Analyse: Det offentlige kan score 1,1 mia. kr. ved at sende færre breve

Det offentlige sender hvert år 150 mio. breve til danskerne. Ved at skære det tal ned til halvdelen kan der spares op mod 1,1 milliarder kroner, viser ny analyse.

Borgere og virksomheder modtager hvert år knap 150 millioner breve af papir fra det offentlige om barsel, bilsyn og byggesager.

Men hvis blot halvdelen af brevene i stedet blev sendt digitalt, ville det kunne spare kommuner, regioner og statslige myndigheder op mod 1,1 milliarder kroner. Det viser en ny analyse, Rambøll Management har udarbejdet for KL, Danske Regioner og Finansministeriet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser analysen som endnu et tegn på, at digitalisering er vejen frem mod bedre service for borgeren og mere effektive myndigheder.

»Digitalisering af breve betyder at vi kan gøre den offentlige service bedre og billigere. Mange mennesker vil gerne modtage post digitalt og samtidig kan vi frigøre ressourcer til at sikre kvalitet og service i det offentligt. Mere af det,« udtaler Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

900 mio. alene i porto og papir

De knap 150 millioner breve fra det offentlige koster cirka 900 millioner kroner årligt alene i porto og papir. Oveni det kommer den tid, det tager for medarbejdere at printe brevene og lægge dem i kuverter.

Selvom nogle borgere fortsat ønsker at modtage offentlige breve og dokumenter på papir, påpeger analysen, at danskerne generelt er digitaliseringsparate, når de får adgang til it-løsninger, som gør hverdagen lettere.

»Det vil som udgangspunkt være frivilligt at modtage sin post digitalt. Men offentlige myndigheder skal blive bedre til at møde den stigende efterspørgsel fra borgere om at kommunikere elektronisk, når man skal til læge, modtage barsel eller boligstøtte fra kommunen eller have sin bil til syn,« udtaler Claus Hjort Frederiksen.

En måling foretaget af Gallup for Post Danmark i 2009 viste, at et flertal af danskerne ? 59 procent ? foretrækker at modtage almindelige breve frem for email fra det offentlige.

Fra sommeren 2010 kan borgere og virksomheder modtage breve gennem de to internetportaler borger.dk og virk.dk. Det er målet, at alle offentlige breve og dokumenter kan modtages digitalt i 2012.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Inden man igen springer til disse forhastede konklusioner, så bør man huske at enhver digitalisering ville bibringe gevinsten - men som vi ser med den katastrofale Dokumentboks er det ikke enhver digitalisering som er god for samfundet.

Finansministeriets (bestilte) analyser vælter med kortsigtede planøkonomiske betragtninger som på ingen måde medregner de stærkt negative konsekvenser af stive centralistiske modeller.

De gør intet forsøg på at regne på hvad den næsten konstante ineffektiviseringsfakter i form af den årlige nedgang i produktiviteten i den offentlige sektor har som konsekvens. Disse tiltag vil INEGFFEKTIVISERE samfundet og skvævride markederne hvormed de skader langt mere end den tilsyndeladende bespaarelse.

En af årsagerne til at man foretrækker breve er bl.a. at de ikke kan stave til sikkerhed i betydningen MINE breve eller MINE dokumenter i Finansministeriet. Modellerne er alle som en det rene overvågningsregime og innovationsblokerende bureaukratisme - oftest både ulovlige og indført med tvang.

I stedet for at skabe noget som gør at folk gerne vil digialisere så gør man alt for at skræmme borgerne væk med de digitale overgreb, man producerer på stribe. eDag3 er KUN af den type som samfundet ville have mest gavn af at være foruden.

  • 0
  • 0
John Vedsegaard

Hvis man ikke bare kan vælge at få dem tilsendt pr. helt almindelig mail, er det dødsdømt på forhånd.

Hvis man kunne modtage mails med alt fra det offentlige, tilmeldte jeg mig den ordning med det samme, men ikke via de to tvivlsomme internetportaler borger.dk og virk.dk.

Skal man logge ind i underlige tvivlsomme systemmer, der alligevel kun virker delvist, kan det være fuldstændig lige meget.

Det underlige er at f.eks. moms meddelser godt kan sendes som almindelig mail, selvangivelser, indbetalingskort og lignende kan ikke..

Eventuelt kunne det offentlige bruge den digitale signatur når de sender mails, de er jo helt vilde med at vi andre skal bruge det crap.

