Analyse: CSC's lockout er tak for sidst til Prosa

CSC går med sin lockout af 120 medarbejdere efter at ramme it-fagforeningen Prosa på pengepungen med en langvarig konflikt. Det multinationale milliardforetagende ved udmærket, at kravene til Prosa er uantagelige for enhver fagforening.

ANALYSE: 9. februar 2011 var dagen, hvor uenighederne mellem CSC og Prosa brød ud i lys lue. 120 medarbejdere er nu lockoutet fra virksomheden og har fået besked på at aflevere nøglekort, computer, medarbejderbredbånd og andre medarbejdergoder.

Lockouten og Prosas modtræk ? strejke hos 40 andre CSC-medarbejdere ? er kulminationen på flere års uenighed mellem parterne. Konflikten har sin oprindelse tilbage i 2009, hvor CSC præsenterede Prosa for fem hovedkrav til overenskomstforhandlingerne:

1) Annullering af tryghedsaftale, der blandt andet sikrer de ansatte kompensation, hvis de bliver fyret.
2) Indførelse af funktionsløn, så overarbejde op til 45 timer ikke udløser ekstrabetaling.
3) En lønnedgang på 10 procent.
4) Den betalte frokostpause, visse fridage og en seniorordning skulle væk, så den samlede arbejdstid steg markant.
5) Afskaffelse af skalaløn og dermed automatisk lønregulering.

Enhver med en smule indsigt i dansk fagbevægelse og danske arbejdsmarkedsforhold ved, at hver eneste af CSC's fem hovedkrav i sig selv ville være nok til en tur på barrikaderne for at svinge de røde faner.

Læs også: Prosa varsler strejke fra 28. februar i CSC-konflikt

Det er meget muligt ? og måske ligefrem også sandsynligt ? at CSC har brug at gøre noget radikalt ved omkostningerne, så den danske virksomhed igen bliver lønsom. Efter en årrække med underskud og sager om it-skandaler må den danske del af gigantkoncernen føles som en klods om benet.

Men uanset om dette behov måtte være reelt og stort, så er den aktuelle konflikt et frontalopgør med de danske fagforeninger. Alene det faktum, at CSC var på banen med en lockout, før Prosa var nået så langt som til andet strejkevarsel kunne indikere, at CSC hele tiden gennem det to år lange forløb har ønsket konflikten.

Læs også: Prosa vil ramme Skats it-systemer med strejke

Hypotesen understøttes af, at CSC og Prosa også i andre sammenhænge ikke skyr nogen lejlighed til at ryge i totterne på hinanden. Således har CSC i et langt slag måttet forsvare sig mod det, som Prosa har kaldt slavelignende ansættelsesforhold af indiske it-medarbejdere, som blev hentet til Danmark for at arbejde på konkrete it-projekter. Og i det lys kan den nuværende konflikt ses som en slags tak for sidst.

Derfor giver det mening, at CSC nu har lockoutet 120 medarbejdere. Det koster nemlig Prosa i omegnen af en million kroner hver eneste uge, og dertil skal lægges en tredjedel mere, når 40 Prosamedlemmer efter planen går i strejke den 28. februar.

Så trods de rituelle løfter om, hvor gigantisk Prosas strejkekasse end måtte være, er der en endelig dato på, hvornår fagforeningen ikke længere har råd. Og omvendt kan man ligefrem argumentere for, at CSC i bedste fald tjener penge på at lade Prosa 'aflønne' medarbejdere, der i firmaets øjne alligevel ikke er produktive.

Læs også: Forhandlinger brudt sammen: 120 CSC-medarbejdere lockoutet

Konklusionen er, at CSC har hjemmebanefordel. Jo længere konflikten løber, desto hårdere bliver Prosa presset på pengepungen. Og hvis man en gang for alle kunne få gjort op med det, der i moderselskabets optik må være tåbelige danske arbejdsmarkedsforhold, er det nok værd at bruge et par promille af omsætningen på det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thorbjørn Andersen

Spændende analyse. Tryghedsaftalen er i min optik, lidt for gunstig. Det minder mig jo om de betingelser, som chefer ofte er ansat på, og som jeg gerne kritiserer. Dog håber jeg sandelig ikke at 45 timer i adskillige uger uden nogen lønkompensation bliver standard på det danske marked.

[I]Jo længere konflikten løber, desto hårdere bliver Prosa presset på pengepungen. Og hvis man en gang for alle kunne få gjort op med det, der i moderselskabets optik må være tåbelige danske arbejdsmarkedsforhold, er det nok værd at bruge et par promille af omsætningen på det.[/I]

Artiklen ser ud til at mene, at CSC allerede har vundet på alle områder, men lad os nu se ... (til syvende og sidst har arbejderne har vel også muligheder, der ikke er helt efter bogen ...)

  • 0
  • 0
#2 Hanne Lykke Jespersen

Jeg kan se, at mange mener, at tryghedsaftalen er meget gunstig. Jeg har også læst nogle steder, at den giver 22-23 måneders løn. Man kan måske ikke sige, at det er løgn, men det giver et helt forkert indtryk af fakta. Tryghedsaftalen giver en fratrædelsesgodtgørelse på mellem 2 og 10 måneders løn. Dertil kommer 3 måneder, hvis man er mellem 50 og 62 år, når man afskediges - altså max 13 måneders løn. Dertil kommer så opsigelsesvarslet, som kan være op til 7 måneder - den sidste måned, fordi CSC generelt afkræver de ansatte to måneders opsigelse og derfor også selv skal give en ekstra måned. De sidste 3 måneder er det Funktionærloven giver, når man har været ansat i mindst 18 år. Det er en mulighed for en værdig afsked med den virksomhed, man har tjent i mange år - og med mulighed for at komme videre. Sammenlignet med andre lande er det fortsat ikke nogen særlig stor tryghed. Sammenlignet med direktører er det heller ikke så fantastisk. De udbetales faktisk kun, hvis man fyres på grund af nedskæringer. Til sammenligning plejer direktører at blive betalt, selv om de fyres for fusk eller for at have kørt virksomheden dårligt. Jeg synes jo tværtimod mange flere skulle satse på en bedre tryghed, nu hvor trygheden i dagpengesystemet er væsentligt reduceret.

  • 0
  • 0
#3 Dennis Nielsen

Hmm den Strejke kasse kan godt risikere at være rigtig stor og så er der jo så også en anden ting CSC ikke regner med og det er støtten fra andre fagforbund. Det vil jo gøre lidt ondt hvis de andre ansattes fagforbund gik i sympati strejke.

Men jeg kan ikke lige huske er arbejds kontrakten egentlig noget hver når man er lockoutet. Det var bare hvis man nu gik hen og fik et tilbud fra en anden virksomhed ?? er der så nogen opsigelse ??

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere