450 nordiske CSC-medarbejdere ryger med ét hug, langt de fleste i Danmark. Men hvorfor denne voldsomme nedskæring, der vil svare til knap en femtedel af de ansatte, hvis alle fyringerne rammer Danmark?
Massefyringen er kulminationen på en lang, sej kamp fra CSC’s ledelse, som længe har ønsket at skære i antallet af medarbejdere, men blev forhindret af tunge overenskomster.
Gode vilkår for de ansatte betød, at det ville blive meget dyrt at fyre blandt medarbejdere med høj anciennitet. En såkaldt tryghedsaftale gav op til 22 måneders løn efter fyring, og med solide lønninger hos veteranerne, fordi lønnen automatisk steg hvert år, ville det hurtigt kunne løbe op. En ansat med mellemlang it-uddannelse kunne runde en løn på 900.000 kroner med tillæg, med en arbejdstid på 35 timer.
Resultatet var, at ledelsen ventede med fyringerne og havde folk siddende ’på bænken’, når der ikke var brug for deres arbejdskraft. Imens trådte CSC i spinaten med flere spektakulære skandaleprojekter, og økonomien hang ikke sammen.
De gavmilde overenskomster var et resultat af CSC Danmarks’s forhistorie som statens selskab Datacentralen, som fra 1959 og frem til 1980’erne reelt havde monopol på statens store systemer til for eksempel politiet, skat og CPR-register.
Det gav medarbejderne og it-fagforeningen Prosa en meget stærk forhandlingsposition, fordi en strejke kunne få store konsekvenser for samfundet. Men ifølge Samdata, en konkurrerende fagforening, misbrugte Prosa den position og fik gennemtrumfet for gode vilkår.
»Prosa har strammet skruen for hårdt. Vi har ikke presset KMD lige så meget, som Prosa har presset CSC, og jeg har hele tiden været klar over, at Prosas fremgangsmåde kun går en tid. Så bliver CSC nødt til at tage det endegyldige opgør, og det ser vi nu,« sagde Erik Lykke Hansen, fælledstillidsmand hos KMD, til Version2 sidste år under konflikten mellem Prosa og CSC.
Datacentralen blev købt af det store amerikanske it-selskab CSC i 1996, og det må have været et kultursammenstød af dimensioner, første gang de amerikanske ejere besøgte det organisatorisk fastlåste firma.
Så længe, der kom penge i kassen, gik det, men konkurrencen blev hårdere, i takt med at monopol-effekten rindede ud. I 2007/2008 var der et underskud på knap 150 millioner kroner i CSC Danmark, der er det største firma i den danske CSC-familie (se faktaboks under artiklen). I årene efter var underskuddene mindre, men stadig problematiske, og samtidigt faldt omsætningen.
Ledelsen forberedte sig imens på at sætte hårdt mod hårdt. Tryghedsaftalen og den automatiske årlige lønstigning skulle væk, men det ville Prosa ikke acceptere. Efter to års resultatløse forhandlinger brød den store konflikt ud i februar 2011, da CSC trak først og lockoutede 120 medarbejdere.
Prosa fulgte op med strejker, men på grund af en fredsaftale, der gav CSC tre måneders frist, før Prosa måtte tage driftsfolk ud til strejke, var effekten ikke kritisk for CSC, der også i stor stil hyrede ekstern hjælp. Først i juni måned kunne Prosa erklære storstrejke, men da havde CSC fået det juridiske overtag. I slutningen af juni fik CSC Arbejdsrettens ord på, at firmaet kunne opsige overenskomsten og tvinge medarbejderne over på en ny aftale med HK/Samdata.
Aftalen rummede en syv måneders overgangsperiode samt en garanti mod fyringer indtil 31. marts 2012 - og kort efter kom så varslet om fyring af hele 450 medarbejdere.
Konflikten og CSC’s generelle problemer med at få forretningen til at løbe rundt gav i regnskabsåret 2010/2011 firmaet en ordentlig blodtud: Et underskud på 355 millioner kroner ud af en omsætning på 1,8 milliarder. I løbet af tre år var omsætningen i øvrigt faldet med 400 millioner kroner.
FAKTA:
CSC består i Danmark af fire virksomheder: CSC Danmark, der rummer 1.300 medarbejdere, CSC Consulting Group, CSC Scandihealth og CSC Airline Solutions. Tilsammen omkring 2.500 medarbejdere.
CSC har dansk hovedkvarter på Retortvej i Valby, som også rummer et datacenter, der er sikret efter alle koldkrigens regler, og som bliver brugt af CSC globalt. Derudover har CSC afdelinger i Aarhus og på Amager.