  • 0
  • 0
Peter Stensgaard

Alle danskere har jo en indbakke - e-boks. Det burde være et krav, at alle offentlige og halv-offentlige instanser skulle være i stand til at aflevere den stadige strøm af "Nu skal du bare høre"-breve og "Loven kræver, at vi gør opmærksom på"-breve, samt alle andre orienteringsskrivelser, i borgerens e-boks, hvis borgeren ønsker det.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

En stor del af problemet med digitalisering er nok at det offentlige tænker i kontrol og siloer.

Istedet for som den oprindelige lovgivning om digital signatur lagde op til simpelt hen at accepteret krypteret og signeret kommunikation som ligestillet med papir post har man tænkt i siloer og skabt store forkromede ufleksible udbudskontrakter der skal kunne alt.

eBoks er vel den eneste success historie og det er ikke et offentligt presitige project og der burde ikke værre noget til hinder for at andre, lad os sige postDK eller andre byder ind med noget tilsvarende side om side med eboks.

Der er heller ikke noget primcipielt til hinder for at acceptere end signere og krypteret PDF som et gyldigt svar sendt fra en email du har registeret som adresse i det offentlige(hvorfor ikke lave et email felt i CPR registrets adresse skabelon?)

På langt sigt ja så bør der vel værre en portal med alt info men det kan ikke leveres idag til en fornuftig pris pga det gennerelle kaos der hersker inden for det offentlige it. Det eneste der forhindre det er politikernes krav om den store forkromede "one size that fits noone" løsning.

  • 0
  • 0
Anonym

Daniel

Dit indlæg repræsenterer en farlig misforståelse og mangel på rettidig omhu. Staten er ikke og skal ikke behandles som et og samme system lige så lidt som den private sektor har godt af monopoler og karteller.

Vi skal have digitaliseret kommunikation og storage, det er evident.

eBoks er nærmest worst case - sagen er at du ikke kontrollere data og eBoks er et single-point-of-failure og flaskehals på samme tid - magtkoncentration uden nogen former for sikkerhed eller modvægt. 2 eBokse ændrer ikke på problemet - du har stadig ikke kontrol og data registersmkøres by design.

eBoks er ikke en success - det er en del af et planøkonomisk misfoster som gør os fattigere. Det vil samtidig ineffektivisere processerne og forhindre løsninger som styrker den behovsdrevne innovation.

Vi skal præcis den modsatte vej - 100%.

Istedet skal du isolere processerne fra hinanden og sikre at kun borgeren kan køre dem sammen - også hvis de kører i samme system.

I sidste ende er der kun et system idet alle systemer er hægtet sammen via internettet, dvs. vi står overfor en logisk design udfordring som går på tværs af systemer, kanaler og organisationer.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Nu er det ikke alle danskere der har en epostadresse, endsige en digital dignatur, eboks eller en computer.

Denne digitaliseringsprocess er ved at blive gennemført af alle de forkerte grunde - det drejer sig om ideologi og spareiver - ikke om at opbygge fremtidens kommunikationsplatform. Det hele bliver forceret og presset igennem - uden tanke for om dette nu er så genial en måde at gøre det på. Lige præcis som de tidligere såkaldte reformer.

  • 0
  • 0
Vijay Prasad

Det vil som udgangspunkt være frivilligt at modtage sin post digitalt.

SU er så et eksempel på at det ikke er frivilligt - man tvinges ind i e-Boks.

Hvorfor taler de om portaler? Jeg er ikke interesseret i at skulle bruge nogen "portal" for at læse breve!

Kan det virkeligt være så besværligt at lave systemer hvor jeg - borgeren - kan få det som jeg har ønsker det?

Mvh,

  • 0
  • 0
Anonym

Det offentlige har afpresset 1000vis af mennesker ind i eBoks med kravet om at deres lønsedler kun kunne fås via eBoks - men ingen har ret til at sende personhenfør data om andre til 3. part. Heller ikke staten.

Dvs. de offentlige institutioner overtræder lovgivningen i udstrakt grad.

Det gælder ikke kun persondatalovgivningen - men i høj grad også den ekstreme magtkoncentration når services a la eBoks får søtte til at misbruge cpr-systemet.

  • 0
  • 0
Lasse Buck

... og der burde ikke værre noget til hinder for at andre, lad os sige postDK eller andre byder ind med noget tilsvarende side om side med eboks.

Post Danmark har længe set at postmængderne var faldende. De ejer en trediedel af e-Boks (aktieselskabet blev oprettet i 2001). De to andre ejere er PBS og KMD.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere