Analyse: Derfor får vi rejsekort, men ikke Polsag

Thales tog et kæmpetab på rejsekortet for at bevare sit navn og marked. Det står i modsætning til CSC, som ikke er gået ind i en dyr redningsaktion for Polsag - og det sender et tydeligt signal om, at de offentlige kunder skal have en god plan B.

Version2 var ikke længe om at trampe rundt i alle de offentlige it-skandaler, som CSC har været involveret i, meget kort efter regeringen fredag besluttede at kassere fem års arbejde med at udvikle et nyt system til politiet.

Læs også: Her er CSC's it-skandaler

Trods et årtis brandtaler om it-skandaler er det usædvanligt, at et system som Polsag bliver kasseret, allerede inden det kommer i brug.

Går vi to år tilbage, tydede alt på, at samme skæbne ville overgå rejsekortet. Da hang de elektroniske bus- og togbilletter i en tynd tråd med en leverandør, der – selvforskyldt eller ej – var langt fra at leve op til kundens krav.

Alligevel lykkedes det en stribe offentligt ejede trafikselskaber, der mærkede transportministerens ånde i nakken, at vride armen så meget rundt på franske Thales, at rejsekortet kommer, og danskerne ender med at få elektroniske tog- og busbilletter.

Tidsplanen er ganske vist stram, fejlene foruroligende mange, og bus- og togfirmaerne vil være en årrække om at indkassere gevinsterne. Men alt tyder på, at systemet trods alt kommer til at virke, selv om det ikke bliver så smart, som mange kunne ønske sig.

Rejsekort får vi endda, uden at det samlet koster skatteydere eller passagerer nævneværdigt ekstra, fordi leverandøren blev presset til at levere ekstra funktioner til samme pris.

Men Thales kunne heller ikke tåle at droppe det danske rejsekort. Så var det aldrig lykkedes at vinde en ordre på et RFID-baseret system noget sted i verden igen. Thales ville i en grad være out of business, og det var afgørende for, at den politiske afpresning virkede.

Så selv om fejlene muligvis lå lige så meget hos trafikselskaberne som hos leverandøren, så tog Thales tabet, et stort trecifret millionbeløb, og blev i landet.

Vi ved ikke, hvor meget politiet har forsøgt at vride armen rundt på CSC, inden Polsag blev sendt over i skrotbunken, for alle fakta er belagt med stort hemmelighedskræmmeri.

Men det havde været meget enklere for både rigspolitichefen og justitsministeren at acceptere endnu en forsinkelse end helt at droppe systemet. Derfor tyder alt på, at CSC modsat Thales har sagt nej til at tage yderligere tab på systemet, uanset hvis fejl der var tale om.

CSC selv har ind til videre ikke været særligt meddelsomme om skandalen, siden mediehelvedet brød løs fredag. Men det er heller ikke strengt nødvendigt, for det fascinerende ved selskabets strategi er, at den er så åbenlys.

De amerikanske chefer, som i sidste ende afviste at spytte flere ressourcer i at redde Polsag, ved, at de er gennemskuet af kunderne. De har fanget signalet om, at det er så som så med CSC's goodwill, hvis et projekt løber af sporet.

Det kan man vælge at tolke som et udtryk for arrogance. At CSC ikke vægter forholdet til sine offentlige kunder højt, eller at kunderne er mere afhængige af CSC, end bus- og togselskaberne er af Thales. Men man kan også nøgternt konkludere, at en ordre til den danske stat ikke har samme vægt for CSC-koncernen, som Rejsekortet har for Thales.

Det er desuden muligt, at CSC står i en bedre situation i forhold til kontrakten med Rigspolitiet, end Thales gjorde. Men vi ved det ikke. For selv om justitsministeren løseligt taler om en halv milliard kroner for Polsag, så har han ikke delagtiggjort offentligheden i, hvor mange penge der er udbetalt til CSC eller brugt til eksterne konsulenter og interne projektudgifter.

Det betyder, at CSC har sluppet for at offentligt at forholde sig til de ubehagelige spørgsmål om eventuelle retssager med en storkunde. Den slags er gift for ethvert kundeforhold.

Ikke desto mindre må statens it-chefer spørge sig selv, hvad der er sket med deres primære samarbejdspartner. For skrotningen af Polsag varsler ændringer for CSC og for kunderne.

Lunten er blevet kortere, og derfor er det tid for CSC-kunderne at finde plan B frem fra skufferne og revurdere, om den er så rosenrød, som den så ud, da den blev arkiveret.

Men i en tid, hvor megaprojekterne er udskældt som de største problemer for skatteborgernes fælles it-budget, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det åbner for, at staten og CSC i fremtiden møder hinanden, mere som en hvilken som helst organisation møder en hvilken som helst it-leverandør.

Med tanke på de seneste ti års historie mellem CSC og staten kan det næsten kun gå fremad.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Kristiansen

Mangler lige det aspekt at det offentlige aldrig kan håndtere større projekter ordenligt..Amanda, Tinglysning etc var stærkt præget af at kunden ikke ved, men tror hvad de vil have, de beder om ændringer/rettelser og når de sår får det de har bestilt, kan de ikke genkende det, og derfor begynder de at råbe op, mens de ansvarlige projektledere er forlængst væk.
Det offentlige Danmark bør nedsætte et stærkt projektkontor, og et hvert større projekt skal have et fast gennemgående team, med klar dokumentation, det gælder broer, veje, it, fly køb etc.

  • 4
  • 0
Peter Makholm

Jeg skal ikke afvise at Magnus Bredsdorffs analyse rammer noget rigtigt. Men hvis jeg husker og forstår de to udviklingsforløb rigtigt, så synes jeg at der mangler en væsentlig detalje.

Tabet på rejsekortet ligger hovedsagligt inden systemet bliver prøvekørt i virkeligheden, mens prøvekørslen af Polsag er dråben der får bærget til at flyde over.

Derfor fremstår det for mig mere indlysende at Thales ikek har kunne opfylde skrivebords-specifikationen, mens CSC's katastrofeprojekter først viser sig fra deres rigtig skumle siden når de begynder at blive sat i drift - hvilket kan antyde en vis overensstemmelse med skrivebords-specifikationen.

  • 2
  • 0
Steen Thomassen

Der har været end bedre erkendelse med, at der var problemer med rejsekort-projektet fra selskaberne bag. Og der der var problemer med specifikationerne i det projekt var der hvor de for tynde, der hvor der nu er problemer. Organisationen var starten ikke var gearet til at være en god modspiller til leverandøren, men det er også rettet op.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize