mange danske byggefolk.
Der er tale om der skal klaskes nogle (måske præfabrikerede) lagerhaller op, det er der altså ikke ret meget i udover noget grave og støbearbejde.
Og de 10 år er altså ikke en byggeperiode der kan sammenlignes med Fehmern, men opbygningsperioden inklusive "indretning" - og det er da ikke utænkeligt at Apple ikke klasker samfulde 160.000 m2 op i et hug, men måske laver 2 haller ad gangen, og så kører containerne ind løbende.
Hvis jeg var byggemand ville jeg nok ikke lige flytte til Viborg af den grund.
Jeg gætter på at de sidste 230-240 arbejdspladser bliver hos PET/FET med at analyserer alt det data der går gennem centeret, når nu engang vi får genindført diverse lognings-direktiver...
Der er helt givet en overkapacitet, hvilket også vil betyde at man kan leve uden en række diske og servere.
Så udskiftningsteknikeren løber ikke ud og skifter en disk hist og pist, men får hver morgen en rute han skal gennemgå - på den måde kan en mand skifte ret meget på en dag.
"Hvis der skal være en person til stede hele døgnet, som Apples driftscenter kan komme i kontakt med, svarer det til yderligere tre fuldtidsstillinger."
Den går ikke. 7x24x365 kræver:
Hvis døgnet regnes som 3 8timersskift vil der være 1095 arbejdsskift pr år
De der arbejder i 3 holdsskiftr arbejder typisk mindre end 37 timer af forskellige grunde. Så hvis vi antager at en fuldtidsstilling på 3 hioldsskift er 32 timer om ugen, sygefra/kurser osv er 10%(normalt er sygefravær for 3 holdsskift en del højere en for de der arbejder fast dag) og ferie er 6 uger vil en medarbejder have 40 arbejdsuger med 4 skift i hver dvs 160 skifte
Med et samlet behov for 1095 skift pr år og 160 skift pr medarbejder giver dette ca 7 medarbejdere for at effektuere et 3 holdsskift.
Google er, så vidt jeg ved, de eneste, der er gået så ekstremt til opgaven. Facebook har eksempelvis været med til at stifte OpenCompute, så lige nu kører de med et rackdesign, hvor der vist sidder 45 servere i et rack
http://bit.ly/1repJPQ
http://www.datacenterknowledge.com/archives/2012/06/27/video-facebook-co...
Microsoft har en lignende tilgang, men køber serverne hos eksempelvis HP og Dell:
https://gigaom.com/2014/01/27/microsoft-the-software-king-wants-to-tell-...
Men bygger så det hele ind i containere:
https://loosebolts.wordpress.com/2008/10/20/out-of-the-box-paradox-manif...
Amazon fortæller ikke så meget om sine datacentre, men bruger mindst to forskellige designs med henholdsvis moduler og traditionelle racks:
http://www.datacenterknowledge.com/archives/2011/06/09/a-look-inside-ama...
Apple bruger vist blandet udstyr:
http://www.businessinsider.com/what-kind-of-gear-is-apple-using-in-its-h...
Men det var for fire år siden. Hvad der kommer til at stå i hallerne i 2026 er rent gætværk.
Mvh.
Jesper
Jeg tror at de sætter 200.000 Mac mini'er op. Så ser det også pænt ud.
Spøg til side. I betragtning af at Apple er en af de helt store hardware firmaer kan man vel gå ud fra at de er i stand til selv at designe og producere deres servere.
Det er i min optik en ret forenklet vurdering af et højteknologisk datacenter. Jeg er enig i at byggearbejdet som med alt andet byggearbejde lige så vel kan ende hos polske jord og beton arbejdere.
Men der er jo også et større arbejde med el og køling - og udnyttelse af overskudsvarmen. Som jeg forstår det er det Apples ønske at samarbejde med Energi Viborg og forskningscenteret omkring den del da vi jo netop har i Danmark har en stor ekspertise indenfor fjernvarme.
Eller bare hvad der kommer til at stå der, når den første service går live om et par år eller 3.
Det her er et produktionscenter, hvor ensartethed og automatisering vil være stort set bestemmende for udformningen.
Der er intet ønske om nogen lokal IT aktivitet, udover den i mange indlæg omtalte nødvendig hardwaretekniske vedligeholdelse (det meste stort set rene udskiftninger).
Hvis Apple siger noget andet, så er der ganske sikkert mere tale om at skabe et grønt image end om noget andet.
Hele det cirkus med varme er jo ikke i første række et teknisk problem, varmevekslere og varmepumper er kendt og optimeret teknologi. Det skulle da lige være at slippe af med varmen om sommeren.
Det er i første række et økonomiproblem og et afgiftsproblem.
Lars :)